Vi bruger cookies!

fyens.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.fyens.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Gores fortjente fredspris

Dan Jørgensen
Foto: Arkivfoto

Gores fortjente fredspris

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Da Al Gore vandt Nobels fredspris sidste december, var der mange, der stillede spørgsmålet: "Hvordan kan en miljøforkæmper få fredsprisen?" Svaret er, at sikkerhedspolitik i dag mange steder hænger tæt sammen med miljøpolitik.

Under Den Kolde Krig opererede de fleste lande ud fra et meget klart trusselsbillede: man vidste præcist hvem og hvad, der udgjorde en trussel mod ens sikkerhed. Og det var vel at mærke en konventionel militær trussel.

Sådan er det ikke længere. I dag betragtes spørgsmålet om krig og fred af de fleste forskere ud fra en anden og meget bredere optik. I dag frygter man terrorisme, massemigration og altså også miljøtrusler.

Tag f.eks. det amerikanske militære rådgivningsråd (MiIitary Advisory Board). Rådet består af en række højt respekterede tidligere generaler og admiraler - ikke ligefrem langhårede miljøaktivister. Alligevel har de udråbt den globale opvarmning som en stor sikkerhedspolitisk trussel i fremtiden. De kalder i deres rapport fra april 2007 klimaforandringerne for "en trusselsmultiplikator for ustabilitet i nogle af verdens mest volatile områder".

Den amerikanske sikkerhedspolitiske ekspert Robert Kaplan har beskrevet det sådan her: "I det 21. århundrede vil de politiske og strategiske implikationer af voksende befolkninger, sygdomsspredning, afskovning og jord-erosion, vandmangel, luftforurening og muligvis stigende havvandstande i kritisk overbefolkede regioner som Nildeltaet og Bangladesh - udviklinger som vil føre til massemigrationer - blive kernen i de udenrigspolitiske udfordringer".

Der er altså mange miljøproblemer, som potentielt kan føre til konflikt. Samlet set ligger de potentielt største problemer nok i kampen om naturens ressourcer.

At mangel på ressourcer kan føre til konflikt, er sådan set ikke nyt.

USA's og Vestens engagement i Mellemøsten er nok det mest fremtrædende eksempel. Det er nok ikke alle, der vil mene, at olie er og har været den primære grund til de to Irak-krige, men de færreste vil hævde, at det sorte guld slet ikke har spillet en rolle, da henholdsvis Bush senior og Bush junior besluttede sig for at gå i krig med Irak.

Olie kommer også til at spille en stor rolle i fremtidens sikkerhedspolitik, men som noget nyt vil også efterspørgslen efter andre naturressourcer komme til at spille en større rolle.

Vand forudsiges at blive "verdens nye olie" forstået på den måde, at vand meget nemt kan overtage det sorte fossile brændstofs rolle som den ressource i verden, der giver anledning til mest konflikt og ufred.

Vand er en knap ressource. Og adgangen til den kan nemt forårsage konflikt.

Lad os se på nogle fakta: Der findes 155 floder i verden, som deles af to lande og yderligere 59 floder, som deles af mellem tre og tolv lande. Som eksempler kan nævnes Nilen og Congo-floden, som begge løber gennem ni lande. Derudover findes der 19 lande i verden, som får deres forsyning af vand fra andre lande.

Det er derfor ikke svært at forestille sig konflikter om delte vandveje og adgang til vand, hvis ressourcen pludseligt bliver mere knap, end den er i dag.

Mellemøsten er nok det område, hvor potentialet for "vandkrige" er størst. Her konkurrerer 15 lande om vandet i Eufrat-floden, Jordan-floden og Nilen.

Tilsvarende har Tyrkiets konstruktion af en række dæmninger på Eufrat fremprovokeret skarpe reaktioner fra Irak og Syrien, som ser disse projekter som en trussel mod deres vandforsyninger. Og da Etiopien annoncerede et dæmningsprojekt i Nilen, reagerede Egyptens præsident, Anwar Sadat, med følgende svada: "Hvis nogen på noget tidspunkt tænker på at frarøve os vores liv, vil vi aldrig tøve med at gå i krig".

FN's miljøenhed UNEP mener, at den kommende mangel på naturressourcer samt de stigende problemer med klimaforandringer, jorderosion og andet vil føre til store folkevandringer.

I dag er termen "miljøflygtninge" ret løst defineret og ikke særligt brugt i politiske fora. Det er problematisk, fordi der er en fare for, at problemet undervurderes.

Alt i alt gav det god mening, at nobelkomiteen i 2007 gav Al Gore fredsprisen for hans kamp for at skabe opmærksomhed om den globale opvarmning. Han har nemlig, ganske som den organisation, han delte hæderen med, nemlig FN's klimapanel, været aller forrest i agitationen for, at vi må og skal gøre noget for at bekæmpe klimaforandringerne.

dan jørgensen

MEP (S),60, Rue Wiertz, ASP 11G116, B-1047, Bruxelles, Belgien

Gores fortjente fredspris

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.