Landsbyernes redningsplan

Carsten Abild

Landsbyernes redningsplan

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

For første gang i knap 40 år er der hos politikerne god vilje til at hjælpe vore landsbyer og landdistrikter.

Siden kommunalreformen i 1970 har politikerne og lovgivningen kun tilgodeset bysamfundene, der har fået milliarder til byfornyelse. Landsbysamfundene har stået helt alene og har måttet klare sig selv.

Men nu ønsker kommunalpolitikerne at samarbejde med landsbybeboerne om vækst og udvikling i kommunens landsbyer og landdistrikter. Regionspolitikerne arbejder på at styrke regionernes yderområder. Og flere ministerier er positive over for mere liv på landet, for eksempel Indenrigsministeriet med landdistriktspuljen og Fødevareministeriet med oprettelse af aktionsgrupper og en årlig pulje på 130 millioner kroner til landsbyinitiativer.

Der har ellers hos landbefolkningen været stor nervøsitet for fremtiden. Kommunernes Landsforening forudsagde i forbindelse med kommunalreformen nedlæggelse af mellem 300 og 400 landsbyskoler. Dette ville have fået halvdelen af vore landsbysamfund til helt at sygnet hen.

For at hindre denne udvikling er der i landsbysamfundene oprettet lokalråd og landsbyråd.

Aldrig før har landbefolkningen været så forberedt til kamp. Men heldigvis tyder alt nu på, at det bliver samarbejdet, der vinder.

Og samarbejdet mellem landsbyrepræsentanterne og kommunalpolitikerne er i fuld gang. Det fælles udgangspunkt for mere liv på landet er de eksisterende landsbyskoler. Landsbyskolernes skoledistrikter er udviklingsområder, og den fælles opgave er at styrke bosætningen og skaffe flere arbejdspladser i hvert af kommunens udviklingsområder.

For at få mere bosætning er det vigtigt, at der er byggegrunde i landsbyerne. Det er ikke mindst børnefamilier, der gerne vil flytte på landet. De ønsker at leve en "blødere velfærdstilværelse" med dyr og natur, rolige og overskuelige omgivelser, et aktivt foreningsliv og mere fællesskab.

Ligeledes skal der i udviklingsområderne/skoledistrikterne satses på nye arbejdspladser. Her er bredbåndsnettet af afgørende betydning for etablering af hjemmearbejdspladser, højteknologiske virksomheder, håndværk, småindustri. De mange tomme bygninger kan blive gode rammer for kommende iværksættere.

Også turismen skal styrke landområderne. Der kan i mange tomme bygninger oprettes ferielejligheder, der ofte ligger naturskønt ved skov og strand, og som må lejes ud hele året.

Lystfiskerturismen kan for eksempel være med til at forlænge turistsæsonen.

Samarbejdet mellem landsbybeboerne og politikerne kan blive landsbysamfundenes redning og gøre det lige så naturligt og attraktivt at bo og arbejde på landet som i byen.

Carsten Abild, Strandvejen 50, Otterup, er formand for "Landsbyerne i Danmark" og regionsrådsmedlem (V).

Landsbyernes redningsplan

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce