Arbejdstilsynet og sikkerhed

Hans J. Holmberg

Arbejdstilsynet og sikkerhed

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Med udgangspunkt i Fyens Stiftstidendes artikel 9/8 om sikkerhedsrepræsentanters utilfredshed med Arbejdstilsynets inspektion på Lindøværftet er det klogt at gøre sig nogle betragtninger om, hvad Arbejdstilsynets opgave er, og hvad man skal forvente af en moderne effektiv arbejdsplads med "styr på arbejdsmiljøet".

At Arbejdstilsynet ikke anvender den tid på inspektion, som nogle sikkerhedsfolk forventer, er vel ganske naturligt. Hvornår er en så stor arbejdsplads gennemtrawlet på kryds og tværs, så der ikke er en overtrædelse eller uhensigtsmæssighed, der ikke er påtalt.

Selv da Arbejdstilsynet for flere år siden gennemgik værftet i over en uge med en større mandskabsstyrke, og da en forsker fra DTU undersøgte samarbejdet om arbejdsmiljø- og sikkerhed, så var der "sorte pletter på landkortet".

Vil det så sige, at inspektioner er ligegyldige?

Nej, Arbejdstilsynet er sendt i "marken" af beskæftigelsesministeren på baggrund af de sidste finanslovsforlig, hvori Arbejdstilsynet fik udstukket rammerne for deres tilsyn og nogle ret klare fokuspunkter. Og det er disse, som der føres tilsyn efter.

Derfor kan der sagtens være andre alvorlige problemer, som ikke bliver set, netop fordi de ikke er med i reguleringsindsatsen.

Om det er en fornuftig måde at arbejde på, at checke om regler inden for snævre områder bliver overholdt, kan kun fremtiden vise. Dog vil jeg tillade mig at mene, at regelfokusering ikke løfter arbejdsmiljøarbejdet til et niveau over, hvad det teknologisk har kunnet løses i de sidste 15 til 25 år.

Tilsynschef Lene Teilberg har formelt set ret, når hun fastslår, at Arbejdstilsynet har udført sin opgave ud fra de allokerede ressourcer. Det er ikke det samme som, at arbejdsmiljøet er bragt op på et højt niveau efter tilsynets kontrolbesøg. 

Det er en stor udfordring for tilsynets medarbejdere at kunne inspicere en daginstitution og skole den ene dag og derefter bruge tre dage på en virksomhed i den tunge industriende, hvor udfordringerne naturligvis er nogle helt andre.

At der udløses en rød smiley efter et antal af påbud, er noget, som der er bestemt i Folketinget, og reguleringsmåden er sanktioneret af bl.a. Dansk Industri og Dansk Metal, så at rette kritik af myndigheden for at passe deres opgave er forfejlet. Skytset skal rettes mod dem, der udstikker rammerne, hvis der skal skydes.

Det er vel rimeligt nok, at de "store" har styr på helt elementære arbejdsmiljøforhold, som kan udløse denne type af påbud, alt andet vil samfundsmæssigt være forkert.

 

Skal vi videre med udvikling af arbejdsvilkår og -miljø (og det er jo intentionen i arbejdsmiljølovgivningen og i alles interesse), så er det andre mekanismer, som må bringes i spil.

For at fastholde udgangspunktet, er det med stor undren, at værftets sikkerhedsorganisation ikke har mødtes med Arbejdstilsynet, og at sikkerhedsudvalgene med den øverste ledelse i spidsen ikke har taget teten i samarbejdet om gennemgangen af værftet.

Det havde været i de ansattes interesse og i lige så høj grad vist, at ledelsen var sit arbejdsmiljøansvar bevidst. (Det kan være, at det har foregået sådan, og det blot ikke er refereret i artiklen).

 

At det er Arbejdstilsynet, der skal finde helt elementære overtrædelser af gældende bestemmelser som svejserøg, der ikke ledes til det fri, og ansatte der ikke bruger det foreskrevne sikkerhedsudstyr, er absolut en klar misforståelse. Denne opgave er ledernes og de valgte sikkerhedsrepræsentanters, hvilket ikke kan diskuteres.

Så er der sådanne forhold, er det hænderne op af lommen og vis, hvem der har autoritet på arbejdspladsen.

Den, undskyld udtrykket, slendrian, som de fire sikkerhedsrepræsentanter udtrykker i klagen, falder alene tilbage på deres nærmeste ledere, kollegerne og dem selv.

Hvor er den faglige stolthed, som bør smitte af på kvaliteten af arbejdsmiljøarbejdet? Har ledelsen glemt sin fordums drive i arbejdsmiljøindsatsen? Har de faglige klubber mistet dampen og er der for lidt opbakning til de repræsentanter, som skal løfte opgaven?

Hvor er de fælles visioner og mål for den progressive arbejdsmiljøindsats, som bør hænge sammen med ønsket om at bringe værftet ind i det næste årti på højt teknologisk og arbejdsmiljømæssigt stade?

Hans J. Holmberg

Master of Environmental Management, Granhaven 51, Munkebo

Arbejdstilsynet og sikkerhed

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce