Se alle billederne: Hangarskibets kommandobro er trang som på en ubåd

Bob - Robert Cassara - tager imod en rindende strøm af gæster på hangarskibets trange kommandobro. Bob kom om bord som 19-årig værnepligtig i USS Navy. På navneskiltet har han et foto fra dengang i 1969. Foto: Søren Stidsholt Nielsen.

Se alle billederne: Hangarskibets kommandobro er trang som på en ubåd

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

USS Intrepid har kæmpet i krige, opfisket et rum-fartøj og modstået kamikaze-angreb. I dag er den 75 år gamle, pansrede lufthavn museum i New Yorks havn. Søsiden gik om bord i det historiske hangarskib.

Robert Cassaras lille kongerige er hangarskibets kommandobro. Bob, som han bliver kaldt, kom om bord på USS Intrepid som 19-årig værnepligtig i 1969, og han nåede i alt ti år som radiomand i USS Navy. I dag er Bob pensioneret. Ligesom andre tidligere besætningsmedlemmer nyder han at gøre en indsats som frivillig på Intrepid Sea, Air & Space Museum i New York.

Mens strømmen af besøgende defilerer forbi på kommandobroen, taler Bob hurtigt og begejstret om "sin" 75 år gamle, pansrede kæmpe:

- Se billedet her. Sådan så jeg ud dengang, siger han til en lille dreng og peger på et historisk foto på sit navneskilt. På skiltet lyder opfordringen "Ask me" Drengens spørgelyst er stor. Bob har kvikke svar på alt. Før moderen hiver drengen videre, får han lige lov at dreje på det blankslidte rat.Bob undgår heller ikke at spotte Søsidens ivrige foto-skud: - Er du spion, spørger han med et stort grin.

Centrale grejer til manøvrering af en 250 meter lang krigsmaskine - fra kommandobroen på USS Intrepid. Foto: Søren Stidsholt Nielsen.
Centrale grejer til manøvrering af en 250 meter lang krigsmaskine - fra kommandobroen på USS Intrepid. Foto: Søren Stidsholt Nielsen.

Trangt som i en ubåd

Hangarskibets kommandobro er overraskende trang. Nærmest som i en ubåd. De rustikke, analoge instrumenter er tætpakket foran rorgængerens plads samt på skot og paneler. Eneste udkik fra denne nautiske kommandobro er rækken af koøjer.

Det er næsten ufatteligt, at den kvart kilometer lange, flydende lufthavn har manøvreret sig gennem flere krige med dette grej. Anden Verdenskrig, Vietnam-krigen og Den Kolde Krig nåede USS Intrepid, inden sidste fly lettet fra dækket i 1974.

Til bagbord for kommandobroens rat sidder maskintelegrafens to håndtag på et konsol monteret på dørken. Når rorgængeren får kommandoen "Full ahead" og trækker, kan den monstrøse krigsmaskine kløve vandet med 33 knob - sparket frem af 150.000 hk.

På dækket under kommandobroen er der installeret supplerende instrumenter med bl. a. radar. Alle skibets militære systemer opereres fra særlige kommando-centraler.

Den nautiske kommandobro på USS Intrepid. Foto: Søren Stidsholt Nielsen.
Den nautiske kommandobro på USS Intrepid. Foto: Søren Stidsholt Nielsen.

Frygtløs, uforfærdet

Hangarskibets navn Intrepid betyder frygtløs, uforfærdet. Gennem sine 30 aktive år i USS Navy synes den at have levet op til ambitionen, selvom den i flådens Stillehavs-historie er kendt som skibet, der ofte blev ramt.

USS Intrepid var fx med i Anden Verdenskrigs - og en af søkrigshistoriens største kampe - slaget om Leyte Golf ved Filippinerne. I slagene deltog flere hundrede krigsfartøjer, deriblandt en snes hangarskibe. Med udgangspunkt fra den amerikanske Stillehavs-base Pearl Harbour på Hawaii overlevede Intrepid under slagene i 1944 tre angreb fra japanske kamikaze-piloter.

Menneskeliv er gået tabt og skibet fik skader. Efter værfts-besøg blev det gjort klar til krig.

Under kommandobroen på dækket ovenover findes supplerende grejer til hangarskibets navigation, bl. a. radar. Foto: Søren Stidsholt Nielsen.
Under kommandobroen på dækket ovenover findes supplerende grejer til hangarskibets navigation, bl. a. radar. Foto: Søren Stidsholt Nielsen.

Fra propel til jet

Da USS Intrepid blev søsat under Anden Verdenskrig, var kampfly udstyret med propeller. Senere er hangarskibet i takt med den teknologiske udvikling ombygget adskillige gange. En af de større var påbygning af rampen i bagbords side i 1954. Jetflyenes tid var kommet.

I USS Intrepids lange logbog indgår også aktive roller under Vietnam-krigen og i koldkrigs-tiden. Talrige russiske ubåds-bevægelser har haft dens luftbårne slagkraft indenfor rækkevidde.

Den teknologiske udvikling fra 1944-1974 har medført talrige forandringer i hangarskibets tårn. Foto: Søren Stidsholt Nielsen.
Den teknologiske udvikling fra 1944-1974 har medført talrige forandringer i hangarskibets tårn. Foto: Søren Stidsholt Nielsen.

På rumkapsel-fiskeri

I den mere fredelige ende figurerer opfiskning af amerikanske rumkapsler landet på havet. På museums-skibets bagbord side er rekonstrueret en ru mkapsel hængende i en kran. På hangardækket vises en kopi af kapslen.

En af operationerne for rumfarts-organisationen NASA omfattede fx bjærgningen af Gemini 3-kapslen i 1965. Historisk skelsættende. Det var USA's første rum-mission med to astronauter.

Tre gange i sin USS Navy-tid blev Intrepid sat i depot og taget frem igen til aktiv tjeneste. Men i 1970'erne var det definitivt slut for Intrepid og dens 23 søstre. De var blevet for små og for utidssvarende.

Selvom USS Intrepid kan være et monstrum at se til, skal man ikke tage fejl af dens fart-potentiale. Bl. a. takket være dens spidse stævn er det muligt at sejle op til 33 knob - med 150.000 hk i bugen.  Foto: Søren Stidsholt Nielsen.
Selvom USS Intrepid kan være et monstrum at se til, skal man ikke tage fejl af dens fart-potentiale. Bl. a. takket være dens spidse stævn er det muligt at sejle op til 33 knob - med 150.000 hk i bugen. Foto: Søren Stidsholt Nielsen.

Langelandsfort XXL

Dagens museums-Intrepid er guf for hele familien- og navnlig for maritime nørder med interesse for historisk krigs-teknologi. Et slags Langelandsfort-museum i skala XXL. Ligesom på museet ved Bagenkop, kan Intrepid-museet fremvise krigsfly fra både øst- og vest-blokken.

På start- og landings-dækket er stationeret godt en snes historiske luftfartøjer, deriblandt også en håndfuld helikoptere.

Bemærk det slanke underskrog. Selvom USS Intrepid kan være et monstrum at se til, skal man ikke tage fejl af dens fart-potentiale. Bl. a. takket være dens spidse stævn er det muligt at sejle op til 33 knob.  Foto: Søren Stidsholt Nielsen.
Bemærk det slanke underskrog. Selvom USS Intrepid kan være et monstrum at se til, skal man ikke tage fejl af dens fart-potentiale. Bl. a. takket være dens spidse stævn er det muligt at sejle op til 33 knob. Foto: Søren Stidsholt Nielsen.

Tre gange lydens hastighed

Søsiden lod sig umiddelbart imponere af 1960'ernes ekstreme Lockheed A-12 Oxcart konstrueret til radar-usynlig overvågning af Sovjetunionen. Måske mere en raket end et fly. Specifikationerne kan ligge over fatte-evnen: Tophastighed er tre gange lydens, dvs. 3650 km/t!

Udstødningsgassen kan blive 1870 grader varm og flyets sorte overflade af titanium kan nå godt 1000 grader. En flyvende stegepande til en hval. Cockpittet var et helvede af en ovn. Piloten skulle iføres en dragt med kølerør.

Hangarskibet USS Intrepid tjente den amerikanske flåde gennem flere krige og gennem i alt 30 år. Foto: Søren Stidsholt Nielsen.
Hangarskibet USS Intrepid tjente den amerikanske flåde gennem flere krige og gennem i alt 30 år. Foto: Søren Stidsholt Nielsen.

Intrepid i Lego

Hangardækket er et udstillingsrum med flere fly og masser af informative plancher, skærme og effekter. Synet af en flot, 250 kilo tung Lego-model af USS Intrepid fryder selvfølgelig dansker-genet.

Dybere nede i hangarskibet er der adgang til bl. a. messer og nogle efter nutidens målestok kummerlige køjerum for de lavest rangerede om bord.Ved modsat kaj byder søkrigs-museet på besøg i ubåden Growler. På fordækket rejser sig et højpotent krydser-missil med teknologi videreudviklet fra Nazi-Tysklands berygtede V-1.

Kommandobro-tårnet på USS Intrepids hoveddæk. Selve kommandobroen (se de første billeder) ses midt i billedets højre side. Foto: Søren Stidsholt Nielsen.
Kommandobro-tårnet på USS Intrepids hoveddæk. Selve kommandobroen (se de første billeder) ses midt i billedets højre side. Foto: Søren Stidsholt Nielsen.

Concorde-minde

ndborgYderst på pieren og lidt på afstand af al krigs-teknologien skinner det fredelige, britisk-franske overlyds-passagerfly Concorde. Trods dens futuristiske udstråling er Concorden historie.

Det legendariske fly fløj trans-atlantisk i 27 år indtil 2003. Flyvetid London-New York var tre og en halv time. Billetprisen til de kun 100 sæder var også skyhøj. Omkring 50.000 kroner i 2003-penge.

Vil man om bord i dag og prøve at sidde i den som datidens rock-stjerner og business-topclass, koster det 20 dollar ekstra.

- Pas på jetjagere! Foto: Søren Stidsholt Nielsen.
- Pas på jetjagere! Foto: Søren Stidsholt Nielsen.

        På hangarskibet USS Intrepids hoveddæk er udstillet omkring en snes historiske luftfartøjer. Foto: Søren Stidsholt Nielsen.
På hangarskibet USS Intrepids hoveddæk er udstillet omkring en snes historiske luftfartøjer. Foto: Søren Stidsholt Nielsen.

        Når piloten i denne fartdjævel - en Lockheed A-12 Oxcart - trak håndtaget i bund, kunne Sovjetunionen fotograferes flyvende med tre gange lydens hastighed. Foto: Søren Stidsholt Nielsen.
Når piloten i denne fartdjævel - en Lockheed A-12 Oxcart - trak håndtaget i bund, kunne Sovjetunionen fotograferes flyvende med tre gange lydens hastighed. Foto: Søren Stidsholt Nielsen.

        Lockheed A-12 Oxcart. Ved tophastigheden 3 mach - tre gange lydens - bliver udstødningsgassen 1870 grader varm. Foto: Søren Stidsholt Nielsen.
Lockheed A-12 Oxcart. Ved tophastigheden 3 mach - tre gange lydens - bliver udstødningsgassen 1870 grader varm. Foto: Søren Stidsholt Nielsen.

        Mellem flyene på USS Intrepids dæk er der fint udkik til New Yors skyskrabere. Foto: Søren Stidsholt Nielsen.
Mellem flyene på USS Intrepids dæk er der fint udkik til New Yors skyskrabere. Foto: Søren Stidsholt Nielsen.

        Hangarskibet USS Intrepids samling indeholder også en håndfuld helikoptere. En af dem står under dæk. Foto: Søren Stidsholt Nielsen.
Hangarskibet USS Intrepids samling indeholder også en håndfuld helikoptere. En af dem står under dæk. Foto: Søren Stidsholt Nielsen.

        Det lille propelfly i forgrunden er en T-34A Mentor fra 1953 anvendt til militær træningsflyvning. Foto: Søren Stidsholt Nielsen.
Det lille propelfly i forgrunden er en T-34A Mentor fra 1953 anvendt til militær træningsflyvning. Foto: Søren Stidsholt Nielsen.
Dyr som spidsen af en jetjager ... Foto: Søren Stidsholt Nielsen.
Dyr som spidsen af en jetjager ... Foto: Søren Stidsholt Nielsen.

        Flyhistorie. Denne godt 50 år gamle Vietnam-veteran, Vought F-8 Crusader, var USA's sidste jagerfy med maskinkanoner som primær bevæbning - fire styk 20 mm Colt med 144 skud i hver. Med en tophastighed på godt 2100 km/t var flyet også det hurtigste, der har startet og landet fra Intrepids dæk. Foto: Søren Stidsholt Nielsen.
Flyhistorie. Denne godt 50 år gamle Vietnam-veteran, Vought F-8 Crusader, var USA's sidste jagerfy med maskinkanoner som primær bevæbning - fire styk 20 mm Colt med 144 skud i hver. Med en tophastighed på godt 2100 km/t var flyet også det hurtigste, der har startet og landet fra Intrepids dæk. Foto: Søren Stidsholt Nielsen.
En franskmand fra 1962 en face - Dassault Ètendard IVM. Foto: Søren Stidsholt Nielsen.
En franskmand fra 1962 en face - Dassault Ètendard IVM. Foto: Søren Stidsholt Nielsen.
Med en stor radar-tallerken på ryggen kan denne Grumman E-1B Tracer orientere sig omkring 400 km væk. De sammenklappelige vinger gør den mindre at stuve om bord. Foto: Søren Stidsholt Nielsen.
Med en stor radar-tallerken på ryggen kan denne Grumman E-1B Tracer orientere sig omkring 400 km væk. De sammenklappelige vinger gør den mindre at stuve om bord. Foto: Søren Stidsholt Nielsen.
Årgang 1958. Det gamle propelfly med
Årgang 1958. Det gamle propelfly med "rygsæk" hører ikke til det mest formfuldendte, Søsiden så på hangarskibets dæk. Foto: Søren Stidsholt Nielsen.

        Svært ankergrej skal der til, når USS Intrepid skal parkeres på havet. Foto: Søren Stidsholt Nielsen.
Svært ankergrej skal der til, når USS Intrepid skal parkeres på havet. Foto: Søren Stidsholt Nielsen.
I krigszoner kan det være en god idé at lukke koøjerne til. Foto: Søren Stidsholt Nielsen.
I krigszoner kan det være en god idé at lukke koøjerne til. Foto: Søren Stidsholt Nielsen.
Alle USS Intrepids instrumenter er fra den analoge tidsalder. Foto: Søren Stidsholt Nielsen.
Alle USS Intrepids instrumenter er fra den analoge tidsalder. Foto: Søren Stidsholt Nielsen.
Som dansker ranker man sig en smule, når man ser denne seks meter lange og 275 kg tunge Lego-model af USS Intrepid. Den er udført af en britisk entusiast og udstillet på hangardækket. Foto: Søren Stidsholt Nielsen.
Som dansker ranker man sig en smule, når man ser denne seks meter lange og 275 kg tunge Lego-model af USS Intrepid. Den er udført af en britisk entusiast og udstillet på hangardækket. Foto: Søren Stidsholt Nielsen.
Lego-modellen af USS Intrepid er skabt af 250.000 klodser. Foto: Søren Stidsholt Nielsen.
Lego-modellen af USS Intrepid er skabt af 250.000 klodser. Foto: Søren Stidsholt Nielsen.
Denne lys-trailer blev brugt til at vise flyene retning under landing på USS Intrepid. Foto: Søren Stidsholt Nielsen.
Denne lys-trailer blev brugt til at vise flyene retning under landing på USS Intrepid. Foto: Søren Stidsholt Nielsen.
Det var et fly som dette den senere amerikanske præsident, George H. W. Bush fløj under Anden Verdenskrig. I dag er verdens største hangarskib opkaldt efter præsidenten. Nybygningen indsættes i 2020. Foto: Søren Stidsholt Nielsen.
Det var et fly som dette den senere amerikanske præsident, George H. W. Bush fløj under Anden Verdenskrig. I dag er verdens største hangarskib opkaldt efter præsidenten. Nybygningen indsættes i 2020. Foto: Søren Stidsholt Nielsen.
Hangarskibet USS Intrepid bar fire propeller til egen fremdrift. En af dem er nu udstillet på hangardækket. Foto: Søren Stidsholt Nielsen.
Hangarskibet USS Intrepid bar fire propeller til egen fremdrift. En af dem er nu udstillet på hangardækket. Foto: Søren Stidsholt Nielsen.
USS Intrepids historie omfatter også opfiskning af rumfartøjer fra havet. En kopi af et Mercurys eenmands-rumfartøj er udstillet på hangardækket. Astronauten har ikke haft meget mere plads end i et kosteskab.  Foto: Søren Stidsholt Nielsen.
USS Intrepids historie omfatter også opfiskning af rumfartøjer fra havet. En kopi af et Mercurys eenmands-rumfartøj er udstillet på hangardækket. Astronauten har ikke haft meget mere plads end i et kosteskab. Foto: Søren Stidsholt Nielsen.
Denne helikopter af årgang 1949 er sammenklappelig. Type: Piasecki UH-25 Retriever.  Foto: Søren Stidsholt Nielsen.
Denne helikopter af årgang 1949 er sammenklappelig. Type: Piasecki UH-25 Retriever. Foto: Søren Stidsholt Nielsen.
I den fredelige ende af Intrepid-søkrigsmuseet står denne historiske Concorde - et overlyds-passagerfly. Foto: Søren Stidsholt Nielsen.
I den fredelige ende af Intrepid-søkrigsmuseet står denne historiske Concorde - et overlyds-passagerfly. Foto: Søren Stidsholt Nielsen.
Under Concordens vinger kan man sidde i ly for regn. Foto: Søren Stidsholt Nielsen.
Under Concordens vinger kan man sidde i ly for regn. Foto: Søren Stidsholt Nielsen.
Concordens trækkraft var to styk Olympus/Rolls-Royce jetturbiner - med efterbrænder. Foto: Søren Stidsholt Nielsen.
Concordens trækkraft var to styk Olympus/Rolls-Royce jetturbiner - med efterbrænder. Foto: Søren Stidsholt Nielsen.
Concordens næsetip kunne som en slags visir bukkes nedad ved fx take-off og landing, så piloten kunne se banen. Den vipbare næse havde med sine fire positioner også betydning ved overlyds - supersonisk - flyvning. Foto: Søren Stidsholt Nielsen.
Concordens næsetip kunne som en slags visir bukkes nedad ved fx take-off og landing, så piloten kunne se banen. Den vipbare næse havde med sine fire positioner også betydning ved overlyds - supersonisk - flyvning. Foto: Søren Stidsholt Nielsen.
Vil man have en guidet tur i flyet og ind og prøve at sidde i Concorden, koster det 20 dollar oveni entreen. Foto: Søren Stidsholt Nielsen.
Vil man have en guidet tur i flyet og ind og prøve at sidde i Concorden, koster det 20 dollar oveni entreen. Foto: Søren Stidsholt Nielsen.
Intrepid-museets ubåd, Growler, kan fremvise dette potente krydsermissil på fordækket. Missilet er en videreudvkling af Nazi-Tysklands berygtede V-1 fra verdenskrigens sidste år. Foto: Søren Stidsholt Nielsen.
Intrepid-museets ubåd, Growler, kan fremvise dette potente krydsermissil på fordækket. Missilet er en videreudvkling af Nazi-Tysklands berygtede V-1 fra verdenskrigens sidste år. Foto: Søren Stidsholt Nielsen.
Ubåden Growler fra 1954 var usædvanlig ved, at den var udstyret med diesel-elektrisk maskineri til fremdrift og også kunne fremføre atom-bevæbning. Foto: Søren Stidsholt Nielsen.
Ubåden Growler fra 1954 var usædvanlig ved, at den var udstyret med diesel-elektrisk maskineri til fremdrift og også kunne fremføre atom-bevæbning. Foto: Søren Stidsholt Nielsen.

Se alle billederne: Hangarskibets kommandobro er trang som på en ubåd

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce