Svendborg-lektor: Et uventet godt år for nordlys

Lektor Rune Høirup Madsen, Svendborg Gymnasium ved skolens observatorium: - Det har været en uventet god periode for nordlys Foto: Søren Stidsholt Nielsen.

Svendborg-lektor: Et uventet godt år for nordlys

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Rune Høirup Madsen underviser i astronomi på Svendborg Gymnasium og forklarer baggrunden for naturfænomenet

Rune Høirup Madsen er lektor på Svendborg Gymnasium. Han underviser i det valgfri fag astronomi i skolens 3. G-klasser. Himmelrum, stjerner, sol og måne er også blandt Rune Høirup Madsens fritidsinteresser.

I oktober 2015 besøgte Rune Høirup Madsen Island. Her var han heldig at opleve nordlys:

- Det er et fascinerende naturfænomen. En helt særlig fysisk oplevelse. Man kan sige, at nordlys er den smukke udfoldelse af, at solen udsender elektrisk ladede partikler, der tiltrækkes, som var Jorden en stangmagnet, forklarer Rune Høirup Madsen.

Det kører i en cyklus

Søsiden har besøgt Svendborg Gymnasium og vist Rune Høirup Madsen billederne af nordlys taget fra m/s Lofoten i slutningen af september.

Rune Høirup Madsen kan supplere med, at billederne er optaget på et tidspunkt med uventet høj aktivitet i solens nordlys-skabende udsendelse af elektrisk ladede partikler.

- Solens afgivelse af partikler kører i en cyklus. Den topper hvert elvte år. Sidst den toppede var i 2012-2013. Så det er uventet, at udladningen allerede nu viser en så høj aktivitet, som tilfældet har været. Udladningen burde være nede i en bølgedal i år, siger Rune Høirup Madsen.

Ilt giver grønligt nordlys

At nordlys ikke alene er smukt at se på, men også kan have ubehaglige følger, kan Rune Høirup Madsen give et eksempel på:

- I 1989 oplevede dele af Canada så stærk en udladning, - en geomagnetisk storm - at det forårsagede en strømafbrydelse, fortæller Rune Høirup Madsen.

Nordlyset opstår, når Solens elektrisk ladede partikler strømmer mod Jorden med ufattelig hastighed. Når partiklerne kommer til Jordens poler afbøjes de og luften i dele af vores atmosfære begynder at gløde.

Nordlysets bølgende tæpper kan have forskellige farver.

- Hvis det overvejende består af oxygen (ilt, red.) bliver nordlyset grønligt. Er det overvejende kvælstof, bliver det røde nuancer. Men der kan også opstå blandinger, forklarer Rune Høirup Madsen.

 

Svendborg-lektor: Et uventet godt år for nordlys

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce