Virksomhedsledere og andre, som har læst avis i sommerferien, vender næppe tilbage på arbejdspladsen med den store optimisme. Tal fra Danmarks Statistik har hen over sommeren bekræftet avisoverskrifternes dommedagsprofetier for dansk økonomi og konsekvenserne for virksomhedernes afsætning og borgernes økonomiske råderum.

Vi er ude i noget, der med et fint ord kaldes "recession" og betyder "fald i et lands reale bruttonationalprodukt (dvs. det der produceres) i to eller flere følgende kvartaler".

Med recessionen følger ofte faldende omsætning og øget arbejdsløshed, og på den baggrund er det måske naturligt nok, at mange økonomer og ikke mindst politikere straks råber vagt i gevær. Så kan vi da ikke sige, at vi ikke var advaret.

Men som bekendt skal man også passe på med at råbe "ulven kommer", før det er nødvendigt. For hvad hvis ulven slet ikke kommer, eller den viser sig at være helt ufarlig?

Følgerne af ubegrundet panik er velkendt fra aktiemarkederne. Og hvis der går lang tid, før ulven dukker op, risikerer vi, at alle lukker øjnene og er handlingslammet den dag, den virkelig viser tænder.

Måske er det bedre at holde hovedet koldt og bruge tiden på at ruste sig til at tage kampen op mod den store stygge ulv, hvis den kommer.

Mens vi endnu venter på det første ægte ulvehyl, har repræsentanter fra Industri- og Handelskammeret og Dansk Industri allerede hylet op om, at den store stygge dækningsafgift er et klart handikap i de forestående ulvetider.

Klagesangen begrundes bl.a. med en undersøgelse fra Syddansk Universitet, hvoraf det fremgår, at ikke færre end hver fjerde virksomhed er utilfredse med dækningsafgiften.

Men det kan næppe komme bag på nogen, at dækningsafgiften, ligesom alle andre skatter i øvrigt, er upopulær blandt mange virksomhedsledere. Og hvis vi vender brillerne om, er det så ikke mere opsigtsvækkende, at tre ud af fire virksomhedsledere faktisk ikke er utilfredse?

Rapporten, som er forfattet af undertegnede og min kollega lektor Per Servais, viser i øvrigt også, at lige så mange virksomheder er utilfredse med kommunernes øvrige skatte- og afgiftsniveauer over for såvel virksomheder som privatpersoner.

Men ingen forestiller sig vel, at det skattefri samfund er lige om hjørnet? I så fald bliver det i hvert fald vanskeligt at forbedre infrastruktur og erhvervsservice, som er to andre områder, hvor hver fjerde virksomhed er utilfreds.

Det er muligt at en kommune kan få nystartende virksomheder til at etablere sig i kommunen ved at fjerne dækningsafgiften. Det kan heller ikke udelukkes, at enkelte virksomheder kan finde på at reetablere sig i en anden kommune, hvis de kan opnå en sådan skattebesparelse.

Men det er altså ikke noget, som er med til at skabe sunde virksomheder, der kan klare sig i en eventuelt kommende lavkonjunktur.

Enhver erhvervsøkonom ved udmærket godt, at danske virksomheder ikke skal konkurrere på pris, men på kvalitet, design og innovation. For at kunne føre det ud praksis, er det nødvendigt at vi stopper "skattejagten", mens legen er god og prøver at tænke i andre baner.

I den ovenfor omtalte undersøgelse peger virksomhedslederne selv på en række forhold, som de anser for ligeså problematiske som skatteniveauet: Det er svært at tiltrække den nødvendige arbejdskraft, hvis ikke boligforhold, pasningsordninger og uddannelsestilbud er i orden.

Dårlig infrastruktur vanskeliggør virksomhedens logistik og betyder, at virksomhedens ansatte møder trætte frem efter unødig megen spildtid i bilkøer mv.

Og for at skabe bedre erhvervsbetingelser i kommunen foreslår virksomhederne, at der skabes bedre muligheder for iværksætterhjælp og anden erhvervsrådgivning.

Med etablering af Udviklingsforum Odense og reorganisering af Erhvervsservice Odense har Odense Kommune taget et prisværdigt initiativ til imødekommelse af virksomhedernes ønsker.

Et besøg på hjemmesiden www.erhvervsserviceodense.dk/ viser, at man allerede har søsat en række interessante indsatsområder, heriblandt tilbud om gratis rådgivning til virksomhederne.

Det er vigtigt, at Odense Kommune får informeret virksomhederne om ikke bare disse tilbud, men også andre af kommunens erhvervsfremmende tiltag.

Skattejagten bør ikke fokusere på at skyde skatten ned, men i stedet gå ud på at finde frem til, hvad det egentlig er, erhvervslivet får ud af det, der står på skattekortet.

Skulle ulven komme, er det skræmmende at tænke på, hvis afskaffelse af dækningsafgiften er det eneste skud, der er i bøssen.

jan møller jensen

Kallerupvej 37, Odense M, er lektor ved Institut for Marketing og Management, SDU