Debatten om klimaforandringer accelererer stadigvæk hurtigere og hurtigere til at få karakter af egentlig klimapanik. Vandene stiger, orkanerne kommer, ørkener breder sig og isbjørnene, hvis unger ellers er så søde, vil dø af mangel på is. Kun bjørne uden is vil en tid overleve i skovene.

I visse egne af kloden vil menneskeliv blive umuligt på grund af for meget eller for lidt vand.

Hvad i alverden skal vi gøre?

Vi er allerede i gang med utallige initiativer: Vi sætter vindmøller op, vi laver jordvarme og solvarme, vi bruger energipærer, vi prøver at lave lidt mere miljøvenlige biler, vi holder stadig flere konferencer om miljø, og miljøministerier bliver stadigvæk udvidet osv.

Her vil undertegnede så gerne bringe mit glade budskab: I forhold til klimaforandringerne hjælper det altsammen ikke en disse. Løbet er kørt. Skulle man have lavet foranstaltninger, der måske ville have kunnet forebygge klimaforandringer, skulle vi have startet, da Henry Ford i 1913 opfandt samlebåndet eller i hvert fald senest i de glade 1960'ere, da drønet fra de tyske motorveje accelerede i takt med det af Marshallplanen fremkaldte tyske Wirtshaftwunder efter 2. verdenskrig.

Problemet var, at vi, uvidende om miljøskader og uskyldsrene som børn bare drønede derudaf. Nu er verden sådan indrettet, at vi kun ganske mikroskopisk kan påvirke klimaet. Jeg skal gerne begrunde hvorfor.

Vil vi på helt fundamental måde ændre den måde, som vi lever på. Nej, det vil vi ikke, og den vestlige livsform efterstræbes af folkeslag jorden over. Lad os nævne nogen hovedpunkter:

1: Flytrafikken, der er yderst miljøbelastende, vil fortsat stige, fordi flere og flere vil flyve imellem kontinenterne for at opleve verden eller arbejde. Flyene vil blive lidt mindre miljøbelastende, men samtidig vil lufttrafikken

stige.

2: Bilindustrien er en global basisindustri. Biler vil blive solgt i stigende antal. Der vil blive kørt i dem og holdt i kø i dem i stigende omfang. Mindre miljøbelastende biler kan vel, i heldigste tilfælde, gå lige op med stigningen i antal.

3: Elforbrug. Der bliver solgt mindre elforbrugende apparater, men samtidig vil nye opfindelser ophæve elbesparelserne.

4: Mad. Animalsk produktion er mere miljøbelastende end grønsager. Ingen mennesker vil vist drømme om at sige farvel til dyrkelse af kødets lyst og kun overleve på urter og cornflakes uden mælk.

Der er ingen, som for alvor vil lave om på vor livsform, fordi vi vil have livskvalitet for alle pengene.

Det er der da heller ikke noget ondt i. Jeg mener blot, at vi skal spare os de idelige bekymringer for klimaet.

Forandringerne kommer, og det må vi så prøve at leve med. Menneskelig aktivitet forurener, og følgelig er der vel en overgrænse for, hvor mange mennesker kloden i det hele taget kan tage. På ét eller andet tidspunkt er grænsen nået, og kloden renser sig så på én eller anden måde, og forøvrigt har ingen vist lovet os, at livet kan fortsætte til evig tid på denne klode.

Lad os derfor med god samvittighed tænde lysene i adventskransen, selv om de producerer CO 2, og lad os med god samvittighed sætte en flæskesteg i ovnen søndag.

Hans Lohmann Andersen

Åsumvej 235, Odense NØ