Nørderne trives i arkivet: Færgefartens hukommelse

Færgeeksperter vil vide, at m/f Broen og m/f Kalundborg er samme skib med navn fra to forskellige DSB-ruter. Arkivets redningsbælter vises af formand Nils Munk (t.v.), København og bestyrelsesmedlem Ole Schou-Nielsen, Søborg. Foto: Søren Stidsholt Nielsen

Nørderne trives i arkivet: Færgefartens hukommelse

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Samlingerne hos Dansk Færgehistorisk selskab rummer tusinder af fotos, dokumenter, journaler, tegninger, bøger og genstande fra danske overfarter - ikke mindst fra Storebælt. Søsiden kikkede ned til åbent hus i den store kælder.

Hvem havde vagterne om bord på m/f Arveprins Knud nytårsdag i 1975 ...? Må jeg se den originale tegning til damperen Rolf på Svendborg-Rudkøbing-Marstal ...? Hvilken færge sejlede min bedstefar med, da han emigrerede til England i 1920'erne ...?

Et besøg i Dansk Færgehistorisk Selskabs arkiv giver fuld plade til det hele plus til tusinder af andre spørgsmål om nationens færgefart.

- Vi er glade for henvendelser og gør, hvad vi kan for at opklare spørgsmål, siger selskabets formand og leder af arkivet, Nils Munk.

Da Søsiden besøgte det flere hundrede kvadratmeter store arkiv i en kælder under Banedanmarks bygninger i Vasbygade i København var der årligt, åbent hus. Færgefolk fra nær og fjern kom forbi og fik et kik ind i samlingen af dokumenter, fotos, tegninger, bøger og genstande fra danske overfarter gennem mere end 100 år.

Arkivet vedligeholdes og udvikles på månedlige møder af godt en halv snes frivillige fra selskabets medlemskreds.

Fakta
Dansk Færgehistorisk Selskabs arkiv ligger i nogle sammenhængende kælderlokaler hos Banedanmark i Vasbygade i København. Arkivet kan besøges eller konsulteres efter aftale.Dansk Færgehistorisk Selskab blev stiftet i København i 1991 pa initiativ af færgehistoriker, forfatter og professor Mogens Nørgaard Olesen. Selskabet har i dag omkring 400 medlemmer.

Selskabets formal er at fremme kendskab til og interesse for færgefart, at indsamle kildemateriale og billeder samt at engagere sig i færgehistoriske arkiver, museer etc.

Selskabet arbejder desuden for at fremme bevaringsplaner for karakteristiske færger og for at papege færgeruters kulturelle, sociale, økonomiske og teknologiske betydning for samfundet.

Dansk Færgehistorisk Selskabs formand er Storebælts-færgeriets tidligere overfartschef, Nils Munk, København.

Dansk Færgehistorisk Selskab udgiver fire gange arligt bladet "Færgefarten" med indhold af færgehistoriske artikler og aktuelt stof om færgefart i dag. Redaktør af "Færgefarten" er tidligere journalist ved Berlingske, Erik Wilhelmsen, Næstved. sosn
Dansk Færgehistorisk Selskabs arkiv har taget skridtet ind i det digitale. Her er medlem af arkivgruppen og tidligere skibsfører på m/f Danmark Jørn-Bent Jensen, Nykøbing Falster igang. Foto: Søren Stidsholt Nielsen
Dansk Færgehistorisk Selskabs arkiv har taget skridtet ind i det digitale. Her er medlem af arkivgruppen og tidligere skibsfører på m/f Danmark Jørn-Bent Jensen, Nykøbing Falster igang. Foto: Søren Stidsholt Nielsen

Storebælt fylder godt

Startskuddet til etablering af et arkiv for dansk færgefart blev lukningen af ruterne over Storebælt. Takket være ihærdig indsats fra formand, tidligere overfartschef på Storebælt Nils Munk lykkedes det at sikre færgeriets flere hundrede kasser store arkivalier til selskabets arkiv.

- Vi er flyttet flere gange. I 2014 rykkede vi fra DSB's loft i Sølvgade og hertil. Det er det bedste, vi har haft. Mange af reolerne og andet er noget, vi fik af DSB, da de skulle flytte fra Sølvgade. Nu er alt pakket ud og sorteret. Vi har aldrig været så langt, som vi er i dag, fortæller Nils Munk.

Unik øhavshistorie. Den originale tegning dateret
Unik øhavshistorie. Den originale tegning dateret "Svendborg Marts 1898" af den første damper, s/s Rolf fra 1866 på ruten Svendborg-Rudkøbing-Marstal. Tegningen blev lavet i forbindelse med en ombygning af damperen. Foto: Søren Stidsholt Nielsen

Unikke maskinjournaler

For færgenørder er arkivet en guldgrube af maritim historie. Mest imponerende er måske de lange gulv-til-loft reoler med håndskrevne vagtplaner og maskinjournaler for DSB's Storebælts-færger. Her kan læses omdrejningstal, tidspunkt for start af hjælpemaskiner, antal overfarter på en dag - ja, nærmest alt. De ældste journaler er fra 1920 og samlingen er ført frem til færgefartens ophør i 1997-98.

Færgernes omhyggeligt førte maskinjournaler gjorde nytte, da Danmarks Miljøundersøgelser for nogle år siden ville vide, hvor meget færgerne havde brugt af brændstof sat op mod bilernes forbrug ved kørsel over broen. Det eneste sted svaret kunne findes var i DSBs maskinjournaler opbevaret i arkivet hos Dansk Færgehistorisk Selskab.

- Så regnede vi det ud for dem. En interessant opgave - og et kæmpearbejde, siger Nils Munk.

Legetøj for børn og voksne - en Storebæltsfærge og et leje i samlesæt af pap. Her er det m/f Dronning Margrethe II.  Foto: Søren Stidsholt Nielsen
Legetøj for børn og voksne - en Storebæltsfærge og et leje i samlesæt af pap. Her er det m/f Dronning Margrethe II. Foto: Søren Stidsholt Nielsen

Askebæger fra Faaborg

Journaler, tegninger, fotos og andet fra Storebælt udgør omkring 80 pct af samlingen. Blandt effekterne er perronskiltet med teksten "Nyborg Fgh", pap-færger solgt som samlesæt til børn, en DSB-kasket og små modelfærger.

I et vitrineskab spottede Søsiden også et fint lille glasaskebæger med færgen Mommark, der sejlede fra Faaborg til Als fra 1922-1964.

Denne halvmodel af skroget på bilfærgen Knudshoved kunne være røget ud, da DSB ryddede op før flytning fra Sølvgade. Nu er den sikret hos Dansk Færgehistorisk Selskab. Foto: Søren Stidsholt Nielsen
Denne halvmodel af skroget på bilfærgen Knudshoved kunne være røget ud, da DSB ryddede op før flytning fra Sølvgade. Nu er den sikret hos Dansk Færgehistorisk Selskab. Foto: Søren Stidsholt Nielsen

Blokerede vaskemaskinen

- Vi er opsøgende, får en hel del og modtager altid gerne effekter, dokumenter og andet fra rederier, private eller museer. For eksempel kunne vi godt tænke os noget mere materiale om øfærgerne. DFDS og Molslinjen står også på ønskesedlen. For Scandlines er vi allerede det, de kalder "vores arkiv". Folk må gerne kontakte os, før de smider noget ud, betoner Nils Munk.

Peter Olsen, der er aktiv i arkiv-gruppen, kan fortælle om et besøg i et hjem efter en henvendelse fra en privat samler:

- Det var overvældende. Papir og andet lå i høje bunker overalt. Da konen ikke længere kunne komme frem til vaskemaskinen, bad hun manden om at kontakte os, siger Peter Olsen.

Fra arkivets vitrineskab - et lille klenodie fra sydfynsk færgefart:  Et glasaskebæger med færgen Mommark, der sejlede fra Faaborg fra 1922 til 1964. Foto: Søren Stidsholt Nielsen
Fra arkivets vitrineskab - et lille klenodie fra sydfynsk færgefart: Et glasaskebæger med færgen Mommark, der sejlede fra Faaborg fra 1922 til 1964. Foto: Søren Stidsholt Nielsen

Bog-samling i saunaen

På en anden adresse var en historisk samling af Lloyds Register stakket op i en sauna. Klassifikations-værket blev doneret, og nu står de mange læderbundne årgange i reolerne hos Dansk Færgehistorisk Selskab.

Da DSB skulle rømme det gamle hovedkvarter i Sølvgade kom der en melding "om et stykke træ", der måske kunne have interesse. Det viste sig at være en model af skroget på Storebælts-færgen Halskov. Nu pryder den væggen over arkivets lille biks med salg af postkort, bøger og andet færge-nørderi.

Selvfølgelig rummer færge-arkivet en rigtig DSB-kasket. Foto: Søren Stidsholt Nielsen
Selvfølgelig rummer færge-arkivet en rigtig DSB-kasket. Foto: Søren Stidsholt Nielsen

Øhavets første damper

En unik sag i samlingen er en original-tegning af damperen Rolf på færgeruten Svendborg-Rudkøbing-Marstal. Damperen, Øhavets første, blev indsat i 1866. Den blå tegning med de hvide streger er udført i forbindelse med en ombygning og er tidsangivet med påskriften "Svendborg Marts 1898".

- Vi har fået tegningen i forbindelse med en privatpersons oprydning i sin samling, forklarer Peter Olsen:

- De fleste færge-interesserede samlere har gjort sig tanker om, hvad der skal ske med deres samling, når de af den ene eller anden grund ikke vil have den mere. Heldigvis er der mange, der betænker arkivet her. Det er vi glade for, siger Peter Olsen.

- Det er fra m/f Nyborg, og det kan stadig gå, fortæller færgefolkene om det gamle Weilbach-skibsur. Foto: Søren Stidsholt Nielsen
- Det er fra m/f Nyborg, og det kan stadig gå, fortæller færgefolkene om det gamle Weilbach-skibsur. Foto: Søren Stidsholt Nielsen

Den digitale drøm

Digitalisering er fremtidens løsning, og det ved de godt i det færgehistoriske arkiv.

Samlingen af fotografier er godt på vej i digitaliseringen. En større udfordring ligger der i scanning af journaler, tidsskrifter og ikke mindst i de store, detaljefyldte konstruktions-tegninger af færger, bl. a. de såkaldte generalarrangementer.

- På langt sigt vil vi gerne have digitaliseret det hele og gjort materialet tilgængeligt, fastslår Nils Munk.

Postkort til salg - ordnet færge for færge. Foto: Søren Stidsholt Nielsen
Postkort til salg - ordnet færge for færge. Foto: Søren Stidsholt Nielsen
Selskabets store samling af maskinjournaler fra Storebælts-færgerne er unik. Her er det forsiden af journal nummer 4 fra m/f Knudshoved. Den kombinerede bil- og jernbanefærge sejlede fra 1961 til 1997. Foto: Søren Stidsholt Nielsen
Selskabets store samling af maskinjournaler fra Storebælts-færgerne er unik. Her er det forsiden af journal nummer 4 fra m/f Knudshoved. Den kombinerede bil- og jernbanefærge sejlede fra 1961 til 1997. Foto: Søren Stidsholt Nielsen
Maskinjournaler, maskinjournaler, maskinjournaler .... Foto: Søren Stidsholt Nielsen
Maskinjournaler, maskinjournaler, maskinjournaler .... Foto: Søren Stidsholt Nielsen
Arkivet rummer også en omfattende samling af færge-litteratur på flere sprog. Foto: Søren Stidsholt Nielsen
Arkivet rummer også en omfattende samling af færge-litteratur på flere sprog. Foto: Søren Stidsholt Nielsen
Selskabets virke omfatter også salg af bl. a. antikvariske færgebøger. Dette eksemplar om Svendborg-Vindeby var udbudt til 150 kr. Foto: Søren Stidsholt Nielsen
Selskabets virke omfatter også salg af bl. a. antikvariske færgebøger. Dette eksemplar om Svendborg-Vindeby var udbudt til 150 kr. Foto: Søren Stidsholt Nielsen
M/f Kong Frederik IX er skrottet på en strand i Indien, men maskinjournalerne er bevaret i det færgehistoriske arkiv. Foto: Søren Stidsholt Nielsen
M/f Kong Frederik IX er skrottet på en strand i Indien, men maskinjournalerne er bevaret i det færgehistoriske arkiv. Foto: Søren Stidsholt Nielsen
Avisudklip er også en del af samlingen. Her studeres de af Arne Jensen, der har nære bånd til Marstal. Foto: Søren Stidsholt Nielsen
Avisudklip er også en del af samlingen. Her studeres de af Arne Jensen, der har nære bånd til Marstal. Foto: Søren Stidsholt Nielsen
Før skibsværfterne skulle skære plader ud til nybygninger, blev der fremstillet en halvmodel af skroget. Denne er fra bilfærgen Halsskov, der sejlede på Storebælt fra 1956-1988. Foto: Søren Stidsholt Nielsen
Før skibsværfterne skulle skære plader ud til nybygninger, blev der fremstillet en halvmodel af skroget. Denne er fra bilfærgen Halsskov, der sejlede på Storebælt fra 1956-1988. Foto: Søren Stidsholt Nielsen
Såvel Storebælts-færger som rygesaloner er historie. Foto: Søren Stidsholt Nielsen
Såvel Storebælts-færger som rygesaloner er historie. Foto: Søren Stidsholt Nielsen
Bestyrelsesmedlem Hans-Henrik Fentz (t.h.) står for selskabets færge-bix ved indgangen til arkivet. Ole Boisen (t.v.) fra arkivgruppen og formand Nils Munk kikker sig omkring.  Foto: Søren Stidsholt Nielsen
Bestyrelsesmedlem Hans-Henrik Fentz (t.h.) står for selskabets færge-bix ved indgangen til arkivet. Ole Boisen (t.v.) fra arkivgruppen og formand Nils Munk kikker sig omkring. Foto: Søren Stidsholt Nielsen
Unik Storebælts-historie. Arkivet rummer samtlige maskinjournaler fra alle DSB-færger siden 1920. Disse kolonner er fra m/f Knudshoved i februar 1971. Foto: Søren Stidsholt Nielsen
Unik Storebælts-historie. Arkivet rummer samtlige maskinjournaler fra alle DSB-færger siden 1920. Disse kolonner er fra m/f Knudshoved i februar 1971. Foto: Søren Stidsholt Nielsen
En go' færgesnak til åbent hus i arkivet. Perron-skiltet er et stykke ægte Storebælts-historie sikret for eftertiden. I forgrunden Bente Hurup, Brøndby Strand og Hans Otto Kristensen, Kokkedal. Foto: Søren Stidsholt Nielsen
En go' færgesnak til åbent hus i arkivet. Perron-skiltet er et stykke ægte Storebælts-historie sikret for eftertiden. I forgrunden Bente Hurup, Brøndby Strand og Hans Otto Kristensen, Kokkedal. Foto: Søren Stidsholt Nielsen
Maskin-journalerne fra Storebælts-overfarten er omhyggeligt registreret på de lange reoler. Foto: Søren Stidsholt Nielsen
Maskin-journalerne fra Storebælts-overfarten er omhyggeligt registreret på de lange reoler. Foto: Søren Stidsholt Nielsen
Ombygnings-tegningen af øhavets første damper, s/s Rolf er dateret
Ombygnings-tegningen af øhavets første damper, s/s Rolf er dateret "Svendborg Marts 1898". Damperen besejlede fra 1866 ruten Svendborg-Rudkøbing-Marstal. Foto: Søren Stidsholt Nielsen
Den originale tegning af s/s Rolf fra Svendborg-Rudkøbing Marstal. Dengang var tegningers baggrund blå og stregerne hvide.  Foto: Søren Stidsholt Nielsen
Den originale tegning af s/s Rolf fra Svendborg-Rudkøbing Marstal. Dengang var tegningers baggrund blå og stregerne hvide. Foto: Søren Stidsholt Nielsen

Nørderne trives i arkivet: Færgefartens hukommelse

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce