Færgeinteressen vakt som tre-årig: Yndlingen er Langelandsbælt

Også dansk færgehistorie. En fin model af m/f Peder Paars, der sammen med søsterskibet Niels Klim sejlede på DSB's Aarhus-Kalundborg fra 1985-1991. I dag sejler Peder Paars som Color Viking for det norske Color Line og Niels Klim for svenske Stena Line som Stena Nautica. Foto: Søren Stidsholt Nielsen

Færgeinteressen vakt som tre-årig: Yndlingen er Langelandsbælt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Mange færgenørder har en favorit-færge. Peter Olsen har et særligt godt øje til en Sydfyenske-klassiker fra overfarterne i Spodsbjerg og Lohals.

Som nørd har man selvfølgelig et hav af viden om færgefart generelt. Mange af medlemmerne i Dansk Færgehistorisk Selskab dyrker også deres interesse med særligt fokus på en overfart eller et farvand. Fx Storebælt eller Øhavet.

Mens vi sidder i selskabets arkiv i læderbetrukne træstole fra den tidligere DSB-færge Kong Frederik IX kan tre af medlemmerne fortælle til Søsiden, at de også har deres udvalgte yndling, en færge der dyrkes med særlig interesse.

For Peter Olsen fra Tåstrup er det Sydfyenskes m/f Langelandsbælt. Færgen har samme konstruktør, byggeværft og årgang som den sænkede m/f Ærøsund. For færgefolkene her er det barnelærdom, at de er designet af Knud E. Hansens tegnestue og søsat i Husum i 1960.

Peter Olsen (t.v.) mener, at selskabets forkortelse, DFHS, også kan dække over ?De Får Historien Sikret?. Her praktiseres det i tegningsarkivet sammen med Ole Boisen. Foto: Søren Stidsholt Nielsen
Peter Olsen (t.v.) mener, at selskabets forkortelse, DFHS, også kan dække over ?De Får Historien Sikret?. Her praktiseres det i tegningsarkivet sammen med Ole Boisen. Foto: Søren Stidsholt Nielsen

- Jeg var tre år ...

Peter Olsens yndling sejlede i mere end tyve år på Sydfyenske Dampskibsselskabs ruter fra Spodsbjerg til Lolland og på Lohals-Korsør. Efter et par oplægger-år i Svendborg gik Langelandsbælt efter salg til udenlandske interesser nogle omskiftelige år i møde, bl. a. med sprit-fart på Lillebælt. Færgen endte i midten af 1990'erne sine dage på bunden af havnen i den afrikanske by Bissau.

- Langelandsbælt var den første jeg så, hvor jeg var klar over, at det var en færge, fortæller Peter Olsen, aktivt medlem af selskabets arkivgruppe med særligt ansvar for tegninger af færger:

- Jeg var tre år, da jeg var i Nakskov sammen med mine forældre for at besøge min farfar. Om aftenen var vi ved fjorden. Min farfar pegede ud mod noget lys, der kom sejlende: "Det er den nye damper", sagde han. Næste dag så vi den i dagslys. Flot og nybygget. Dermed blev en færge pludselig spændende for mig, og jeg kunne se, at m/f Lolland var forskellig fra Langelandsbælt. Og de havde også færger ovre på den anden side af Langeland, fik jeg at vide. Sådan bredte det sig, siger Peter Olsen, der har færgefart i Det Sydfynske Øhav som særligt interesseområde.

En lille model af formand Nils Munks yndling, m/f Dronning Ingrid. I dag er den tidligere jernbanefærge fra Storebælt hospitalsskib i Afrika. Foto: Søren Stidsholt Nielsen
En lille model af formand Nils Munks yndling, m/f Dronning Ingrid. I dag er den tidligere jernbanefærge fra Storebælt hospitalsskib i Afrika. Foto: Søren Stidsholt Nielsen

- Så gammel som mig selv

Ved bordet i selskabets arkiv med skibstegninger sidder også Ole Boisen fra Svogerslev. Han er skibsbygger og konstruktør og har færgerne som et supplement til sin store interesse for handelsflåden. Når han er afsted på selskabets færge-udflugter kalder hans datter det for sin fars "pilgrimsfærd".

- Min yndling er DSB's Storebæltsfærge Fyn fra 1947. Det er nok mest fordi den er ligeså gammel som mig, forklarer Ole Boisen.

M/f Fyn var en typisk repræsentant for generationen af jernbanefærger med to skorstene. I de sidste år blev den ombygget til også at kunne betjene bilruten Halskov-Knudshoved. M/f Fyn stoppede på Bæltet i 1981. Siden blev den skåret ned til pram.

Dansk Færgehistorisk Selskabs samling af Lloyds Register blev doneret fra en mand, der havde opbevaret dem i sin sauna. Foto: Søren Stidsholt Nielsen
Dansk Færgehistorisk Selskabs samling af Lloyds Register blev doneret fra en mand, der havde opbevaret dem i sin sauna. Foto: Søren Stidsholt Nielsen

Kreativitet på Dronningen

Formand for det færgehistoriske selskab, Nils Munk, København, er uddannet på Svendborg Navigationsskole og begyndte at sejle på Storebælt som styrmand i 1960. Nils Munk blev overfartschef i 1992. Den post havde han lige til færgeriet ophørte.

For Nils Munk er valget af yndling selvfølgelig en Storebælts-færge - m/f Dronning Ingrid bygget i 1980 og i drift til Nyborg-Korsør ophørte i 1997. To år efter blev færgen ombygget til hospital og fik navnet Africa Mercy:

- Jeg er nu optaget af den som hospitalsskib. Fra min Storebælts-tid kan jeg huske, at teamet på Dronning Ingrid var superkreative. De lavede fx et guldgraver-vandland med kølevand fra maskinen, så børnene kunne finde guld, og de lavede også sleep-in, så folk kunne sove om bord. Jo, den færge har har jeg det godt med, lyder det fra Nils Munk:

- Men jeg ved egentlig ikke så meget om færger, men jeg drømmer om dem, fordi de har fyldt så meget af mit liv.

Stolen har stået på den forlængst ophuggede DSB-færge Kong Frederik IX - og siden på DSB's kontor. Nu bruges den i arkivet hos Dansk Færgehistorisk Selskab. Foto: Søren Stidsholt Nielsen
Stolen har stået på den forlængst ophuggede DSB-færge Kong Frederik IX - og siden på DSB's kontor. Nu bruges den i arkivet hos Dansk Færgehistorisk Selskab. Foto: Søren Stidsholt Nielsen
Fra salgsboden hos Dansk Færgehistorisk Selskab: En planche tegnet af Erling Nederland med et udvalg af Storebælts-færger incl. deres data. Foto: Søren Stidsholt Nielsen
Fra salgsboden hos Dansk Færgehistorisk Selskab: En planche tegnet af Erling Nederland med et udvalg af Storebælts-færger incl. deres data. Foto: Søren Stidsholt Nielsen

Færgeinteressen vakt som tre-årig: Yndlingen er Langelandsbælt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce