Absurd argumentation


Absurd argumentation

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Hver gang en folkeafstemning i et EU-land har held til at standse den videre centralisering og bureaukratisering af EU, møder man de samme argumenter fra EU-tilhængernes side:

1) Få vælgere i et (lille) medlemsland bremser det store, folkelige projekt, som EU er.

2) Nej-sigerne i det pågældende land har dybt tvivlsomme grunde til at stemme nej og

3) Det er nej-sigerlandet, der har (og er ) det store problem.

Også denne gang - efter det irske nej til Lissabon-traktaten - møder man disse tåbelige argumenter, senest i dette blads leder lørdag den 14. juni. Og lad os se lidt nærmere på disse argumenter.

Lederskribenten fremhæver, som noget af det vigtigste, at et lille lands befolkning har kastet EU ud i en alvorlig krise selv om "millioner af europæere har godtaget traktaten".

Hvor i Himlens navn ved lederskribenten det fra ?

Der er jo ikke et eneste andet land i Europa, hvor befolkningen har fået lov til at tage stilling til traktaten. Heller ikke her i landet turde politikerne lade vælgerne komme til orde. Og hvad med den brede folkelige oplysning og debat om traktaten - den var ikke-eksisterende !

Og så til nej-sigernes argumenter.

Ifølge lederskribenten er baggrunden for irernes nej særdeles tvivlsom.

"Hvad har de egentlig sagt nej til " skrives der, hvorefter der opremses en lang række mulige årsager til det irske nej - samtidig med at det halvhjertet fremhæves, at man skal respektere "de irske vælgeres afgørelse".

Hvordan kan man respektere en afgørelse og samtidig fremhæve baggrunden for afgørelsen som dybt tvivlsom - det burde være uforståeligt, hvis det ikke var for den kendsgerning at EU-tilhængerne altid har tillagt nej-sigere de mest mærkelige motiver til deres nej.

Jeg kunne med akkurat samme argumentationsform hævde, at ja-sigerne stemmer ja fordi de er blevet presset til det med skræmmekampagner og fyldt med løgn af politikerne.

(Var der i øvrigt ikke noget med, at landet gik fallit, hvis vi stemte nej til Maastricht-traktaten i 1992 og nej til euroen i 2000?)

Endelig hævdes det, at det alene er Irlands problem, at der blev stemt nej. Magen til sludder skal man da lede længe efter. Det er ikke irerne, der har et problem - det er alene EU-politikerne, der - igen - står tilbage med et kæmpe problem:

Det er aldrig lykkedes dem at få EU til at fremstå som et bredt, folkeligt projekt, som langt størstedelen af befolkningerne kan identificere sig med. Hvis EU var så indlysende godt et projekt, hvordan skal man så forklare, at der igen er sagt nej til supercentralisering og øget afstand mellem borgere og beslutningstagere?

Det irske nej til Lissabon-traktaten er en klar understregning af, at det er politikernes problem - og afstemningsresultatet er et smukt eksempel på demokratiets sejr over bureaukrati og centralisme.

 

niels peter frederiksen

lektor, Thujavej 133, Odense SV

Absurd argumentation

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce