Fri af krise, passagerfremgang og uddannelse: Maritime nøglepersoner ser frem mod 2018


Fri af krise, passagerfremgang og uddannelse: Maritime nøglepersoner ser frem mod 2018

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

- Den gode nyhed er, at de danske rederier set over en kam er kommet ud på den anden side af kriseåret uden at vælte, skriver direktør i Danske Rederier, Jakob Ullegaard.

- Passagerfremgange på ofte 20-30 procent med både flere turister, sommerhusejere og besøgende kunne opleves på flere overfarter, skriver leder af Færgesekretariatet i Ærøskøbing, Jan Fritz Hansen.

- Jeg tror unge vil vælge en moderniseret navigatøruddannelse, hvis de kan se, at den favner den teknologiske og samfundsmæssige udvikling, skriver formand for Søfartens Ledere, Bjarne Cæsar Jensen, Thurø.

Søsiden har bedt tre maritime nøglepersoner om at komme med en nytårsudtalelse. Se dem i fuld længde herunder:

Skibsrederne

- Vi forventer en stigning i dansk søtransport

Jakob Ullegaard er diektør i skibsredernes brancheorganisation Danske Rederier - og stammer i øvrigt fra Thurø. Foto: Søren Stidsholt Nielsen.

DANSK SKIBSFART er ikke kun kendetegnet ved at være Danmarks største eksporterhverv. Et andet kendetegn er, at vi er aktive i mange forskellige segmenter. Det vil sige, at de mange sydfynske søfolk både sejler med containere, sætter vindmøller op, servicerer olieplatforme, samt sejler med tørlast og olieprodukter – og meget, meget andet.

DET BETYDER NORMALT, at der både er gynger og karruseller, der kan tjene penge til dansk skibsfart. Går det således ned et sted, så går det op et andet. Men sådan var det ikke i 2016, hvor der stort set var uvejr over hele linjen. Mit tilbageblik på det forgangne år må derfor starte med en konstatering af, at 2017 heldigvis blev året, hvor vi begyndte sejladsen op af bølgedalen. Faktisk i en sådan grad, at vi forventer en stigning i den danske eksport af søtransport på 13 procent set i forhold til det skidte 2016.

DEN GODE nyhed i den forbindelse er, at de danske rederier set over en kam er kommet ud på den anden side af kriseåret uden at vælte. For rundt om i verden ses fusioner, restruktureringer og endda konkurser hos flere rederier.

2017 BLEV OGSÅ året, hvor Danmark blev den syvende største søfartsnation i verden, målt på hvor meget tonnage de danske rederier opererer. Det er godt skuldret af en – set på globussen – lille nation som Danmark. Det og fortsat vækst i mængden af skibe på dansk flag understreger, hvilken styrkeposition Det Blå Danmark er for vores land, hvilket Sydfyns maritime virksomheder og ansatte nyder godt af.

DET LEDER MIG TIL at kigge lidt fremad og meget tyder på, at vi også i 2018 vil bevæge os længere væk fra bunden af bølgedalen. Danske Rederier spørger hvert halve år de forretningsførende direktører i en række større danske rederier om, hvordan de ser fremtidsudsigterne. Her er hele 85 procent af de adspurgte positive i deres forventning til omsætningen i 2018, blandt andet baseret på, at 69 pct. af rederierne forventer en forbedring af fragtraterne i de kommende tolv måneder. I 2017 er de steget på tværs af industrien med omkring 20 procent. Svarene er en klar indikation på, at den udvikling fortsætter.

DER ER GRUND til fremtidstro for danske redere. Selv om markederne stadig ikke er gode, så er de dog langt bedre end 2016. Endvidere har regeringen varslet en maritim vækstplan i starten af det nye år, som bør tage hånd om de udfordringer med uddannelse, særregler og enkelte skattemæssige udfordringer indenfor eksempelvis offshore, som er væsentlige at få håndteret. Derfor ser jeg meget frem til 2018.

Af Jakob Ullegård, direktør i Danske Rederier, København.

Øfærgerne

- Vi er på god kurs og nyt er i vente i 2018

Jan Fritz Hansen, leder af det fælleskommunale, landsdækkende Færgesekretariatet i Ærøskøbing melder, at øfærgefarten er på god kurs. Foto: Søren Stidsholt Nielsen.

DE DANSKE Ø-FÆRGER er helt centrale i forhold til at binde det danske ø-rige sammen. Et halvt hundrede færger har i det forgangne år betjent næsten lige så mange danske øer, oftest alle årets 365 dage. Men der er samtidig potentiale for at gøre endnu mere. Det drejer sig om optimering, energibesparelser og stordriftsfordele gennem fælles indkøb. Men også om det såkaldte landevejsprincip, hvor staten yder et tilskud til at gradvis at bringe billetpriserne ned på samme niveau, som det koster pr. kilometer at køre på de danske landeveje.

FAKTISK VAR 2017 det første fulde år, hvor tilskuddet blev ydet og resultatet udeblev da heller ikke; passagerfremgange på ofte 20-30 procent med både flere turister, sommerhusejere og besøgende kunne opleves på flere overfarter.

HER I STARTEN AF 2018 foretager landspolitikerne den første evaluering og udover at kunne konkludere, at ordningen har været en succes, så er det håbet at støttebeløbene teknisk kan justeres, så alle de danske småøer kommer ligeligt med i den positive vækst. Kombinationen af landevejsprincippet og de besparelser vi kan opnå ved fælles indkøb og optimering, giver det bedst mulige udgangspunkt for kunne tilbyde en god og regelmæssig betjening af øerne.

VI VIL I LØBET AF 2018 søsætte et projekt “Skabe værdi med færgen”, hvor vi undersøger alle muligheder for at forbedre økonomien.

ET Ø-PAS MED OPLYSNINGER om øerne og plads til et lille stempel fra færgen blev i 2017 omdelt i næsten en kvart million eksemplarer. I 2018 søges Ø-hop projektet i Det Sydfynske Øhav udbredt til alle kommunerne, og hvis det lykkes, vil man allerede til sommer kunne komme på vandre- eller cykeltur til næsten alle de sydfynske øer.

UDVIKLING OG FORSKNING er ligeledes i fokus for færgerne. Mulighederne for el/batteri-drift undersøges og en mere permanent afløserfærge er undervejs, så forstyrrelser i sejladsen kan minimeres under dok- og reparationsophold.

UDOVER AT SIKRE REGULARITET og ekstra kapacitet kan en sådan afløserfærge også bruges til forsøg med gøre færgerne mere autonome - ikke at forveksle med førerløse. For færger helt uden mandskab er ikke, hvad der er mest brug for; vi skal nemlig også være bedre til kundebetjening på færgerne. Der vil snart blive introduceret en ny søfartsuddannelse med motiverede færgeførere, som ikke blot står for godt sømandsskab, men som også er uddannede med fokus på passagerfart.

FLERE PROJEKTER OM sejladsoptimering vil blive søsat allerede i 2018, og vi synes, at de danske ø-færger er på god kurs. I dag driver mere end hver femte danske kommune færgefart og ikke mindst det sydfynske er ganske vel repræsenteret ikke blot med færger, havne og øer, men også med navigations- og søfartsskoler, skibsværfter og allehånde maritime underleverandører. Måske er det ikke helt tilfældigt, at man - uden at forklejne nogen af de andre ø-færgekommuner - har valgt at placere det af Folketinget nedsatte Færgesekretariat i Ærøskøbing.

Af Jan Fritz Hansen, leder af Færgesekretariatet, Ærøskøbing.

Søfartens Ledere

- Vigtigt at uddannelsen af skibsførere gentænkes

- Uddannelsen af danske skibsførere skal gentænkes, lyder det fra formanden for Søfartens Ledere, lods Bjarne Cæsar Jensen fra Thurø. Pressefoto/Søfartens Ledere

REGERINGEN NEDSATTE i 2016 et vækstteam, der skulle undersøge, hvordan vi styrker og udvikler Danmark som maritim nation frem mod 2025. Arbejdet udmøntede sig i en række anbefalinger, og målet er, at Danmark skal være ét af verdens maritime kraftcentre.

DEN AMBITION DELER vi i Søfartens Ledere. Vi mener dog, at erhvervets tilknytning til Danmark i form af arbejdspladser og kompetencer er vigtigere end antallet af skibe under dansk flag. Det hviler på den opfattelse, at adgangen til mange og alsidige maritime og kommercielle kompetencer er vigtigere i bestræbelserne på at gøre Danmark til et globalt, maritimt kraftcenter end skattefinansieret statsstøtte til skibe.

VI STØTTER en udvidelse af DIS til off-shore, hvis det skaber danske arbejdspladser på danske vilkår og ikke en udskiftning af danske søfarende med udenlandske, som det er sket i det eksisterende DIS.

GENNEM DE SENESTE 10 år er der blevet stadigt færre danske søfarende, og det er nødvendigt, at politikerne fokuserer på at udvikle vores fælles maritime kompetencer. Det skal bl.a. ske ved, at danske søfarende, lige som deres udenlandske kolleger, får mulighed for at søge job under fremmed flag på internationalt konkurrencedygtige vilkår. De har – lige som rederierne – brug for a level playing field.

DET SKAL OGSÅ SIKRES gennem øget rekruttering til erhvervet – med klare mål for antallet af studerende med skibsførerkompetencer. Når de maritime uddannelser ses efter i 2018, forventer vi, at vi i Danmark har ambitioner om at komme helt i front på kompetencesiden.

DANSKE SKIBSOFFICERER er dygtige og bidrager til at forankre de danske rederiers historie og kultur ude i skibene. Men det ikke nok i konkurrencen på det benhårde, globale maritime arbejdsmarked. Der uddannes dygtige søfolk andre steder, og erhvervet er midt i en digitalisering, som ikke bare ændrer arbejdet til søs, men også kravene til at kunne udføre det på et niveau, der er konkurrencedygtigt. Det er derfor afgørende, at skibsføreruddannelsen gentænkes med fokus på ledelse, forretningsforståelse og samspillet mellem navigation, skibsteknik og kunstig intelligens.

VI VIL DESUDEN FORESLÅ, at mulighederne for at koble navigatøruddannelsen med EUX undersøges, så fire års ungdomsuddannelse kan give adgang til at sejle som yngste styrmand.

JEG TROR UNGE VIL VÆLGE en moderniseret navigatøruddannelse, hvis de kan se, at den favner den teknologiske og samfundsmæssige udvikling og er en adgangsbillet til udfordrende jobs i et spændende erhverv, som gerne vil ansætte dem – også til søs.

Af Bjarne Cæsar Jensen, formand for Søfartens Ledere, lods ved Danpilot - Thurø.

Fri af krise, passagerfremgang og uddannelse: Maritime nøglepersoner ser frem mod 2018

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce