Grundlovstalen jeg drømte om at holde
Af: Araz Khan, Dankvart Dreyersvej 48, Odense M - byrådskandidat, Venstre

Den første grundlov fra 1849 - der siden er ændret, dog stadig med det bærende element at magten fordeles mellem tre instanser - Folketinget, regeringen og domstolene. Netop fordelingen af denne magt sikrer borgerne en fair behandling uanset etnisk baggrund, religiøs tilhørsforhold eller politiske overbevisninger. Dette kan vi ikke tage for givet.

For 28 år siden, da min familie og jeg landede i Københavns Lufthavn, efter adskillige år på flugt fra diktatoren Saddam Hussein, havde jeg ikke forestillet mig, at jeg næsten tre årtier senere skulle stille op i kommunalpolitik og endnu bedre, skrive min første grundlovstale. 

Det er nemlig ikke en selvfølge at kunne skrive en grundlovstale. Jeg har mellemøstlige rødder, og her er demokratiet og de tilhørende rettigheder ikke en selvfølge - netop derfor flygtede vi til Danmark. Der var ikke plads til forskellige politiske holdninger og etnicitet, derfor var en flugt til Europa eneste løsning for min far med familien på ryggen i bogstaveligste forstand. 

Grundloven er for mig meget kær og værdsat. Faktisk vækker grundloven flere følelser i mig end noget andet, som associeres med danskheden. Grundloven er vores vigtigste værdisæt, især i denne hastige globaliserede verden med dens komplekse problemer, der kræver stærke værdier. Danmark og Europa er under pres, ikke blot fra flygtningestrømme, men også de fremmede kulturer, som til tider har vist sig at være en radikal kontrast til vores demokrati. Men i sidste ende vil de demokratiske værdier altid være gældende. Lad dette stå fast og være ufravigeligt.

Vi skal turde stille krav til dem, som bevidst modarbejder vores demokratiske forfatning, og som har onde hensigter. Vi skal stille krav til dem, som er passive. Vi skal ud over berøringsangsten, ellers ender vi i en problemstilling, som forbliver uforløst fremadrettet og skaber endnu flere frustrationer. Det er ikke synd at stille krav til herboende, som efter mange år i landet endnu ikke har fundet fodfæste - derimod er det overgreb ikke at turde stille krav. 

For nogle er grundloven en tekst, en lov eller noget tredje, men jeg forbinder grundloven med følelsen af danskheden. Det at føle sig dansk har været debatteret længe. Etnisk dansk bliver jeg aldrig, det er biologisk umuligt og har ikke været min skæbne, men følelsen og tilhørsforholdet til Danmark kan ingen forskere eller andre tage fra mig, og netop her kommer nationalitetsfølelsen til at spille en vigtig rolle. Da grundloven blev skrevet, var det med afsæt i det danske folk og deres ret. Ingen kunne forudse verdenssituationen, som den er i dag. Dermed ikke være sagt, at grundloven ikke magter det komplekse samfund, men det kræver som minimum, at man som nyankommne er åben overfor demokratiet. Et mangfoldigt samfund er på mange måder sundt og gunstigt, men mangfoldigheden skal værne og styrke de værdier, som landet er bygget på.

Det må være mig tilladt, at jeg i min første grundlovstale takker det danske folk, hver og en, unge som gamle, kvinder som mænd. I og jeres forfædre har bygget dette skønne land op. Aldrig har noget andet land, end ikke mit fødselsland, givet min familie den respekt, de rettigheder og ikke mindst tryghed, som Danmark har givet os. Nogle gange siger mine venner: "Araz, hvor længe føler du, du skal takke Danmark?" Her er mit svar enkelt - resten af mine dage vil jeg være ydmyg og evig taknemlig for at Danmark giver min familie sikkerhed og værdighed.

Kære danske folk, I Danmark er jeg ikke født, men her har jeg hjemme. I Danmark vil jeg stemme og bidrage konstruktivt og være med til at styrke demokratiet og dets værdier til gavn for os alle og vores efterkommere.