Originalitet er et begreb, der efterhånden har taget danskerne med storm.

Man leder efter originaler alle vegne: i X Factor, i Godmorgen Danmark, i erhvervslivet, i musikbranchen, i kunsten og sporten.

Thomas Blachman, der selv synes, han er original, leder efter originaler og bander hjerteligt i bedste sendetid, fordi der ingen originaler er på nær Blachman selv - selvfølgelig.

De, der skriger højest efter originalitet, er ofte dem, som selv mener at besidde denne mærkværdige egenskab.

Engang var originalitet ensbetydende med, at man var aparte og ude af trit med normaliteten og dermed uden for det gode selskab. Det var ikke rart at være original.

Originalen var at betragte som en idiot i ordets bogstavelige betydning.

Idiot betyder rent sprogligt en udannet person, en lægmand, et fjols eller en tåbe og en dåre.

Vi forbinder en idiot med et menneske, der ikke kan finde ud af tingene. Idioten er ikke en del af det gode selskab, kan ofte være en outsider og en marginaliseret person, man ikke tillægger særlig meget status.

Det var dengang vi levede i krønikesamfundet, hvor solidariteten i de forskellige sociale lav gik forud for individualiteten.

Individet var en trussel for fællesskabet. En original var således en person, som satte sig ud over normaliteten og det givne men også klæbrige fællesskab.

Derfor blev en original heller ikke forstået som en unik person og var ikke på nogen måde efterstræbelsesværdig. Tværtimod.

Originalen så man ned på, han var til grin, en ligelig blanding af en komisk og ynkelig figur. Enhver landsby med respekt for sig selv havde sin egen original.

Men de findes ikke mere, landsbyoriginalerne, fordi der ikke findes landsbyer, og der ikke længere er fællesskaber, som kan bekræfte originalen i at være original og aparte.

I dag er vi alle individualister og dermed originale. Vi kan ikke se originaler for bare individualister.

Alle vil være originale, det er et postmoderne krav, det enkelte individualiserede menneske stiller til sig selv.

Og det er et hårdt krav at stille til sig selv, og så er det anstrengende for alle andre at se og høre på.

Forhenværende biskop i Roskilde Jan Lindhardt udtalte i forbindelse med debatten om kloning, at det var bedre at være en god kopi end en dårlig original. Og det har han ganske ret i.

For grundlæggende er vi alle kopister. Vi kopierer og hugger med arme og ben, alt det vi kan - fra andre, ikke mindst fra historien og traditionerne.

Alt fornyelse er som regel en bearbejdning af fortiden - altså af noget vi ikke selv har skabt. Og heldigvis.

Derfor: Befri os fra originalitet - tak! Der er simpelthen for meget originalitet i det offentlige rum.

Man burde efterhånden give kunststøtte til alle dem, der bekender sig til ikke at være originale. Dem er der ikke mange af, det er en uddøende race.

På den anden side ville det måske føde noget originalt, når man ikke behøver at jage efter at være original.

Men hvad forstår en fuldblods kopist sig på originalitet.
  • fyens.dk