De "nye" svage i samfundet

Claus Riis Østergaard

De "nye" svage i samfundet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Vi har i mange år, med rette og sund logik, i hele den vestlige verden haft en gængs betragtning af, hvad en svag samfundsborger er.

Der er visse kriterier, man skal opfylde for at få stemplet: Svag samfundsborger.

At være en byrde/belastning både økonomisk og socialt, at skulle hjælpes med det, "vi andre" godt kan finde ud af, nemlig at arbejde og tjene penge, forsørge sin familie og ikke mindst forøge landets konkurrenceevne, så vi kan beholde den hårdt tilkæmpede plads på ranglisten over succesfulde i-lande.

Disse svage samfundsborgere har i mange år været narkomaner, alkoholikere, førtidspensionister, arbejds-og til tider visionsløse borgere for hvem ordet udgift figurerer langt oftere på sagsbehandlings-papirerne end ordet indtægt.

Borgere som vi med rette har kunnet opfatte som usolidariske når det kom til at opnå det fælles mål: Økonomisk vækst.

Disse blylodder på den ellers velflyvende vækstraket har været en kilde til irritation for de af os, som arbejder hårdt og betaler vores topskat.

Man kan måske endda gå så langt at sige, at disse borgere er medskyldige i, hvor hård arbejdsbyrden er blevet. Jeg mener, jo flere svage samfundsborgere, der skal have hjælp i det offentlige system, desto flere skattekroner skal findes, så desto hårdere skal de velfungerende borgere arbejde. (Med mindre man selvfølgelig nedpriorterer den offentlige hjælp og der-med sparer udgiften på svage og ældre?

Nej sådan gør man jo ikke i et "velfærdssamfund).

Er det mon derfor, at vi/de arbejdsvillige og arbejdsdygtige er blevet ansporet til i højere og højere grad at gå efter guldet? Sætte timeantallet op for at få kontoen i top?

Nej, nej og atter nej.

Det ville være en tilsnigelse af dimensioner at forveksle den øvre middelklasses større arbejdslyst (og dermed indkomst) med solidaritet.

Solidaritet og medmenneskelighed er i dag glemte og umoderne dyder, tilsidesatte og nærmest latterliggjorte af en generation af erhvervsfolk og politikere, hvis dagsorden sender et signal til befolkningen, som forklædt i anskuelser som, "enhver er sin egen lykkes smed" og "personligt ansvar" alligevel ikke er til at tage fejl af: Egoisme og grådighed.

Når grådighed og jagten på mere styrer, er man et svagt og indskrænket menneske; man bliver en byrde først for sin familie og derefter resten af os.

Disse mennesker vil jeg kalde de "nye" svage i samfundet.

De skal hjælpes hjælpes til at forstå, at med væksten forsvandt etikken, og uden den er vi primitive, svage letfordøjelige dyr nederst i fødekæden.

claus riis østergaard

skuespiller, Skt. Jørgens Gade 180, Odense C

De "nye" svage i samfundet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce