Det sidste par år har Odense haft svært at fastholde og tiltrække erhvervsaktive borgere. Udviklingen går med andre ord i den forkerte retning, og om man kan lide det eller ej, har denne gruppe meget stor betydning for kommunens indtægter og dermed i sidste ende for serviceniveauet på eksempelvis plejehjem, vuggestuer og skoler. Fortsætter den negative udvikling, betyder det med andre ord, at politikerne i Odense i nær fremtid vil blive tvunget til at skære i kerneydelserne. En meget uheldig udvikling, der blot vil være startskuddet til en negativ spiral, hvor serviceforringelser betyder øget fraflytning, der igen betyder flere serviceforringelser.

Byrådet må derfor udvise rettidig omhu. Det er ofte i perioder, hvor problemerne endnu ikke er helt så synlige, at man rent faktisk har muligheden for at nå at gøre noget ved dem. Mit bud på at dæmme op for den uheldige udvikling handler om at skabe en hel by - og ikke en delt by, som jeg tror, mange oplever Odense i dag. Når byrådet i nærmeste fremtid beslutter, hvordan vi anvender byens energipenge, er det Socialdemokraternes klare anbefaling at vi bruger pengene til at investere i at skabe sammenhæng og samhørighed i vores by.

Gennem de sidste 10 år har vi oplevet massive investeringer i byens centrum. Investeringerne er foretaget bredt i byens udvikling, men med et særligt fokus på at udbygge og understøtte byens kulturelle tilbud. Erfaringerne viser, at netop kulturtilbuddene har stor betydning for, hvor folk vælger at bosætte sig. Derfor har investeringen i eksempelvis Arena Fyn, Kansas City og nu snart også Vandkulturhuset efter min bedste overbevisning styrket Odense som attraktiv bosætningskommune i årene, der kommer.

Alligevel forstår jeg godt, at det som borger kan være svært at begejstres over politikere, der klipper røde snore over på store forkromende kulturprojekter, når man på samme tid må konstatere, at der ikke er penge til at reparere utætte tage og vinduer på byens plejehjem, vuggestuer og skoler. Det giver oplevelsen af en delt by, hvor der sættes én standard for de store projekter i midtbyen, og en helt anden - og meget ringere standard - for vores lokale skoler og fritidsanlæg. Og når man oplever denne åbenlyse forskel, skaber de store projekter ikke begejstring, stolthed og glæde hos byens borgere. De bliver snarere en kilde til frustration, berettiget forargelse og følelsen af at være andenrangs borger i en delt by.

Nu er det derfor tid til at investere i en hel by, der bygger på en vis samhørighedsfølelse på tværs af eksempelvis sociale og geografiske skel. Skal denne følelse styrkes, skal vi i fremtiden have en bedre balance, der betyder, at der skal være mindst lige så meget fokus på investeringer i vores lokale fritidsanlæg, skoler, plejehjem og vuggestuer som der er på vækstskabende anlægsprojekter i midtby. Almindelige mennesker skal kort sagt have en klar oplevelse af, at der bliver gjort noget for at forbedre deres hverdag, og det skal være synligt dér, hvor man bor og har sin daglige gang.

Disse tanker ligger til grund for Socialdemokraternes krone-til-krone-princip. Et princip, der betyder, at der mindst skal bruges én krone til at vedligeholde og modernisere de steder, hvor borgerne færdes til daglig, for hver gang vi bruger en krone på Thomas B. Thriges Gade. Anvendes energipengene efter dette princip, har vi nu en chance for at undgå den negative spiral, der i sidste ende kan medføre betydelige serviceforringelser for byens børn, unge og ældre.

anker boye

rådmand for By- og Kultur- forvaltningen i Odense, borgmesterkandidat for Socialdemokraterne