Ghettoplan: Tåbeligt at rive boliger ned - og tosset at begå stortyveri samtidig
Af: Hans Ole Bachmann, Carit Etlars Vej 45, Odense M

Ghettoer og parallelsamfund er noget bras, og det er godt, at der nu tages fat om nælden, selv om den svier og stritter imod, som den plejer.

Tåbeligt er det imidlertid, at man vil rive gode boliger ned, når det nu er indholdet, det er galt med. Det må da være beboerne, man må tage fat på, altså den del af dem, som ikke fungerer som den øvrige befolkning og koster samfundet enorme formuer.

Helt tosset er det også, at man vil begå stortyveri for at finansiere gildet. Politikerne vil tage pengene fra Landsbyggefonden, der jo består af penge, som beboerne i alment byggeri opsparer til reparationer og forbedringer af deres boliger, akkurat som private boligejere vel også sparer op til forbedringer af deres boliger. Hvad ville boligejerne sige til at få deres opsparing konfiskeret for at betale for politikeres tosserier?

Det er svært at være uenig i, at det er noget møg, at så mange i Vollsmose og andre ghetto-områder ikke kan begå sig sprogligt på dansk eller på arbejdsmarkedet, og at den kriminelle rate er høj. De ting hænger sikkert nøje sammen, for det er jo gennem sproget, at kontakterne til arbejdsmarkedet skabes, og det sociale liv knyttes til det danske samfund.

Der er jo ikke mange af os, der har ringet på hos en indvandrer for at byde på en kop kaffe. Og omvendt. Med uddannelse, et arbejdsliv og samvær på arbejdspladsen kan meget ændres, og det er den vej, man skal. Og med konsekvenser, hvis man stritter imod. Det samme gælder også den øvrige del af befolkningen, der kører på frihjul.

Et kig på altanerne i Vollsmose og andre steder med mange indvandrere afslører også en meget betydelig årsag til fastholdelse af egen kultur, manglende kendskab til dansk sprog og samfund. Her fastholdes navnlig kvinder i hjemlandets skikke og sprog - med dem børnene, for hjemme taler man jo modersmålet, som i mange tilfælde moderen kun forstår og fastholdes i via hjemlandets kanaler.

Pil de antenner ned; der må være en paragraf, eksempelvis i boligforeningernes ordensreglement, som kan bruges. Ned med antennen eller ud af vagten.

Min kones kusine i Madrid brugte i sin tid fjernsynet omvendt, da hun som nygift indtog byen uden at kunne et kuk spansk. Hun lod fjernsynet køre på spanske programmer uafbrudt, til hun forstod - og talte spansk til sine børn, men lærte dem dansk som andetsprog, og spansk er for længst hendes eget dagligsprog.

Danskerne danner for resten også parallelsamfund. Hvor mange hjemstavnsforeninger findes der egentlig? Eksempelvis Jysk Forening i Odense. Eller tag Amerika og Argentina, hvor skandinaviske udvandrere gennem generationer, specielt kvinderne, lukkede af fra omverdenen og var sig selv nok med egne skikke og hjemlandets sprog. Læs bare Vilhelm Mobergs Udvandrer-serie og bliv klogere.

Samfundet består jo af delsamfund, og krage har altid søgt mage, enten de nu bor parallelsamfund i højhuse på havnen, i velhaverpalæer langs Odense Å, kilometerhuse på Nyborgvej i Odense eller i Vollsmose. Kulturerne skiller, livsstilen også.

Sådan er det, og sådan vil det altid være. Også i gamle dage var der afgrundsdyb forskel på grever og daglejere, polske roearbejdere og sukkerroebønder, direktører og arbejdere. Begrebet ghettoer omfattede dog kun jødiske bydele, mens det i dag har bredere betydning, nemlig områder med mennesker af anden etnisk oprindelse, hvor en fremmed kultur dominerer.

Altså også Vollsmose og andre belastede områder, og det må der meget gerne ændres på. Behold boligerne - og stjæl ikke fra den almene sektor, men tag kraftigt fat på de beboere, der ikke vil være en aktiv del af vores danske samfund. Forlang, at de tager ansvar og bidrager. Hvis ikke, så må det koste - både på penge og rettigheder.