Det danske sundhedsvæsen ikke blot skranter, det lider af en livstruende sygdom.

Den eskalerende personaleflugt, som sker fra landets sygehuse, er fremprovokeret af generel mangel på kompetent sygehusledelse. Et resultat af regeringens manglende mod til åbent og ærligt at melde ud til borgerne, hvad det reelt koster at drive et tidssvarende og effektivt sundhedsvæsen.

Et mangeårigt politisk pres for at opnå stadig højere effektivitet for begrænsede midler på sygehusene har samtidig med opnåelse af en stærkt forøgede effektivitet fremprovokeret en foruroligende forværring af "patientens" tilstand, så denne nu vakler af sted på kanten af totalt kollaps.

Sidst Bertel Haarder som undervisningsminister havde indflydelse på uddannelsessystemet skruede han gevaldigt ned for tilgang til sygeplejerskeuddannelsen - et liberalt stunt som nu får fatale konsekvenser for både sygeplejersker og patienter, fordi det syge "væsen" nu udelukkende holdes på benene ved hjælp af kunstigt åndedræt i form af kortsigtede lappeløsninger.

Løsninger man allerede inden, de er sat i værk, ved hverken har gavnlig eller langsigtet positiv effekt.

Man fortsætter bevist med at ignorere det faktum, at den sygeplejefaglige kapacitet, sundhedsvæsenet gennem generationer har været beriget med, nu tilhører en hurtigt uddøende race.

Det er et faktum, at der er et ekstremt højt aktivitetsniveau og effektivitet på landets sygehuse, og når man ydermere forlanger af plejepersonalet, at det opfylder stigende krav i et uforanderligt elendigt arbejdsmiljø, så er det ikke svært at forstå, hvorfor den unge generation fravælger en sundhedsuddannelse. Især ikke når der findes et enormt udbud med højt lønnede uddannelser, de unge kan vælge i stedet for.

Netop fordi den liberale regering er politisk blind over for problemets omfang, så har den derfor stadig heller ikke opfattet budskabet om, at den unge generation kræver et mere fleksibelt arbejdsmarked med langt bedre mulighed for at få arbejdslivet til at hænge sammen med et normalt familieliv.

Det er meget tankevækkende, at regeringen endnu ikke har indset, at det er på høje tid at få ændret på udligningsreformen, hvis ikke det danske sundhedsvæsen skal smadres fuldstændig.

Regioner og kommuner er lagt i en økonomisk spændetrøje, som gør det umuligt at leve op til borgernes berettigede forventninger om et velfungerende sundhedsvæsen.

Sygeplejerskerne strejkede, men opnåede intet ved det. Og udelukkende fordi man valgte at overhøre de massive problemer, sygeplejerskerne rent faktisk forsøgte at kommunikere ud til de sundhedsansvarlige politikere.

Men desværre fokuserede man enøjet på sygeplejerskernes krav om et reelt lønløft. Man fravalgte fuldstændig at forholde sig til problemstillingen omkring det stigende antal sygeplejersker, der går ned med stress. Også selv om sygeplejerskerne påpegede, at det ikke var plejeopgaverne, der stressede dem, men derimod de mange kontinuerlige, organisatoriske og strukturelle forandringer i sundhedssektoren.

De politisk ansvarlige bør helt klart blive bedre til at samarbejde med de faglige organisationer og være meget bevidste om, at sygeplejerskerne ikke kan undværes.

Det er ikke travlheden, der giver dem stress, men derimod mangel på balance mellem arbejdsliv og fritidsliv og den manglende røde tråd i ledelsen, som de netop efterlyste under strejken.

erik hjære-Lindby

Landevejen 84, Haarby