Den gordiske knude

Knud Rosdahl

Den gordiske knude

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Når en tilsyneladende professionel minister i et kort øjebliks ilde besindelse udbasunerer, at vi er så rige, at vi kan købe hele verden. Når en tidligere minister offentliggør, at han i fratrædelses honorar fra TDC skal have 90 millioner kroner, (staten tager de 60 i skat), så kan man ikke bebrejde, at lønmodtagerne føler sig til grin og vil have en stor del af overflødighedshornet uden at føle samfundsmæssig dårlig samvittighed.

Den stærkt voksende forståelse af gensidig afhængighed, som er sket mellem medarbejdere og virksomhed, og som har resulteret i en samarbejdes ånd i de enkelte virksomheder, der er exceptionel internationalt set, løber en stor risiko for et stort tilbageskridt.

Vi kan kun håbe på, at lønmodtagerne bevarer den ansvarsbevidsthed vi i det daglige ved, de er i besiddelse af.

Der er et andet meget stort problem, der forstyrrer den ansvarsbevidste arbejder, der hver dag møder på sin arbejdsplads.

Han vil gerne være solidarisk med sin arbejdsløse kollega, men bægeret løber over, når han i mange tilfælde kan bevise, at han har mindre i nettoresultat ved at gå på arbejde end den arbejdsløse kollega. Det belaster hans solidariske etik højt.

Omvendt, hvad fanden skulle få en arbejdsløs til at søge arbejde, hvis det resulterer i løntilbagegang.

Alle partier og fagforeninger kan man få til at erkende med stort retfærdighedsblink i øjet, at det selvfølgelig skal kunne betale sig at gå på arbejde. Men ingen - absolut ingen - kommer med så meget som et lille pip om en løsningsmodel.

Så snart et løsningsforslag forudsætter en tilbagegang i skatteindkomst, går kreativiteten i total baglås. Det er politikkernes værste svaghed.

Kan det løses ved, at den, der går på arbejde, får en så stor lønforhøjelse, at et regnestykke vil vise, at det kan betale sig at arbejde?

Svaret er nej fra så stor en del af de, der har indflydelse på en sådan løsning, at det ikke kan komme på tale.

Omvendt, en reduktion af arbejdsløshedsunderstøttelsen for at skabe en retfærdig differens er i virkeligheden lige så umuligt i solidaritetens navn.

Den gordiske knude kan kun hugges over på én eneste måde: Betragt en ansat, som man betragter en virksomhed. En arbejder skal i lighed med en virksomhed kunne fratrække alle, jeg gentager alle, udgifter, der er forbundet med at gå på arbejde - dvs. eksempelvis alle transportomkostninger, uanset om det er bil, bus eller tog og uanset afstand. Omkostninger ved at have børn i børnehave skal være fradragsberettiget.

Det var kun nogle eksempler. Det vil resultere i, at selv om bruttolønnen er den samme for en arbejdsløs som en i arbejde, vil nettoudbyttet for den arbejdende være betydeligt større.

1. Staten betaler ved at flå den arbejdende mindre i skat.

2. Virksomheden belastes ikke økonomisk og står stærkere i den globale krigsførelse.

3. Den arbejdsløse er ikke udsat for negative indgreb, men kan tjene mere ved at finde sig noget arbejde.

Knud Rosdahl, Strandalleen 8, Nyborg, er adm. direktør i Jeros A/S.

Den gordiske knude

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce