- Ingen skal gå hjem fra job med en knude i maven
Af: Sonja Marie Jensen, Sølystvej 14, st., Nyborg - byrådsmedlem, Socialdemokratiet

Nu skal vi have arbejdshandskerne på. Lige om lidt går vi ind i en ny periode i både kommunerne og regionerne, hvor retningen skal sættes, og områder prioriteres.

Jeg synes, vi skal starte med at kigge ind. Lad os se på, hvordan vores kommuner og region egentlig er som arbejdsplads. Fordi hvis vi vil prioritere vores velfærd, så skal vi sikre gode folk, der kan udføre den velfærd.

Jeg synes, det er skrækkeligt at høre om sygeplejersker fortælle, at de ikke har tid til frokosten eller om plejepersonale, der ikke kan få et fuldtidsjob, men lever på usikre ansættelsesvilkår. Jeg mener, det er uværdigt at behandle vores mursten i velfærdssamfundet på den måde, og det gavner ikke trygheden i vores velfærd.

Fuldtidsjob i sundheds- og omsorgsafdelingen er noget, man skal lede langt efter i min kommune. Kun 4,9 procent af vores ansatte i sundheds- og omsorgsafdelingen er ansat som fuldtidsmedarbejdere. Det er respektløst, at kommunerne er med til at skabe et usikkert arbejdsmarked, hvor man får dårligere pensionsordninger og sikkerhed, end andre gør. Derfor skal vores kommuner og regioner sørge for, at der altid er mulighed for at få et fuldtidsjob og sikre, at vi som udgangspunkt slår fuldtidsstillinger op, når vi ansætter nye folk.

Vi skal også tage fat om arbejdsmiljøet på de offentlige arbejdspladser. Når vi laver tilfredshedsundersøgelser i vores kommune, ser det altid udmærket ud. Men jeg kan simpelthen ikke forstå, hvordan det kan være, at vi jævnligt skal høre skrækhistorier om, hvordan nogle af vores ansatte har det. Jeg synes, det er urimeligt, at vores sygeplejersker ikke har tid til frokost, eller at man går hjem fra arbejde med en knude i maven, fordi man igen ikke nåede alt det, man skulle.

I mine øjne er det vores pædagoger, sygeplejersker, plejepersonale og folkeskolelærere, som er nogle af de mange mursten i vores velfærdssamfund. Hvis vi vil blive ved med at have et stærkt velfærdssamfund, bliver vi altså nødt til at prioritere deres arbejdsvilkår.

Jeg forstår godt jer, som føler jer pressede til at stoppe i velfærdsfagene. Jeg kan godt forstå, at man vil have respekt og værdighed i sit arbejde. Derfor skal vi sørge for, at der er tid til at spise frokost, uden at det går ud over borgernes velfærd.

Vi skal sikre, at folkeskolelæreren har tid til at forberede en god undervisning, og at pædagogerne har muligheden for at passe godt på vores børn. Det skal ikke være et spørgsmål om ens egne arbejdsvilkår imod børn og ældres velfærd.

Hvis vi vil have bedre velfærd, så kræver det, at vi prioriterer dem, som er murstenene i vores velfærdssamfund. Derfor må en af de vigtigste opgaver de kommende år være at prioritere vores ansatte i velfærden, hvis vi vil have en endnu bedre velfærd.