Kampdag. Til kamp mod social kontrol


Kampdag. Til kamp mod social kontrol

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.


Hibba Yousef Kilane (statskundskabsstuderende v. SDU), Tahrir Hadidi (jurastuderende v. SDU), Farah El Chiekh Khalil (designkultur- og økonomistud

Billede
Synspunkt. 

Af Hibba Yousef Kilane (statskundskabsstuderende v. SDU),
Tahrir Hadidi (jurastuderende v. SDU),
Farah El Chiekh Khalil (designkultur- og økonomistuderende v. SDU),
Nibras Aziz (statskundskabsstuderende v. SDU) og
Peter Rahbæk Juel (borgmester, Odense Kommune)

I dag er det kvindernes internationale kampdag - dagen hvor kvinder i alle farver og fra alle lag skal hædres. Dagen i dag bør dog især stå i de unge etniske kvinders tegn, der i disse år kæmper en kamp på linje med den, europæiske kvinder tidligere har kæmpet. Den nye kamp handler i høj grad om, at give unge etniske kvinder muligheden for at tage deres skæbne i egen hånd.

Vi har en meget stor gruppe af især unge etniske kvinder, som er godt integreret, klarer sig rigtig godt i uddannelsesmiljøet og bidrager til samfundet. Dog er det en udbredt tendens, at de er under et stort pres fra deres omgivelser. Social kontrol eksisterer i alle samfundsgrupper, men flere af os ved fra egen erfaring, at især de etniske unge, både piger og drenge, bliver udsat for social kontrol fra forældregenerationen men også fra jævnaldrende. Det betyder, at man bliver kigget over skulderen både på universitet, i byen, i nabolaget og på Facebook. Det er et stort pres for den enkelte, og det skal vi til livs.

Den gode nyhed er, at vi oplever, at flere unge tager kampen og gør oprør mod de uskrevne sociale normer, der hersker i deres miljøer. Kampen er dog langtfra forbi. Flere af os har selv erfaret, at den sociale kontrol stadig ses reproduceret, og vi har oplevet, hvordan den værste sociale kontrol, er den, der udformes af jævnaldrende og ligesindede. Manglen på rummelighed og reproduktionen af forældede uskrevne normer og regler er dybt hæmmende. Mange har den forestilling, at udøvelsen af den sociale kontrol har hjemmel i religionen, dog er det en dyster kultur, der uafhængigt af religion, lever i små parallelsamfund.

Skal vi det til livs, er det først og fremmest vigtigt at erkende, at problemet finder sted - herefter kan arbejdet begynde. Social kontrol bekæmpes nemlig bedst gennem synlighed og italesættelse. Vi skal kunne tale åbent om problemet uden at fremmedgøre det. Arbejdet skal i høj grad ske indefra - altså i de miljøer, hvor kontrollen er stærkest.

Arbejdet kan ske i regi af moskeen, den lokale forening, ungdomsråd eller noget andet. Unge ildsjæle skal tage de første store skridt og forsøge at sætte ord på problemet med deres jævnaldrende. Men de skal naturligvis ikke stå alene. Derfor har "vi andre" en opgave i at udvise støtte gennem forståelse, indsigt og anerkendelse af deres arbejde. Det er vejen frem mod bruddet af tabuet om social kontrol i de etniske miljøer.

I dag hædrer vi kvinder i alle farver og fra alle steder. I dag hædrer vi dog især de kvinder, der står med de største udfordringer. Unge, der selv ønsker at sætte dagsordenen og fastlægge normerne i forhold til parforhold, seksualitet og kønsligestilling.

Hvis det skal opnås, kræver det en stor indsats og ikke mindst en stor portion mod fra de unge selv. Det kræver mod at sige fra overfor begrænsende normer, og det bliver en langvarig og hård kamp - som dog er mulig, hvis vi står sammen.

Kampdag. Til kamp mod social kontrol

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce