Vi bruger cookies!

fyens.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.fyens.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Den danske aftalemodel


Den danske aftalemodel

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Nu hvor konflikten på sundhedsområdet løber på sin 8. uge, er der nogle ting, der giver anledning til eftertænksomhed.

Finansminister Lars Løkke Rasmussen har flere gange meldt ud, at forløbet viser, at den danske model virker.

Hvis hensigten er den, at to parter skal kunne sætte sig til forhandlingsbordet og finde en løsning, så virker den ikke. Jeg vil gå så vidt som at sige, at den danske aftalemodel er sat ud af kraft på det offentlige område.

I forhold til sundhedskartellets forhandlinger har der for mig at se primært deltaget en part - nemlig sundhedskartellet.

Den anden part har nemlig ikke deltaget i forhandlingerne. Modparten er med det nuværende system Folketinget (VKO)/regeringen, der i finansloven ensidigt har bestemt resultatet. Det, der er tilbage ved forhandlingsbordet er en evt. omfordeling og så nogle små justeringer i vilkår for de forskellige grupper.

I kommunalreformen blev regionerne dannet uden mulighed for at udskrive skatter. De er reduceret til et administrativt led, der nøje er styret og reguleret centralt fra.

Derfor er der reelt ikke noget at forhandle om, og det har der ikke været på noget tidspunkt.

Kommunerne har principielt stadig mulighed for at danne deres egne budgetter via skatterne, men det forbliver dog en teoretisk mulighed, idet også de er styret stramt centralt fra (VKO) via skattestop og økonomisk afstraffelse, hvis ikke rammen holder.

I praksis er vi alle blevet statslige ansatte - vores overenskomst blev afgjort i Finansministeriet meget tidligt i forløbet, og uden en invitation til alle involverede parter.

Det der herefter var tilbage var en fastlåst ramme, som de øvrige offentlige organisationer så kunne møblere lidt om på i en intern fordeling.

Derfor er min pointe, at den danske aftalemodel ikke har virket.

Vi har som offentligt ansatte stadig strejkeretten, men vi har reelt mistet forhandlingsretten. Overenskomsten bliver afgjort i staten (regeringen/VKO).

Der er ikke, og har ikke på noget tidspunkt været noget at forhandle om. Der er i det nuværende aftalesystem ingen muligheder for at få taget hul på den ligelønsproblemstilling, som rammer flere faggrupper indenfor omsorgsfagene.

En sørgelig ting er det desuden, at dette spil har fået lov at køre politisk uforstyrret.

Der er ingen opposition, der har blandet sig i det - alle partier har travlt med at sige, at de respekterer den danske aftalemodel, hvor parterne skal have lov til at forhandle sig frem til en løsning.

Kære folketingspolitikere:

Med den nye kommunalreform og med skattestoppet, er det reelt jer, der er den ene forhandlingspart, så der er ingen grund til at blive ved med at krybe i skjul. Der er brug for, at I blander jer i debatten - ikke bare af hensyn til aftalemodellen, men så sandelig også af hensyn til vores samlede sundhedsvæsen.

I ly af den aktuelle sundhedskonflikt bliver fremtiden for det danske sundhedsvæsen bestemt. Et emne som de fleste politikere på tinge burde interessere sig for.

For der er faktisk mere virkelighed og konsekvens for de danske borgere i denne sag, end der er i forskellige potentielle tørklædesager.

Lise Andersen er sygeplejerske.

Den danske aftalemodel

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.