Hurra for lysten til skolen


Hurra for lysten til skolen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Endnu en skoletid er over os, og vi er atter havnet i en "børnevenlig" debat om børnenes lyst og glæde (i sagens natur i et modsætningsforhold til pligt og kedsomhed) i skolen. Der er nærmest en tilstand af nationalt kompromis om skolens betydning som lystens samlingspunkt og lystens betydning i skoleparate børns (livs)glæde.

Tilstanden kendetegnes ved, at alt godt om lysten stilles på en piedestal, og alt skidt om den (elevplaner og testning af børnene, kvalitetsrapporter, nationale obligatoriske tests for bare at nævne nogle enkelte af de nye tiltag), stilles uden for døren - i fridebattens og kritikkens ånd.

For meget pensum og kanon er ikke godt for lysten (glem alt om fagligheden), for så bliver alt forudsigeligt, og så kvæles lysten (altså, hvis man har en skabelonformodning om, at det er spontaniteten, der skaber lysten - eller omvendt), ræsonnerer disse lystens fortalere og fortsætter: "Ved at der ikke bliver plads til personlige projekter, kvæler man børnenes lyst og glæde ved at gå i skole. Børnene vil hellere bygge selv, og det skal de da have lov til", tilføjer de enstemmigt (FS 6/8).

En lærer påstår: Den gamle talemåde siger, at man skal yde, før man kan nyde, men det er i virkeligheden omvendt. Det skal give mening (lyst) at gå i skole.

En lektor i pædagogisk psykologi på Danmarks Pædagogiske Universitet erklærer: "Det skal ligesom i computerspil være nemt at skifte level hurtigt, hvis man keder sig og ikke får udfordring nok". Altså, glem alt om kontinuiteten og sammenhængen i læringen. Der skal zappes (eller skiftes level - eller kanal) ligesom foran tv eller pc hjemme - for ikke at kvæle spontaniteten (og lysten).

Internationale undersøgelser viser, at danske skoleelever er de børn i verden, der er mest glade for at gå i skole. Det er da forståeligt. Hvilken elev vil ikke være fri for at lave lektier? Men internationale undersøgelser viser også, at kun 80 pct. af danske børn får lært det, de skal. For at få dette på plads, skal undervisningen differentieres, så den møder den enkelte elev i krydsfeltet af lyst og udfordring, anbefaler de mange kloge folk bag disse undersøgelser.

Dette vil dog indebære, at man tør udvande grænserne mellem pligt og kedsommelighed på den ene side, og lyst og glæde på den anden. Tør vi det, når vi praler over at være verdens gladeste folkefærd? Ved at gøre lysten til vores nationale fetich og tage afstand fra pligtens glæder, har vi gjort kedsomheden og uglæden udansk, og ved at sætte lysten imod pligten, har vi gjort pligten også udansk ud fra, at en "mindre lyst avler mindre glæde" formodning. Derfor er vi efterhånden kun børnevenlige i det omfang, vi bevarer og forsvarer lysten.

Udfordringen er derfor til alle os i samfundet. Vi skal være bedre udstyret til at overbevise hinanden om, hvordan vi kan skabe lyst og glæde i pligten, for ellers forbliver vi fængslet i vores fiktive selv- og verdensbillede.

Nur Beier, Bjørnemosen 50, 1. th., Odense S, er næstformand i Rådet for Etniske Minoriteter, ministeriet for indvandrere, flygtninge og integration, medlem af Odense Integrationsråd.

Hurra for lysten til skolen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce