Blasfemi på Aros


Blasfemi på Aros

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Aros Århus Kunstmuseum er ikke kendt for at beskæftige sig med kunst, der besidder væsentlige politiske og samfundsmæssige perspektiver. Dertil er museets kunstfaglige personale simpelthen for ueffent og ikke mindst fokuseret på de udstillede værkers banale underholdningsværdi.

Strategien har foreløbig skaffet Aros et stort og trofast publikum. Om den fortsatte leflen for folkelighed i sin mest simple form er en holdbar kurs, må fremtiden afgøre.

Men det fortrængte vender som bekendt tilbage i dæmoniseret form, og Aros - eller rettere museets arkitektur - bliver i denne uge voldsomt politiseret. Jyllands-Posten har nemlig inviteret den hollandske forfatter og tidligere politiker - og ikke mindst frafaldne muslim - Ayaan Hirsi Ali til et kombineret debatmøde og bogsigneringsarrangement på Aros i dag.

Personer med manglende sans for detaljen kan selvfølgelig være af den opfattelse, at Aros er den perfekte ramme om Hirsi Alis besøg, selv om museets lidt provinsielle efterligning af Guggenheim Museums indvendige spiraltrappe nok ikke imponerer globetrotteren Hirsi Ali. Men går man dybere ind i en analyse af Aros' arkitektur, bliver arrangementet med Ayaan Hirsi Ali forlenet med sin egen absurde ironi.

Hirsi Ali er forfatter til selvbiografien "Infidel" - vantro, og det vantro element bliver til fuldtonet bizar blasfemi ved at gøre Aros til hjemsted for et arrangement med Ayaan Hirsi Ali. Aros er nemlig et plagiat af en ganske særlig religiøs helligdom.

Som enhver er bekendt med, er Aros en kube. Bygningens grundplan er 52 x 52 meter, og højden på bygningen er 43 meter. Hvori består arkitekterne Schmidt, Hammer & Lassens plagiat? Med andre ord: Hvor har vi tidligere set den arkitektoniske kubeform, som arkitekterne bag Aros så tydeligt er inspireret af?

Det har vi i Mellemøsten. Nærmere betegnet i Mekka i Saudi-Arabien. Her findes bygningsværket Kaaba (arabisk, udtales Ká-aba). Et af de ældste arabiske kultussteder og i dag målet for den påbudte pilgrimsfærd i religionen islam og dermed den muslimske verdens religiøse midtpunkt.

Kaaba består - akkurat som Aros - af en omtrent terningformet bygning (ordet kaaba betyder terning), hvis dimensioner angives til 13 meters bredde, 10 meters dybde og 11 meters højde (Aros er altså noget større end Kaaba).

Når man tager ovenstående arkitektoniske analyse i ed, rummer valget af Aros som ramme om et arrangement med Ayaan Hirsi Ali en dybfølt ironi. En ironi, der pointeres yderligere af arkitektfirmaet Schmidt, Hammer & Lassens påstand om, at Aros er inspireret af middelalderforfatteren Dante Alighieris roman "Den Guddommelige Komedie"?

Dagen efter seancen på Aros deltager Ayaan Hirsi Ali i et tilsvarende arrangement i København. I hovedstaden er

Nationalmuseet rammen om Hirsi Alis besøg. Den ramme bærer til gengæld på en knap så munter historie, når den tolkes symbolsk.

Nationalmuseets primære opgave er at bevare udvalgte dele af Danmarks historie for eftertiden. Derfor virker det esværre alt for oplagt, at museet danner baggrund for irsi Alis visit i hovedstaden.

Den udfoldede religionskritik og mulighed for religionsfrihed, Hirsi Ali repræsenterer, vil nemlig - hvis den nuværende negative udvikling intensiveres - være fænomener, vi skal opsøge et museum for fortidige effekter for at kunne samles om.

uwe max jensen

Skæring Parkvej 514, Egå, er kunstner og arkitektur­teoretiker.

Blasfemi på Aros

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce