Søsiden besøger: Visionær søfartsby ved Isefjord

Omkring dette kommunale pakhus på Holbæk havn vil der i følge kommunens og Nationalmuseets planer opstå et maritimt frilandsmuseum med bl. a. historisk havnemiljø med Nationalmuseets fartøjer og gamle maritime håndværk. Foto: Søren Stidsholt Nielsen

Søsiden besøger: Visionær søfartsby ved Isefjord

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Holbæk tilbød en hal, en ny havn og ansættelse af en skipper - nu flytter Nationalmuseet tre af sine fartøjer til byen

Under Kronborg sidder Holger Danske og surmuler. Måske har vor forstenede helt fået at vide, at Helsingør er droppet som base for Nationalmuseets flåde af historiske træskibe. Som et lille plaster på såret har Kronborgs nabo, museet M/S Søfart, dog fået Nationalmuseets fyrskib som gave. Det var i øvrigt samme fyrskib, som Faaborg for nogle år siden forsøgte af få fat i.

Tilbage til Sjælland. Den store vinder i søslaget om at blive basishavn for tre af Nationalmuseets træ-fartøjer blev Holbæk - en havneby på størrelse med Svendborg.

Års fravær af rettidig omhu

Når en ny struktur for de flydende, nationale klenodier blev aktuel, har det baggrund i års fravær af rettidig omhu.

I sejlskibskredse er det ingen hemmelighed, at Nationalmuseet gennem en årrække har givet sine skibe lav prioritet. Begrundet i mangel på økonomi, kompetence og styring har disse flydende museumsgenstande fået lov at forfalde langvarigt og upåagtet af andre end de frivillige.

Et eksempel er museets Bonavista indkøbt i 2000. Første næste år - 19 år efter købet - er den sejlklar.

Et andet eksempel er galeasen Anna Møller. Den fik Nationalmuseet nyrenoveret fra Ring-Andersen i Svendborg som gave af Skibsrederen i 1976. Nu kræver den reelt set en genopbygning efter museets mange års forsømmelse af vedligehold.

Kursskifte i 2014

Da Nationalmuseets nuværende chef for fartøjerne, Peter Henningsen, i 2014 tiltrådte ansvarområdet Landbrug og Søfart, var der samtidig lagt op til et positivt kursskifte for træskibene.

- De har været lidt hjemløse. Vi har ikke rigtig vidst, hvad vi skulle gøre. Vi har jo ingen penge, hverken til at vedligeholde dem eller til at sejle med dem. Vi har dannet lav, og medlemmene er blevet gamle og har måske mest lyst til at sejle med skibene og mindre til at vedligeholde dem. Så vi har tænkt - hvad pokker skulle vi gøre med skibene, siger Peter Henningsen til Søsiden.

Tilbød hal, havn og skipper

I første omgang var det tanken at flytte nogle af skibene til en planlagt træskibshavn foran det nye søfartsmuseum i Helsingør. Planerne strandede på grund af vanskelige tilsejlingsforhold og hvad Peter Henningsen kalder "en masse bøvl med Helsingør Kommune om, hvem der skulle gøre hvad."

Når Holbæk vandt kampen, er en del af forklaringen, at Nationalmuseet siden 2015 har haft en god relation til havnebyen ved Isefjorden. Her stillede kommunen frit en stor hal på havnen til rådighed for Nationalmuseets egne folks renovering af galeasen Anna Møller af Svendborg.

- Holbæk kom Helsingør i forkøbet og tilbød, at hvis vi ville flytte vores fartøjssamling permanent til Holbæk, så ville kommunen yde tilskud til os ved at betale en skipper til at stå for alle vores skibe. Han skal have et samlet ansvar, holde dagligt tilsyn og få bygget nogle lav op. Vi skulle så give Holbæk Kommune lov til at sejle med skibene med deres skoleelever og til repræsentation. Det var en supergod idé. Derfor tog vi imod, forklarer Peter Henningsen.

Efter kommunens ønske får de statslige skibe nu det officielle navn "Nationalmuseets Fartøjssamling i Holbæk".

- Det kan kommunen og Holbæk bruge i markedsføringen, pointerer Peter Henningsen.

- Supervisionært

Flytningen af fartøjerne kræver anlæg af nye havnefaciliteter. Nationalmuseets maritime arkitekt, Jes Kromann, er sammen med folk fra Holbæk Kommune ved at projektere en ny, historisk havn med bl. a. en sejlskibsbro til brug for Nationalmuseets fartøjer.

Anlægget af den historisk udformede såkaldte Ny Havn skal også ses i sammenhæng med Holbæks kommunalt opbakkede kystlivs-projekt. Det handler bl. a. om at holde liv i eller at genoplive de gamle maritime håndværk:

- Holbæks projekt Kystliv er supervisionært. Det er også i vores interesse. Holbæk satser meget stærkt på at blive et slags center for maritime håndværk, et maritimt frilandsmuseum. Levende og arbejdende. Så det passer godt med, at vi flytter til Holbæk med vores skibe, siger Peter Henningsen. Samtidig forsikrer han, at Nationalmuseet ikke skal eje flere fartøjer:

- Det er dyrt, og vi har rigeligt, fastslår han:

- Nej - det museet skal bruge sine kræfter på er at få skabt liv i de maritime håndværk som sejlmager, rigger, beslagssmed, skibstømrer osv. En indsats her matcher også godt med det, vi gør på Frilandsmuseet med de gamle byggehåndværk. De er også døende. Hvis ikke vi har nogen, der kan de gamle, maritime håndværk, får vi heller ikke skibene vedligeholdt. Det er kundskaber, der ellers kan gå tabt, fastslår Peter Henningsen.

Maritimt kraftcenter

Nationalmuseets og Holbæk Kommunes ambition er, at den kommende museumshavn og dens bagland skal udvikle sig til et kraftcenter for dansk søfartshistorie. Vægten skal ligge på træskibe og på gamle håndværk. Som forbilleder ser Peter Henningsen USA's store maritime museum, Mystic Seaport i Connecticut og den mindre Eriksens Plads ud for Marstal Søfartsmuseum.

De landværts planer vil tage fart, når Anna Møller er søsat næste år. Lige nu står galeasen under renovering i et tidligere pakhus facadebeklædt med metalplader.

- Pakhuset kan komme til at ligne et gammeldags værft ved at beklæde det med træ ligesom på Eriksens Plads, siger Peter Henningsen:

- Jeg satser enormt meget på Holbæk. Det er meget visionært. Og endnu mere, hvis deres kystlivsprojekt får de ansøgte fondspenge hjem.

Søsiden besøger: Visionær søfartsby ved Isefjord

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce