Fly kvalte søtrafik: Atlantens rutesejlads stoppede - og kom igen

Rutesejlads over Atlanten var kun et par år gammel, da Cunard i 1840 indsatte sin første damper, s/s Britannia. Afftografering af info-plakat (udsnit) på m/s Queen Mary 2 / SSN.

Fly kvalte søtrafik: Atlantens rutesejlads stoppede - og kom igen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

I mere end 100 år holdt ocean-gående passager-skibe på i rutefart over Atlanten. Et dansk rederi oplevede både tragedie og succes. 35 mio udvandrere krydsede Atlanten pr. skib. Søsiden fortæller historien.

Fortællingen om søgående passagertrafik over Atlanten er mere historie end nutid. Jetfly vandt slaget allerede omkring 1960: Hvorfor bruge syv døgn på adstadig søtransport, når oceanet kan jages over på sølle syv timer?

Jo, kampen var ulige. For flåden af oceangående passagerskibe blev følgen også, at den efterhånden blev hugget op eller bygget om til andre formål.

Trods denne for søfarten triste udvikling gives der i dag mulighed for at sejle med en ocean-liner i rutefart over Atlanten. Lineren, Cunards Queen Mary 2, er i dag verdens eneste sejlende skib bygget til passager-fart over Atlanten.

En snes gange om året krydser Queen Mary 2 Atlanten ad den klassiske rute fra Southampton til New York. Ingen krydstogt-agtige anløb undervejs. Sejladsen er direkte, den ægte vare fra Atlant-sejladsens storhedstid.

Søsiden har netop krydset Atlanten med Queen Mary 2, og det tema lægger kursen for de kommede lørdage. Først noget historie.

Fakta
1838: Sejlførende hjuldampere af træ indleder regelmæssig passagertrafik over Atlanten. Overfartstid ca. to uger.1860: Omkring dette år bygges de sidste hjuldampere af træ og enkelt-skrueskibe af jern vinder frem.

1904: Den danske Atlant-damper s/s Norge forliser og 600 omkommer.

1912: Atlanttrafikkens største forlis. Titanic rammer et isbjerg - og 1500 omkommer. 700 reddes.

1936: Legendariske Queen Mary indsættes og indehaver i samlet 15 år fartrekorden Atlantens Blå Bånd.

1938: Et fire-motorers propelfly fra tyske Lufthansa gennemfører den første kommercielle passager-flyvning nonstop over Atlanten. Flyet flyver fra Berlin til New York på omkring 25 timer.

1958: Britiske Boac gennemfører første kommercielle, transatlantiske passagerflyvning med jetfly.

1960: Omkring dette år overhaler flytrafik i antal overførte passagerer den atlantiske sø-trafik.

1976: Det overlyds-passagerflyet Concorde krydser Atlanten på tre og en halv time London-New York. Det er rekord for en Atlant-krydsning i rutetrafik.

1988: Cunards Queen Elisabeth 2 bliver liner-epokens sidste passagerskib over Atlanten.

2003: Cunard genstarter passager-trafikken over Atlanten med nybygning af den største ocean-liner nogensinde- Queen Mary 2.sosn
På Oslo-båden Pearl Seaways ses denne flotte model. Damperen fra 1903 er Hellig Olav fra DFDSs tid i Atlant-trafikken i regi af rederiet Skandinavien-Amerika Linien. Foto:  Søren Stidsholt Nielsen
På Oslo-båden Pearl Seaways ses denne flotte model. Damperen fra 1903 er Hellig Olav fra DFDSs tid i Atlant-trafikken i regi af rederiet Skandinavien-Amerika Linien. Foto: Søren Stidsholt Nielsen

Rutefart fra 1838

Transport af passagerer over Atlanten har altid været en af det globale trafiknets hovedruter. Oceanet blev gennem århundreder krydset med passagerer om bord på sejlskibe. Da dampskibene kom frem i første halvdel af 1800-tallet, blev Atlant-trafikken med passagerer i stigende grad sat ind i faste og mere stabile rammer.

Efter spredte tilløb fra andre dampskibsredere satte den britiske foregangsmand Isambard Kingdom Brunel i 1838 den sejlførende hjuldamper Great Western ind på ruten Bristol-New York. S/s Great Western blev dermed Atlantens første maskindrevne passagerskib i fast rutefart bygget til dette formål.

Allerede tre år efter var Brunel klar med en anden epokegørende nyhed i Atlant-trafikken - den første sejlførende skruedamper i form af s/s Great Britain. Skruedamperen på ruten Liverpool-New York var verdens største passagerskib gennem ti år, og det første maskindrevne jernskib i Atlant-farten. Den epokegørende damper er i dag bevaret på søfartsmuseet i Bristol.

Søfartshistorie møder nutid i Southampton. Kajen, som Titanic stod ud på sin jomfrurejse fra, ses i midten. Til højre verdens eneste sejlende ocean-liner, Cunards Queen Mary 2. Foto:  Søren Stidsholt Nielsen
Søfartshistorie møder nutid i Southampton. Kajen, som Titanic stod ud på sin jomfrurejse fra, ses i midten. Til højre verdens eneste sejlende ocean-liner, Cunards Queen Mary 2. Foto: Søren Stidsholt Nielsen

Katte med i besætning

Også det stadig eksistrende Cunard var tidligt fremme. I 1840 indsatte rederiets stifter Samuel Cunard og en kompagnon den sejlførende hjuldamper Britannia i Atlant-trafikken.

Britannia og rederiets tre lignende hjuldampere var alle bygget af træ. Passagerkapaciteten var på 115 mennesker. Dertil kom godt 80 besætningsmedlemmer. En hel del af dem var beskæftiget med at skovle de godt 600 tons kul, som Atlant-rejsen Halifax-Nova Scotia-Liverpool krævede.

Overfartstiden var omkring to uger.

Til Britannias påmønstrede besætning hørte også et hold katte. Deres funktion var at nedkæmpe rotterne om bord.

Den op til to uger lange færd til søs var eneste mulighed for at opleve det dengang unge land, USA. En sørejse over Atlanten blev også en af datidens store attraktioner for de velbeslåede. På den baggrund voksede antallet af rederier og ruter, og skibene blev stadig større. Overfartstiden faldt, mens luksus og komfort om bord steg.

Om rekorden tæller med i Atlantens Blå Bånd er diskuteret, men i 1998 krydsede den danske Cat-Link V under en forlægning fra byggeværftet Atlanten med en gennemsnitsfart på 41,28 knob. Den havde ingen passagerer med. Om sommeren sejler katamaranen i dag som Fjord-Cat fra Hirtshals til Norge. Foto: Søren Stidsholt Nielsen
Om rekorden tæller med i Atlantens Blå Bånd er diskuteret, men i 1998 krydsede den danske Cat-Link V under en forlægning fra byggeværftet Atlanten med en gennemsnitsfart på 41,28 knob. Den havde ingen passagerer med. Om sommeren sejler katamaranen i dag som Fjord-Cat fra Hirtshals til Norge. Foto: Søren Stidsholt Nielsen

Danmark var også med

Et særligt og meget lukrativt marked for Atlant-rederierne var engangs-billetter til udvandrere. I storhedstiden fra dampskibenes gennembrud i midten af 1800-tallet og frem til første verdenskrig lod 35 millioner europæere sig sejle over Atlanten. Målet var at finde et nyt og lykkeligere liv i Amerika.

Blandt de mange millioner var 309.000 danskere.

Også danske DFDS gjorde gode forretninger i Atlant-trafikken i form af datterselskabet Skandinavien-Amerika Linien. Frem til 1935 transporterede rederiet over en million passagerer til USA.

Nutidens DFDS-rejsende på København-Oslo kan i øvrigt på m/s Pearl Seaways se en imponerende model af passagerskibet Hellig Olav fra rederiets tid i Amerika-farten. S/s Hellig Olav blev bygget i 1903 og havde plads til 130 passagerer på første klasse, 140 på anden klasse samt 900 på tredje klasse.

Titanic og Norge

Atlant-trafikkens og søfartshistoriens mest kendte skibskatastrofe er Titanic-forliset i 1912. Foruden filmklassikeren er der udkommet mere end 1000 bøger, kan Titanic-historikeren Brian Hawley, som Søsiden har talt med, fortælle.

Mindre kendt er dansk søfartshistories største forlis, tabet af DFDS-rederiet Thingvallas s/s Norge i 1904. Over 600 mennesker omkom. 160 blev reddet. Den danske Amerika-damper gik på en klippegrund vest for Skotland.

Prestigefyldt kamp

I de godt 100 år Atlant-trafikken oplevede sin storhedstid, kæmpede de fleste europæiske søfartsnationer om passagererne. De førende rederier kom fra England, Tyskland, Holland og Frankrig.

I den prestige-fyldte kamp gjaldt det også om at have de største, de mest elegante og mest luksuriøse skibe. Atlant-linere har derfor altid globalt stået som det ypperste, skibsbygningsindustrien kunne præstere.

Blå Bånd

Stor prestige knyttede der sig også til farten. Skibet med den højeste gennemsnitsfart over Atlanten kunne prale af at have den uofficielle hæder, Nordatlantens Blå Bånd.

Den aktuelle indehaver af rekorden for både østlig og vestlig sejlretning er den amerikanske United States. Rekorden er helt tilbage fra 1952, da damperen på sin jomfrurejse krydsede Atlanten t/r med en gennemsnitsfart på hhv. 35,6 og 34,5 knob. Det er fire gange hurtigere end de første dampere sejlede godt 100 år tidligere.

Den 300 meter lange speed-damper ligger i dag halvvejs rippet i Philadelphia, USA og venter på et projekt - og ikke mindst en hel masse dollar.

Truslen fra luften

For søfarten trådte Atlant-trafikkens fremtid stadig tydeligere og mere skræmmende frem op gennem 1950'erne. Luftens konkurrenter, flyene var kommet for at blive. Det blev for alvor fastslået i 1958, da det britiske luftfartsselskab Boac gennemførte den første vellykkede flyvning med passager-jet over oceanet.

Tidligere var Atlanten befløjet af de mindre konkurrencedygtige luftskibe, af skib/propelfly-hybriden Seaplane samt af propelmaskiner.

Efter jet-flyenes frembrusen i Atlant-trafikken gik der kun få år før luftfarten transporterede flere passagerer end de store linere. I dag flyver op mod 50 mio. mennesker årligt i rutefly over Atlanten.

Lukket - og genoptaget

Som en konsekvens af lufttrafikkens sejr blev Cunards Queen Elisabeth 2 fra 1974 efterhånden eneste tilbageværende liner i traditionel Atlant-fart. Rederiet holdt på med den regelmæssige passagertrafik til 1988.

I 2003 blev Atlant-trafikken med ruteskib genoptaget, da Cunard fik leveret den største Atlant-liner nogensinde bygget - Queen Mary 2.

Fly kvalte søtrafik: Atlantens rutesejlads stoppede - og kom igen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce