De europæiske historikere har betegnet 1. verdenskrig som ur-katastrofen, fordi europæiske magthavere ikke kunne formå at skabe et stabilt og fredeligt Europa efter krigen, så den i stedet blev en slags forløber for en endnu større katastrofe, nemlig 2. verdenskrig.

2. verdenskrig var primært en militærkonflikt i Europa fra 1939 til 1945, og i Asien fra 1937 til 1945. Krigen var den største militære konflikt i historien. Der blev involveret flere lande end i nogen anden militær konflikt.

En lang række nye ødelæggelsesvåben kulminerende med atombomben.

Så spørgsmålet her er, om en 3. verdenskrig kan hjælpe Mellemøsten til at få stabilitet og fred som den, der har hersket i Europa efter 2. verdenskrig. Når man vil se på årsagerne til alle de konflikter i området, kunne man hurtigt indse, at det er tydeligt, at et sådant kan finde sted i Mellemøsten på grund af alle disse konflikter, der kan løses enten ved en dialog eller en 3. verdenskrig.

Det sagde Bush også i sin sidste tale om Irans atombomber, at en 3. verdenskrig er uundgåelig, hvis Iran bliver ved med at holde fast i sin holdning mod resten af verdenssamfund.

Efter alle konflikterne i området vil det tyrkiske parlament gå ind i det nordlige Irak for at jage kurdiske oprørere væk, som i mere end 30 år har været i kamp.

Spørgsmålet her er så, hvad det er, det tyrkiske parlament vil opnå.

Historien her vil gentage sig, og situationen vil bevise endnu engang, at alle de krige, der har været udkæmpet, har ikke formået at skabe stabilitet og fred i Mellemøsten.

Så kan det være, at en 3. verdenskrig er uundgåelig i Mellemøsten, viser resultater efter Iran- og Irakkrigen, Golfkrigen, konflikten mellem araber og jøder, og konflikten mellem tyrkerne og kurderne. Alt tyder på, at der er den samme spænding, der skal udløses, og det kan åbenbart kun ske gennem en 3. verdenskrig.

De tyrkiske parlamentsmedlemmer tror åbenbart, at den krig, de har givet grønt lys og forbereder sig til, er den krig, der skal udløse spændingen i Mellemøsten.

Hvis Tyrkiet tog ind i Irak med EU og USA ved sin side, ville det for mange kurdere være en helt anden sag. Kurderne ville tænke godt og grundigt over, om ikke de tre parter havde fat i noget, når de erklærede PKK for en terroristorganisation og anså det for nødvendigt at skulle starte en kamp mod kurderne.

Demokratiske mennesker har nemlig en svaghed for flertallet. Men når nu Tyrkiet helt alene og så tidligt efter den amerikanske resolution beslutter sig for at trække sværdet mod kurderne i Irak, kan kurderne ikke respektere beslutningen og anser den derfor som forhastet.

Her vil jeg opfordre vores udenrigsminister Per Stig Møller til at tage afstand fra den tyrkiske handling mod kurdere, både i Tyrkiet og i Irak.

En sådan krig kan udvikle sig til en stor krig. En krig, der muligvis kunne smitte hele området og derfor blive årsag til en 3. verdenskrig.

Det skal vi undgå.

Man skal ikke kæmpe i en krig. Man skal kæmpe i en dialog.

jenan Jamil Bozo

Munkebjergvej 154, 3. th., Odense M