Af: Peter Prinds, Koldingvej 201, Christiansfeld

Læserbrev: Sideløbende med at Dansk Vindindustri glæder sig over rekordstor vindmølleopsætning i 2017, angiver Svendborgs teknikudvalgsformand, at det for hans kommune er en næsten umulig opgave at løse med nuværende regelsæt. Han vurderer, at hans embedsmænd har alle relevante kvalifikationer, og at han har hyret nogle af landets skarpeste hjerner. Da Naturklagenævnet, efter at kommunen med den ekspertise har arbejdet med projektet i indtil videre seks år, har kendt et projekt ulovligt, kan man mistænke, at politikkerne har skubbet alt for meget på i deres iver for at skabe en grøn kommune.

Når en tæt befolket kommune i kampen for at være førende i en decideret holdsport stiller sig uden for samfundet, det være sig Danmark eller hele jordens befolkning, og ikke med egne eller tilkøbte midler kan indpasse et prestigeprojekt efter Naturstyrelsens krav, kunne den efter seks års kamp løfte snuden fra musehullet. Udvalgsformanden angiver, at el fra vindkraft på land koster det halve af, hvad det koster fra havvindmøller, og at også det vil det gøre i fremtiden, hvilket er lodret forkert. Han vil opdage, at elprisen på havet er fuldt sammenlignelig, at Kræftens Bekæmpelse har påvist en sammenhæng mellem vindmøllestøj og sygdom, og at EU stiller spørgsmålstegn ved gældende bekendtgørelse, der ikke har været til hinder for opstilling i alle andre kommuner.

Udvalgsformanden og borgmesteren må altså konstatere, at de trods al ekspertise ikke har formået at snige projektet på Tåsinge glat igennem.

Mit bedste råd er, at kommunen forlanger en ny støjbekendtgørelse, der helt anderledes, med klare regler, beskytter naboerne mod de gener, man gennem mange år har påvist, at de udsættes for.

Problemet med at udnytte at prisen på strøm fra havet er sammenlignelig, er øjensynlig at dermed bortfalder grundlaget for kommunernes leg om at blive førende i en konkurrence, der kun findes i politikernes egne hoveder.