I strejke for første gang


I strejke for første gang

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

For første gang i BUPL`s historie har pædagogerne benyttet sig af den lovlige strejkeret.

For mange ser det måske festligt ud, når vi farer byen rundt i vores selvlysende T-shirts. Men festligt er det ikke at sidde derhjemme og læse i aviserne om, hvordan forældre bliver klemt imellem os og KL.

Jeg har 30 år bag mig som pædagog, og jeg er nu i en alder, hvor lønnen ikke er det mest afgørende.

Af større betydning er den ringe anerkendelse og de opslidende arbejdsforhold. Faktorer der betyder, at meget få pædagoger bliver på arbejdspladsen efter de 60 år. Det er noget som koster samfundet dyrt.

Under konflikten har en af de få negative kommentarer, vi har mødt, været: "Du kendte lønnen da du valgte fag". Da jeg påbegyndte uddannelsen for 33 år siden, var det ikke det første, jeg som helt ung tænkte på. Jeg brændte for faget, og gør det stadig, ellers ville jeg have valgt et andet for længe siden.

Det er i hvert fald ikke lønnen, som holder på mig.

Det er heller ikke arbejdsforholdene, hvor vi ofte må gå hjem med rygsækken fuld af dårlig samvittighed over de børn, vi har afvist i løbet af dagen med det klassiske "ikke lige nu". En sætning som ofte munder ud i et "aldrig".

Vores betalte pauser på 29 min., hvor vi ikke må forlade arbejdspladsen, har været nævnt som en forhandlingsmulighed.

Helt personlig har jeg pause tre gange om ugen.

Én dag går jeg, inden pauserne starter, én dag bruges pauserne til at koordinere arbejdet og aktiviteterne i ugens løb. De tre andre dage rejser jeg mig ofte, fordi et barn råber færdig på toilettet eller et barn falder på legepladsen, et sovebarn er stået op eller telefonen ringer.

Jamen kan dem som ikke holder pause, da ikke gøre det? Jo, problemet er bare, at vi er to voksne til mellem 40 og 50 børn, imens der afvikles pauser. Kunne vi så ikke holde pause på et andet tidspunkt? Jo det kunne vi gøre om formiddagen, men det ville ødelægge alle aktiviteter med børnene.

En anden forhandlingsmulighed, der har været i spil, handler om at fjerne tillægget for aftenmøder og derefter udbetale det som lønstigning. En latterlig tankegang der kun kan sammenlignes med at tilfredsstille den sultne hund ved at fodre den med sin egen hale.

En mor og journalist skrev i Fyns Stiftstidende, at forældrene skulle kæmpe for vores løn for på den måde at undgå en strejke. Det er en fantastisk solidarisk tankegang, men desværre nok også urealistisk.

Mit indtryk som pædagog, er at forældrene løber stærkt, endda meget stærk for at få deres egen dag til at hænge sammen.

I alle de år jeg har været pædagog, er det end ikke lykkes forældre at holde de besparelser fra livet, som direkte har ramt deres børn.

Det ville være noget urealistisk, at forældrene også skulle føre lønkamp for os.

Bodil juel nielsen

Baumgartensvej 23, Odense C

I strejke for første gang

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce