Så kom aftalen mellem regeringen og Kommunernes Landsforening om kommunernes økonomi. Forinden havde Lars Løkke Rasmussen, været ude med et vink med en vognstang om sidste udkald for aftalestyringen om kommunernes økonomi. Kommunerne har således haft pistolen for brystet. Og mere end en meget begrænset indflydelse har KL da heller ikke opnået. Helt efter 2015- planens bog rummer aftalen derfor kun 350 mio. kr. i nye midler til kommunalt leveret velfærdsservice.

Endvidere havde finansministeren lagt op til, at udgangspunktet for forhandlingerne skulle være aftalen for 2008, som kommunerne jo i deres budgetlægning overskred med 0,9 mia. kr. Det fik KL dog forhandlet af bordet, så udgangspunktet for 2009-aftalen var budgetterne for 2008, inklusive de 0,9 mia. Men de penge er jo brugt og kan ikke finansiere ny velfærd.

Det korte af det lange er således, at det i 2009 står på nulvækst i kommunalt leveret velfærdsservice.

Aftalen om kommunernes økonomi for 2009 bliver således en af de ringeste under den nuværende regering, idet der fra 2003 til og med 2008 i gennemsnit er givet mellem 800 og 850 mio. kr. til vækst i kommunalt leveret service.

Ydermere skal de 350 mio. kr. til vækst i kommunal velfærdsservice i 2009 sammenholdes med, at den demografiske udvikling i 2009 med flere ældre alene vil kræve merudgifter på 1,3-1,5 mia. kr. Skulle de kommunale udgifter også følge den almindelige velstandsstigning, skulle de stige med i alt 2-2,5 mia. kr. Hertil kommer, at sygedagpenge - og socialområdet har udvist ekstraordinære store stigninger i de senere år og må forventes fortsat at fortsætte hermed i 2009.

Jævnfør regeringens "handlingsplan for frigørelse af ressourcer til borgernær service" skal kommunerne i 09 effektivisere for 1 mia. kr. Men både handlingsplanen og økonomiaftalen er uden konkrete anvisninger på, hvordan og hvad det vil koste af investeringer, og vil således næppe i større omfang kunne forventes at bidrage til finansiering af de ovenanførte stigende udgifter til velfærdsservice og overførsler i 2009.

Med udsigt til at skulle finansiere udgiftsstigninger på måske over 2 mia. kr. i 2009, vil kommunerne således ikke kunne opretholde den nuværende service i 2009.

Der er således ikke alene dømt udhuling i 2009 af den kommunalt leverede velfærd, men kommunerne tvinges direkte til at spare på og forringe de brede velfærdsydelser: ældrepleje, skoler og daginstitutioner for at finansiere blot de almindelige demografiske og de særlige merudgifter på social og sundhedsområdet.

Der er imidlertid samfundsøkonomisk råderum til en betydelig vækst i offentligt og privat forbrug frem til 2015. Regeringens dekret om nulvækst i kommunalt leveret service i årets kommuneaftale skyldes alene, at regeringen i 2009 og de kommende år for det første prioriterer vækst i det private forbrug gennem fortsat skattestop og de op til valget vedtagne skattelettelser.

Og for det andet skyldes nulvæksten i den kommunale velfærdsservice, at det begrænsede råderum, regeringen afsætter til det samlede offentlige forbrug, på forhånd af regeringen er prioriteret til øget forskning som led i globaliseringsinitiativerne samt til kvalitetsreformen. Der skal ikke herske tvivl om, at det i sig selv er godt at bruge flere midler på forskning, men det, der skal anfægtes, er, at dette skal finansieres gennem forringelser af velfærden for den almindelige befolkning

Men kommunerne vil i 2009 altså blive tvunget til direkte besparelser på de brede velfærdsydelser, fordi regeringen prioriterer privatforbrug, skattelettelser og egne planer højere end velfærden.

henrik herløv lund

økonom, cand.scient.adm., Den Alternative Velfærdskommission, medlem af Center for Velfærdsanalyse og Samfundsøkonomi, Engelstedsgade 54, København Ø