Regeringen vil i trepartsdrøftelser tilbyde fagbevægelsen nedsættelse af A-kassekontingenterne til gengæld for accept af halveringen af dagpengeperioden samt halvering af dagpengeydelsen for 25-29-årige. Men vil det være en "god handel" for fagbevægelsen?

Om en handel er god for begge parter afhænger ikke mindst af, om parterne hver især får noget vigtigt ud af handlen, og de får nogenlunde det samme ud af den?

Regeringen går som anført på dagpengeområdet navnlig efter en halvering af dagpengeperioden samt en halvering af dagpengeydelsen for uge 25-29-årige.

Hvorom alting er, er der ingen tvivl om, at regeringen hermed vil have gjort en overordentligt god handel.

Dagpengene er omdrejningsaksen i systemet af offentlige overførselsindkomster, og med en drastisk forringelse heraf vil vejen være banet for et videre opgør med det solidariske samfund.

Til gengæld koster lavere A-kasse kontingenter selvfølgelig flere penge, men det vil være pebernødder mod gevinsten.

Men hvad vil fagbevægelsen få ud af en sådan handel? Den lokkemad, som regeringen holder frem for fagbevægelsen, er, at et lavere A-kassekontingent kan stoppe medlemstilbagegangen i fagbevægelsen.

Siden 2000 er antallet af medlemmer i A-kasserne under LO faldet med omkring 200.000. Knap halvdelen af disse er gået til såkaldte "gule A-kasser", mens en del slet og ret er udtrådt af arbejdsløshedsforsikring.

Det må anerkendes, at fagbevægelsen må søge at vende denne udvikling.

Men vil lavere A-kasse kontingenter bidrage hertil? Næppe af to grunde: Tilbagegangen i medlemstallet i A-kasser under LO handler for det første om unge, som med rette føler sig eftertragtede og sikre på beskæftigelse på nutidens og fremtidens arbejdsmarked. Derfor sparer de kontingentet. De vil næppe forholde sig anderledes på grund af en begrænset kontingentnedsættelse.

Den anden gruppe, som har forladt A-kasserne under LO, er mere modne personer, som gået til A-kasser "uden for hovedorganisationerne", fordi disse ofte tilbyder betydeligt lavere kontingenter end A-kasserne under fagbevægelsen. De sidste - kunne man sige - vurderes af denne gruppe som værende ikke prismæssigt konkurrencedygtige.

Men det ændrer en nedsættelse af A-kasse kontingenterne ikke på. En sådan vil ganske sikkert blive gældende for alle A-kasser, også "de gule", hvorfor priskonkurrenceforskellen stadig vil bestå.

Hvad taber fagbevægelsen til gengæld? Arbejdsløsheden vil frem til og med næste år stige med 60.000 og forblive på et niveau over 100.000 i de næste tre-fire år.

En del af de nyledige vil altså have udsigt til at forblive længerevarende ledige og ryge ud over en to-årige dagpengeperiodes grænse. Hvilket betyder ned på kontanthjælp eller helt ud til selvforsørgelse.

I 2007 var mellem 30 og 40 ledige i mere end to år, dvs. omkring 15.000.

Fordobles ledigheden, vil antallet af forløb ud over to år tilsvarende fordobles.

Dvs. at omkring 30.000 personer kan ryge ud af dagpengesystemet frem til 2011-2012.

Det synes med andre som om, fagbevægelsen ved denne type handel taber meget uden at vinde noget videre.

henrik herløv lund

økonom, cand.scient.adm., Engelstedsgade 54, København Ø