Efterlønnen

Henrik Elmelund

Efterlønnen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Det måske største samfundsproblem nu og i en lang årrække fremover er og vil være manglen på arbejdskraft.

Derfor er der da også blandt andet fra regeringens side blevet luftet diverse forslag til at øge arbejdsudbuddet - og nogle af forslagene har fået anerkendende nik med på vejen fra erhvervsledere, økonomer og andre.

Oven i købet er der taget hul på en diskussion af et af de helt store tabuer, nemlig afvikling af eller flytning af grænsen for topskatten.

Mon man nu også kunne håbe på, at der tages fat på en diskussion om tabuet over alle tabuer - den i denne sammenhæng ellers unævnelige efterløn?

For her er nemlig den absolut bedste mulighed for meget hurtigt at øge udbuddet af arbejdskraft. Det er jo tankevækkende, at vi som samfund fortsat premierer helt sunde og raske mennesker for at forlade arbejdsmarkedet i en alder af 60 år, mens oplysninger om manglen på ledige hænder strømmer ind fra snart sagt alle brancher. Lad os prøve at se på nogle tal:

I 1979, da efterlønsordningen blev indført - i en periode med høj arbejdsløshed, hvorfor den var en velbegrundet foranstaltning, hvor yngre borgere kunne erstatte de ældre og ofte nedslidte medborgere på arbejdsmarkedet - var der 930.000 borgere over 60 år. Dette tal forventes at stige til 1,25 mio. i 2012. Det betyder altså, at i perioden fra 1979 til 2012 stiger antallet af borgere over 60 år med ca. 34 procent.

Med andre ord, i en tid med mangel på arbejdskraft stiger antallet af borgere, der kan gå på efterløn ganske markant.

Men ikke nok med det, levealderen er som bekendt stigende. I 1979 var den gennemsnitlige levealder for mænd og kvinder henholdsvis 69,6 og 74,2 år.

I 2012 forventes mænd og kvinder at afgå ved døden i en alder af henholdsvis 74,1 og 79,8 år. Levealderen stiger altså i perioden fra 1979 til 2012 med ca. hhv. seks procent for mænd og 7,5 procent for kvinder.

Det vil altså sige, at der bliver langt flere mennesker over 60 år at forsørge samtidig med, at vi bliver ældre og ældre - antallet af passive leveår, der skal finansieres, stiger altså både "i højden og i bredden".

Der er ganske vist vedtaget ændringer af efterlønnen, men de træder først i kraft 2019.

Det må stå klart for enhver, at dette ikke holder. Det er nu, der er behov for den arbejdskraft, de mange efterlønsmodtagere ville kunne bidrage med. Et ansvarligt Folketing ville tage fat på at løse problemet med efterlønnen, så det har virkning fra 2009. Det haster nemlig.

Henrik Elmelund

cand.oecon., Faaborgvej 402, Odense SV

Efterlønnen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce