Kommunikation er, at nogen giver nogen en meddelelse på en eller anden måde. Der er tre vigtige elementer. Det er afsenderen og modtageren samt hensigten med meddelelsen.

Kommunikation er et vidt begreb fra taleren i Folketinget og til et læserbrev. Fra et varmt kys til et venligt nik til gamle fru Olsen i forbifarten.

Ved kommunikation i ældreplejen kommer et ekstra element til, nemlig hensyntagen.

Lad os starte med meddelelser fra det offentlige til ældre. Mange meddelelser fra det offentlige risikerer at gå tabt på grund af et "offentligt sprog", som desværre endnu ses gør dog disse meddelelser letlæselige.

Derefter kan vi se på information fra leder til ansat på et plejecenter. Alle kan glemme, men man husker bedst de informationer, der er udtrykt helt klart og forståeligt samt kortest muligt. Vævende sprog med måske og muligvis bør helt undgås.

Mundtlig information face to face har den fordel at spørgsmål kan fremsættes og besvares på stedet.

En usynlig grænse skal være trukket mellem leder og ansatte, men modtagerne skal føle sig respekteret, og deres meninger kan være meget interessante for lederen.

Imellem de ansatte kan opstå gnidninger og konflikter. Desværre nok fordi ældrepleje i det store og hele er kvindefag. Mange kvinder samlet på en arbejdsplads giver misundelse, sladder og lettere bagtalelse. Her skal kæmpes for en god kommunikation.

En god arbejdsplads er et sted, man glæder sig til at stå op til om morgenen. En god leder følger godt med i, hvordan de ansatte kommunikerer og slår et slag for kammeratskab og opøvelse af humoristisk sans. At hjælpe hinanden er positivt, og surhed er negativt.

Alle skal have det godt og roses, når der er grund til det.

En god arbejdsplads er mere end en god løn.

Kommunikation direkte med den ældre er et kapitel for sig selv.

Her drejer det sig om finfølelse, respekt for selvstændighed og ligeværdighed samt fuld forståelse af, at ethvert menneske er noget specielt.

Helt forkert er det at betragte de svage ældre som nogle sølle stakler, der er sejlet helt bagud og "bare" skal hjælpes.

Selv om man vitterligt er blevet svag, kan man godt føle sig mange år yngre indeni, så enhver kommunikation ovenfra og ned er uværdig og kan kun gøre den ældre trist.

K.E. Løgstrup har engang sagt: "Den enkelte har aldrig med et andet menneske at gøre, uden at han holder noget af dets liv i sin hånd".

Det er da indbegrebet af god kommunikation.

Som besøgsven gælder de samme ting. Det er et møde mellem to ligeværdige, der har frivillighed til fælles. Besøgeren gør det frivilligt. Den ældre får frivilligt besøg.

Man skal ikke komme brusende udefra med sine kræfter og sin viden som et overskudsmenneske, der besøger et underskudsmenneske. "Underskudsmennesket" kan meget let være den, der sidder med den store livserfaring.

Rigtig kommunikation mellem to ligeværdige giver gensidig glæde, bryder ensomhed ned og giver den ældre mening i dagligdagen, og den besøgende lærer nyt - ikke mindst om sig selv - og får dybde og indhold i sin tankeverden.

Kommunikation over alt i ældreplejen skal bygge på tillid, åbenhed, fællesskab og glæde, for den er grundlaget for de ældres gode livskvalitet.

eva antkowiak

formand for distriktsudvalg Fyn, Ældremobiliseringen, Tunnelvej 8, Nyborg