Som man kan læse i bl.a. Fyens Stiftstidende 13. januar i artiklen "Udlån", raser der i medierne en bog- og bibliotekskrig. Kommer bøgerne ned i kælderen, mens mere eller mindre lødige digitale medier overtager pladsen?

Fronterne er trukket hårdt op mellem tilhængere af den trykte bog og fortalerne for markant inddragelse af de nye medier.

Som passioneret bogelsker kommer man til at tænke på Gertrude Steins berømte sentens: "En rose er en rose er en rose". Siger man bibliotek, har man altid set en samling af bøger for sig.

Et andet citat, fra Shakes­peares "Romeo og Julie", siger: "Hvad ligger der i et navn? Det, vi kalder en rose, ville dufte lige sødt, hvilket navn det end havde".

De første biblioteker havde alt andet end bøger på hylderne. Men det var - også dengang - stedet, hvor der kunne søges oplysning, viden og oplevelser. Så selv om kulturministeren nu siger, at bogen er det helt centrale på et folkebibliotek, og at de øvrige medier tjener til at understøtte bogen, og sådan skal det blive ved med at være, er det måske på tide, at vi erkender, at vi ikke skal hænge fast i ordene og betegnelserne.

I årsbrevet 2008 fra Copydan Tekst og Node beskrives det, hvordan man på tekstområdet vil se den digitale udvikling slå igennem. Der kommer "læseenheder", der er bærbare, som kan rulles sammen og tages med. De bliver små, behagelige at læse på og kan opbevare og fremkalde næsten et helt bibliotek. Frem for alt vil de tiltale de generationer, som nu vokser op med digitale medier.

Man skal passe på med at gøre den klassiske bog af papir til noget i en klasse for sig. Den svenske forfatter Olof Lagercrantz siger, at i samme øjeblik, man forsøger at sætte læseren i en højere klasse end andre, er katastrofen nær, så er bogen i farezonen. Det må være et behov indefra, som driver til læsning. Bogen i det nuværende udseende vil forhåbentlig vedblive med at eksistere, men den er kun et omslag for og en af måderne at formidle læsningens oplevelse.

Ordene bibliotek og bog vil få et helt andet indhold; men læseoplevelsen - rosens duft - vil grundlæggende være den samme. Og at læse er nødvendigt. Og med Søren Kierkegaards ord er det en kunst at være en god læser, og man skal anvende tid på at blive det.

Uanset om det er på papir eller digitalt, er læsning som en diskussion, et spil mellem to deltagere. Læsning medfører, at det ikke blot er forfatteren, der er kreativ, men at læseren også bliver det. Fordi der er så mange muligheder, er det den kilde, der kan give mest fornemmelse for den verden, man færdes i - og hvor den - og man selv - er på vej hen.

Men, hvad skal man læse? Professor Paul V. Rubow skrev: "Det er naturligvis ikke enhver slags læsning, der passer lige godt for alle. Kun narre beundrer den hele serie af klassiske og uklassiske forfattere, når blot de har et navn.

Der hører dømmekraft til overfor læsning. Evne til at træffe et valg mellem de bøger, som fortjener at blive læst, og individualitet i smagen. Opgaven er at finde de forfattere, der passer for en. Men det gælder her om ikke at forhaste sig, ikke at falde for magelighedshensyn. Den som for hurtigt finder sig til rette i et vist litterært selskab, det kan være nok så udsøgt, har oftest kun en snæver indre horisont, og ender med at blive fattig og tom".

I den aktuelle diskussion om biblioteker og medier er det værd at huske på den franske forfatter Daniel Pennac's ord om, at det, at nogle mennesker ikke bryder sig om at læse, ikke gør dem til mindre omgængelige mennesker.

Læsningen må ikke gøres til en moralsk pligt. Det er vigtigt at give den opvoksende generation midlerne til frit at vurdere, om de føler behov for bøger eller ej, så de en dag ikke føler sig afvist af bøgerne. Og her kunne man så sige af læseoplevelsen. At læse er at læse er at læse.

paul hegedahl

Store Stege 20, Dyreborg, Faaborg, arbejder med kreativitet, ledelse og samfundsforhold