Den anden ulighed


Den anden ulighed

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Der er ingen tvivl om, at den økonomiske ulighed udspilles her i landet bl.a. af friværdierne og skattelettelserne. Moderne ulighed handler ikke kun om kroner og øre. En ny form for ulighed spiller en større rolle i det danske samfund.

Det handler om den store gruppe børn og unge, som ikke får de sociale eller kulturelle kompetencer, der er nødvendige for at begå sig i livet. Man kan kalde dem for de mulighedsfattige.

Erhvervsskolelærernes har tidligere givet udtryk for disse frustrationer over den voksende gruppe af elever med faglige problemer, som er umulige at undervise.

Der har været sat fokus på de mange unge, som ikke formår at få et job, selv om arbejdsmarkedet er rødglødende. Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser, at fem gange flere unge med en såkaldt børnesag fra barndommen i perioden 2001-2005 blev sigtet for tyveri eller lignende til sammenligning med den gruppe, der aldrig har haft en børnesag.

Penge er ikke problemet i dag. Det er til gengæld fraværet af evnen til at indgå i mellem- og medmenneskelige relationer.

Den nye ulighed er en stor politisk udfordring. Men når det gælder netop denne ulighed, er dansk politik hæmmet af to problemer. Det ene er, at middelklassen - herunder nogle politikere - ikke ser de nye ulighedsformer. I stigende grad isolerer vi os i sociale ghettoer med mennesker, der er kopier af os selv. Derfor bliver den offentlige debat fordrejet, og kommer til at handle om, at opfylde den velfærdshungrende middelklasses behov for mere velfærd på alle hylder.

Det andet problem er, at den moderne fattigdom er langt mere kompleks og sværere at bekæmpe end den økonomiske fattigdom. Hvordan sikrer man, at man lærer basale regler for menneskelig omgang? Hvordan får man brudt den sociale arv?

Vi er rigtig mange, som forstår det, men der er også nogen, som ikke forstår det. Måske er det på tide at nedsætte en socialkommission, der kan afdække den nye ulighed blandt især børn og unge og komme med bud på de nødvendige forandringer i sko­- ­­le-, social- og boligpolitikken? En anden form for ulighed er kommet.

Endvidere er et forsøg som hedder grunduddannelse for voksne (GVU), at få ufaglærte danskere tilbage på skolebænken, slået fejl, hvilket iflg. undervisningsminister Bertel Haarder er bekymrende.

En rapport fra Dansk Evalueringsinstitut viser, at alt for få er sendt tilbage til skolebænken på grund af bl.a. alt for få uddannelsesplaner. Årsagen er måske også, at alt for få kender uddannelsen, som blev iværksat i 2000, som vil sige, at uddannelsen ikke er prioriteret højt nok.

Op mod én mio. danskere er uden papir på en formel uddannelse efter folkeskolen eller studentereksamen, som oveni også forringer den enkeltes beskæftigelsesmuligheder på længere sigt.

Senest har Bertel Haarder meldt ud, at regeringen har afsat en mia. kr. til hele voksenuddannelsesområdet, da det gælder Danmarks fremtid.

Da jeg som ung gik på Rønshoved Højskole, kunne jeg på den måde samle point for at blive optaget på en videregående uddannelse. Tillige - og i særlige tilfælde - kunne jeg så også stå til rådighed for arbejdsmarkedet.

Med tiden er nogle af disse kvalificerende niveauer for højskolerne gået tabt, men det er et af de krav, man med rette kunne "genanvende" bl.a. også til gavn for dem, som ikke lige får eller har fået de sociale eller kulturelle kompetencer, der er nødvendige for at begå sig i livet.

Bo Vejgaard Jørgensen

Bakkevej 13, Odense NV, er bestyrelsesmedlem i Elevforeningen, Rønshoved Højskole.

Den anden ulighed

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce