En udfordring for EU


En udfordring for EU

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

En af denne sommers helt store historier har været EF-Domstolens dom i Metock-sagen, som fastslår, at ægtefæller, der kommer til EU fra områder uden for unionen, kan bosætte sig, uden at det er nødvendigt at have haft opholdstilladelse i et andet EU-land. Domstolen fandt, at kravet om forudgående lovligt ophold i en anden medlemsstat er uforeneligt med EU-direktivet om fri bevægelighed og opholdsret for unionsborgere og deres familiemedlemmer.

Dommen har givet anledning til en voldsom debat i medierne, dels om betydningen af dommen, dels om EF-Domstolens generelle rolle.

Jeg vil forsøge at gå lidt bag om overvejelserne, da forslaget blev behandlet i Europa-Parlamentet. Min baggrund er, at jeg blev jeg udpeget som den liberale gruppes ordfører på betænkningen, da Kommissionens forslag til direktiv om unionsborgeres og deres familiemedlemmers ret til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område blev behandlet i parlamentet.

En af hjørnestenene i EU er retten til frit at bevæge sig og frit at tage ophold i medlemsstaterne. På trods heraf, stødte denne ret tidligere på en lang række forhindringer. Frem til det nye direktiv var retstilstanden baseret på to forordninger og ni forskellige direktiver samt en række forskellige domme vedrørende den fri bevægelighed.

Kommissionens ville forenkle og sammenskrive en kompliceret retstilstand. Hovedtanken med dens direktivforslag var at sikre en bevægelse bort fra en hovedsagelig økonomisk opfattelse af fri bevægelighed for personer i EU i retning af en vision knyttet til selve tanken om et unionsborgerskab og den konkrete udøvelse heraf.

Retten til at færdes og opholde sig på medlemsstaternes område for unionsborgeres familiemedlemmer er ikke udtrykkeligt fastslået i traktaten, men følger af retten til bevarelse af familiens enhed, der snævert er forbundet med retten til beskyttelse af familielivet. Formålet med forslaget var derfor også, at fjerne enhver mulighed for, at hindringer for familiesammenføring begrænser borgernes ret til fri bevægelighed. Med andre ord: skabe en forøgelse af arbejdskraftens mobilitet.

Under den politiske behandling i Europa-Parlamentet var fokus især rettet mod, hvordan man definerer et familiemedlem. Konkret gik striden på, om medlemsstaterne ville anerkende registrerede partnerskaber. En problemstilling, som især de sydeuropæiske medlemslande og den kristdemokratiske gruppe var meget optaget af.

I forhold til tredjelandsborgeres rettigheder var det efter min bedste overbevisning helt grundlæggende underforstået ved behandlingen af forslaget, at man kun kunne opnå rettigheder, såfremt man opholdt sig lovligt i et EU-land. Således nævnes der f.eks. i begrundelsen til forslaget, at der kan gives permanent opholdsret, hvis man har haft lovligt bopæl i værtslandet. Et andet eksempel er, at direktivet taler om, hvordan man lovligt kan indrejse og opholde sig. Endelig som eksempel kan nævnes, at man som tredjelandsborger skal kunne forelægge bevis for den familiemæssige tilknytning for at undgå misbrug.

På baggrund heraf blev også jeg meget overrasket over EF-Domstolens afgørelse. Nu kan jeg godt ærgre mig over, at vi ikke i direktivet fik præciseret, at rettighederne alene skulle kunne tilfalde tredjelandsborgere der var indrejst og opholdt sig lovligt i et EU land. Domstolens afgørelse er ikke i tråd med EU-lovgivernes intentioner.

Umiddelbart tror jeg ikke, det er en farbar vej at ville ændre i det eksisterende direktiv. Ikke mindst set i lyset af, hvor kompliceret det rent faktisk var at få vedtaget direktivet, hvilket i særlig grad skyldtes den liberale familiedefinition. Hertil kommer, at EU siden vedtagelsen af direktivet er blevet udvidet med yderligere 12 lande.

På den anden side er det uacceptabel retspraksis, EF-Domstolen har frembragt. Der er derfor meget fornuft i, at man har igangsat en proces, hvor man afsøger mulighederne i de øvrige EU lande. Jeg tror, en løsning skal findes i forhold til unionsborgerskabet. Altså en aftale om, at man som tredjelandsborger helt generelt ikke kan opnå rettigheder som EU-borger, hvis man er indrejst ulovligt eller har opholdt sig ulovligt i EU.

Under alle omstændigheder skal der findes en løsning. EF-Domstolen har åbnet for en praksis, der for nuværende ikke giver anledning til de helt store problemer. Men på sigt vil afgørelsen kunne give problemer, ikke bare for Danmark og dansk udlændingepolitik, men for en lang række lande.

ole b. sørensen

Europaparlamentskandidat (V), Tyttebærvej 7, Gedsted.

En udfordring for EU

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce