Undervisningsminister Bertel Haarders svar af 13. januar på min kronik fra 4. januar af de kommende nationale it-test er underlig. I svaret rejses nemlig alene spørgsmålet, om jeg har sat mig ind i, hvad et bredt flertal i Folketinget gerne vil opnå med disse test kombineret med en gentagelse af allerede i anden sammenhæng fremsatte generelle bemærkninger.

Havde Bertel Haarder eller hans embedsmænd læst min artikel på 20 sider, som der er en reference til i kronikken, havde han næppe spurgt således. Derimod kan der sættes et stort spørgsmålstegn ved, om Bertel Haarder eller hans embedsmænd har sat sig ind i, hvad jeg fremførte i kronikken - med mindre de simpelthen fattes svar. Det forsøges nemlig ikke engang at afvise, at it-testsystemet bliver et system til test af paratviden, selv om det angiveligt skulle være et lærings-udviklingsredskab.

Og i Bertil Haarders svar undlades det i forlængelse heraf også at forholde sig til det paradoks, der ligger i, at testene er placeret i slutningen af undervisningsåret (fra 1. maj til 29. juni), når testresultaterne angiveligt skulle være et udviklingsredskab.

Hvis dette var det primære mål, skulle testene naturligvis være placeret i starten af undervisningsåret, så læreren straks fra skoleårets start kunne få indblik i sine elevers standpunkt.

Det er jo endvidere ikke sikkert, at det er samme lærer, der fortsætter undervisningen i det testede fag på næste trin.

Hertil kommer, at muligheden for at placere testen inden for en tidsramme af to måneder sætter faglæreren i et dilemma. Faglæreren får nemlig et incitament til at placere testen sidst i denne periode for at få de bedste resultater.

Det udelukker imidlertid, at disse kan få indflydelse på tilrettelæggelsen af undervisningen i det aktuelle skoleår. Men maksimum to måneder er under alle omstændigheder en alt for kort periode.

Her kommer S 1555 ind i billedet. Bertel Haarder svarer her på, hvordan ministeren vil sikre, at der bliver sammenlignelighed mellem de enkelte skoler/klasser, når testene ikke afvikles samtidigt. Det skal i relation hertil blot anføres, at der korrigeres for bl.a. elevernes sociale baggrund.

Svaret i S 1555 indeholder bl.a. følgende udsagn: "De forskelle, der måtte være på elevernes faglige niveau som følge af, at eleverne bliver testet på lidt forskellige tidspunkter, vurderes at være meget små."

Såfremt dette måtte være korrekt, følger at det ikke er muligt for læreren ved hjælp af testresultaterne på nogen væsentlig måde at påvirke elevernes præstationer i det aktuelle skoleår. Men det strider jo grundlæggende mod, at testene især skulle tjene som et udviklingsredskab.

Christen Sørensen, er professor, Syddansk Universitet Odense.