Bredside fra sejlmager: De fleste sejler med forkerte sejl

- Det er sjovt og dejligt for os unge at være med til at holde det gamle håndværk levende. Man kan godt kalde os en slags grovskræddere, siger sejlmagersvend Siv Jespersen - igang med opskæring af sejl til en åfjordbåd. Foto: Søren Stidsholt Nielsen

Bredside fra sejlmager: De fleste sejler med forkerte sejl

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Marstal-skonnerten Bonavistas nye sejl syes historisk korrekt efter forskrift fra sejlskibssømanden Jens Kusk Jensens bog fra 1901, fortæller indehaver af sejlmageri og overstyrmand på Georg Stage Helle Barner Jespersen.

Når fokken til skoleskibet Danmark og fortoppens undermærs til Georg Stage er klar om få dage, tager sejlmagerne fat på sejl til skonnerten Bonavista af Marstal. Bonavistas nye sejl skal i følge kontrakten med skonnertens ejer, Nationalmuseet, ligge klar i Marstal den 1. maj i år.- Dugen kommer fra England i næste uge.

- Jeg har sikret mig inden Brexit, fastslår Helle Barner Jespersen, indehaver af Sejlmager Hansens Eftf. i Nyhavn.

Da Bonavista, der reelt er en nybygning, endnu ikke har fået master og rig monteret, kan sejlmagerne ikke som normalt måle op om bord. Tiden er knap, og sejlloftet er derfor nødt til at gå igang med saks, nål, tråd og merlespir.

Sejlene syes i første omgang efter tegninger udført af Nationalmuseets arkitekt, Morten Gøthche i 2011. Når riggen står, tager tre af sejlloftets medarbejdere til Marstal og måler op før endelig justering.

- Så kan vi passe sejlene til før ombukningen, forklarer Helle Barner Jespersen.

Arkitekt Morten Gøthche fra Nationalmuseet har tegnet sejl og rig på den originale Bonavista. Foto: Søren Stidsholt Nielsen.
Arkitekt Morten Gøthche fra Nationalmuseet har tegnet sejl og rig på den originale Bonavista. Foto: Søren Stidsholt Nielsen.

Fra fragtsejlernes tid

Sejlmageriets bibel er en klassiker i dansk, maritim faglitteratur - Jens Kusk Jensens "Haandbog i praktisk Sømandsskab" fra 1901. Og der er ingen vej udenom læren fra den. I Nationalmuseets beskrivelse af udbudet står der, at sejlene skal syes i henhold til Jens Kusk Jensen.

For sejlenes tilvirkning betyder læren fra Kusk bl. a., at de enkelte baner i dugen skal være lodrette. Sådan var det på de gamle, sejlførende fragtskibe. Derfor er de stående baner historisk korrekte.

Arkitekt Morten Gøthche fra Nationalmuseet har i 2011 tegnet sejl og rig på den originale Bonavista anno 1914. Foto: Søren Stidsholt Nielsen.
Arkitekt Morten Gøthche fra Nationalmuseet har i 2011 tegnet sejl og rig på den originale Bonavista anno 1914. Foto: Søren Stidsholt Nielsen.

- Mange vælger forkert

Og her åbner Helle Barner Jespersen så op for en bredside mod sejl til historiske skibe syet i vandrette baner - og i "forkert" materiale:

- Det forekommer på mange skibe. Bare se på Fyn Rundt og Limfjorden Rundt. De fleste gør et forkert valg i sejl. Fejlen er, at banerne er vandrette som på lystbåd-sejl, og at dugen er af Dacron. Derfor står sejlene som plader, og de kan ikke syes i facon efter, hvor de skal være. Det kan være godt til bidevind (sejlads på kryds, red.). Men det er ringere til halvvind og til agten for tværs. Dacron er heller ikke så godt og sikkert at håndtere for søfolkene. Og så holder det kun halvt så længe, lyder argumenterne fra Helle Barner Jespersen, der også lige får understreget at valg af sejl grænser til religion.

- Men det bygger på mine erfaringer både som bruger ude på skoleskibet og som leverandør her fra sejlloftet, siger Helle Barner Jespersen.

Sejlloftets computer har tegnet og beregnet denne opskæringsplan for Bonavista-sejlenes baner. Foto: Søren Stidsholt Nielsen.
Sejlloftets computer har tegnet og beregnet denne opskæringsplan for Bonavista-sejlenes baner. Foto: Søren Stidsholt Nielsen.

- Som et par cowboybukser

Hos Sejlmager Hansens Eftf. anbefales og bruges dug af fabrikatet Duradon til de fleste opgaver. Undtagelser kan være naturmaterialer til fx smakker og vikingeskibe.

- Når man får Duradon-sejlet leveret fra os, er det lidt for lille. Men så passer det sig til efter et år eller to. Ligesom et par cowboybukser. Det er fordi dug er levende og folk måske er vant til Dacron eller clippercanvas. Hos Kusk blev der syet i hampedug. Han lagde syv procent til. Efter mange forsøg har vi fundet ud af, at to procent er det rigtige for Duradon. Så står sejlet ikke og lever, siger Helle Barner Jespersen.

Sejlskibssømanden Jens Kusk Jensens bog fra 1901 ligger til grund for syning af nye sejl til Bonavista. Bemærk de lodrette baner. Foto: Søren Stidsholt Nielsen.
Sejlskibssømanden Jens Kusk Jensens bog fra 1901 ligger til grund for syning af nye sejl til Bonavista. Bemærk de lodrette baner. Foto: Søren Stidsholt Nielsen.

Lodret - bane for bane

Tilbage til Bonavista. Så snart dugen ankommer til sejlloftet i næste uge, måles banerne ud og skæres i lodrette strimler efter computerens beregninger ud fra Nationalmuseets tegning. Den længste af de 14 baner på storsejlet måler 13,6 meter.

Når banerne er tegnet op og skåret ud ved bordet i baglokalet, syes de sammen på en af de store maskiner, så sejlet vokser bane for bane. Syningerne er også angivet på computer-tegningen.

Holdet i kælderen, da Søsiden besøgte sejlloftet tidligere på ugen: Helle Barner Jespersen, Marie Skydsgaard, Frederik Thjellesen, Sune Krohn, Ofelia Scharff og Siv Jespersen. Sune Krohn er ansat ved Vikingeskibsmuseet i Roskilde og var igang med et håndvævet uldsejl. Foto: Søren Stidsholt Nielsen
Holdet i kælderen, da Søsiden besøgte sejlloftet tidligere på ugen: Helle Barner Jespersen, Marie Skydsgaard, Frederik Thjellesen, Sune Krohn, Ofelia Scharff og Siv Jespersen. Sune Krohn er ansat ved Vikingeskibsmuseet i Roskilde og var igang med et håndvævet uldsejl. Foto: Søren Stidsholt Nielsen

Rammen er ligtov

røEfter sammensyning af banerne bredes sejlet ud i fuld størrelse. Det sker på en lejet lokalitet med tilstrækkelig gulvplads. Sejlet får senere ilagt bl. a. øjer og forstærkninger, og det hele indrammes i et såkaldt ligtov. Liget er den faglige benævnelse for sejlets kant.

Når alt meldes klart, bliver det inspiceret og godkendt af Nationalmuseets sejlskibsfaglige ekspert, Jes Kroman - og Bonavista kan sætte sine nye sejl.

Indehaver af Sejlmager Hansens Eftf. Helle Barner Jespersen. Kusk-håndbogen, Nationalmuseets tegning og sejlloftets computer-beregning ligger klar til næste uges start på syning af Bonavistas sejl. Foto: Søren Stidsholt Nielsen
Indehaver af Sejlmager Hansens Eftf. Helle Barner Jespersen. Kusk-håndbogen, Nationalmuseets tegning og sejlloftets computer-beregning ligger klar til næste uges start på syning af Bonavistas sejl. Foto: Søren Stidsholt Nielsen
Sejlet indrammes af et såkaldt ligtov. Liget er betegnelsen for kanten af et sejl. Foto: Søren Stidsholt Nielsen.
Sejlet indrammes af et såkaldt ligtov. Liget er betegnelsen for kanten af et sejl. Foto: Søren Stidsholt Nielsen.
- De fleste gør et forkert valg i sejl. Fejlen er, at banerne er vandrette som på lystbåd-sejl, og at dugen er af Dacron. Derfor står sejlene som plader, og de kan ikke syes i facon efter, hvor de skal være siger Helle Barner Jespersen, indehaver af sejlloftet og overstyrmand på Georg Stage. Foto: Søren Stidsholt Nielsen.
- De fleste gør et forkert valg i sejl. Fejlen er, at banerne er vandrette som på lystbåd-sejl, og at dugen er af Dacron. Derfor står sejlene som plader, og de kan ikke syes i facon efter, hvor de skal være siger Helle Barner Jespersen, indehaver af sejlloftet og overstyrmand på Georg Stage. Foto: Søren Stidsholt Nielsen.
Kælderen rummer ikke meget plads til at sy og tumle rundt med de store sejl. Foto: Søren Stidsholt Nielsen.
Kælderen rummer ikke meget plads til at sy og tumle rundt med de store sejl. Foto: Søren Stidsholt Nielsen.
Et farverigt udvalg af tråd hos Sejlmager Hanssens Eftf. Foto: Søren Stidsholt Nielsen.
Et farverigt udvalg af tråd hos Sejlmager Hanssens Eftf. Foto: Søren Stidsholt Nielsen.

Bredside fra sejlmager: De fleste sejler med forkerte sejl

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce