Vi bliver kaldt for fattigrøvenes bådelav

Niels Fløjborg på Vemmenæs havn:- Det er ok, at folk kalder os for fattigrøvenes bådelav. Foto: Søren Stidsholt Nielsen

Vi bliver kaldt for fattigrøvenes bådelav

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Efter næsten 40 år som formand i Vemmenæs trækker Niels Fløjborg sig på generalforsamlingen senere på måneden.

Da Koøjet besøgte en polarkold og forblæst Vemmenæs havn tidligere på ugen, skulle der god fantasi til at forestille sig en solrig og livlig sommerdag i denne lille oase på det østlige Tåsinge.

- Lidt liv er der da på denne årstid. Vi har nogle kvinder, der bruger broen til vinterbadning, kan formanden for havnen, Niels Fløjborg, Lundby, fortælle.

Niels Fløjborg kender havnen bedre end de fleste. I næsten 40 år har han regeret som formand for Vemmenæs Bådelaug. Den epoke nærmer sig nu sin slutning. Yngre kræfter skal til. Det sker forventet på generalforsamlingen på Bregninge Mølle sidst på måneden.

Havnen og tilkørselsdæmningen ejes af Svendborg Kommune. Bådelavets omkring 70 frivillige står for drift og for vedligeholdelse. Det meste foregår i nogle arbejdsweekender i foråret. Skal der bankes pæle i, råder lavet over sit eget ramslag. De største bådepladser i Vemmenæs koster 1300 kr . De mindre kan bruges for 900 kr om året. Det er billigt i forhold til de fleste andre havne i Øhavet.

- Vi bliver også kaldt for fattigrøvenes bådelav. Det er helt ok. For os der det vigtigt, at vi holder det hele nede på et niveau, hvor alle kan være med, understreger Niels Fløjborg.

Indtil 1960 var Vemmenæs en trafikeret havn med bilfærge til Rudkøbing. Dagens brugere er ejere af joller, motorbåde og et lille fiskerfartøj, der kan klare sig med en vanddybde på omkring en meter. Indsejlingen uddybes ikke mere.

I 1990 etablerede bådelavet en dækmole. Den opfyldte et stærkt ønske om at få mere ro på havnens bølger.

På ønskelisten i dag står et facilitetshus til afløsning af det nuværende samlingsskur med plads til kun en halv snes mennesker.

- I paketfartens tid var der et pakhus på havnen. Hvis vi kunne skaffe tegninger eller billeder af det, kunne vi godt tænke os at opføre noget i den retning, siger Niels Fløjborg. Vemmenæs Bådelaug blev etableret i 1975.

Vemmenæs havn på det østlige Tåsinge en kold februardag. Foto: Søren Stidsholt Nielsen.
Vemmenæs havn på det østlige Tåsinge en kold februardag. Foto: Søren Stidsholt Nielsen.
Vemmenæs havn på det østlige Tåsinge en kold februardag. Foto: Søren Stidsholt Nielsen.
Vemmenæs havn på det østlige Tåsinge en kold februardag. Foto: Søren Stidsholt Nielsen.
Vemmenæs havn på det østlige Tåsinge en kold februardag. Foto: Søren Stidsholt Nielsen.
Vemmenæs havn på det østlige Tåsinge en kold februardag. Foto: Søren Stidsholt Nielsen.
Vemmenæs havn på det østlige Tåsinge en kold februardag. Ramslaget er bådelavets eget. Foto: Søren Stidsholt Nielsen.
Vemmenæs havn på det østlige Tåsinge en kold februardag. Ramslaget er bådelavets eget. Foto: Søren Stidsholt Nielsen.
Vemmenæs havn på det østlige Tåsinge en kold februardag. Foto: Søren Stidsholt Nielsen.
Vemmenæs havn på det østlige Tåsinge en kold februardag. Foto: Søren Stidsholt Nielsen.
Fra 1925 indtil Siøsundbroen stod færdig i 1960 blev havnen anløbet af den private, langelandske bilrute Rudkøbing-Vemmenæs - her m/f Vemmenæs. Dele af færgelejet står der endnu. Foto: Erik V. Pedersen.
Fra 1925 indtil Siøsundbroen stod færdig i 1960 blev havnen anløbet af den private, langelandske bilrute Rudkøbing-Vemmenæs - her m/f Vemmenæs. Dele af færgelejet står der endnu. Foto: Erik V. Pedersen.

Vi bliver kaldt for fattigrøvenes bådelav

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce