Atlant-kaptajnen: Samme udfordring i 178 år

Queen Mary 2s kaptajn Christopher Wells byder passagererne velkommen til galla-aften. - Sejladsen herude har for Cunard været samme udfordring i 178 års, siger han til Søsiden. Foto: Søren Stidsholt Nielsen.

Atlant-kaptajnen: Samme udfordring i 178 år

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Queen Mary 2's mange ekstra-kræfter gør det muligt at reducere virkningerne af sejlads i orkan-vejr.

Også på verdens eneste oceanliner er klassiske sømandsdyder som respekten for havet og det hele tiden at være på forkant med situationen centrale for sikker sejlads tværs over Nordatlanten.

På Queen Mary 2 har Christopher Wells stået på kommandobroen som kaptajn siden skibets levering fra værftet i 2004. I næsten ti år har han været øverste chef på dette verdens største passagerskib.

Når skibet som på denne tur er fuldt belagt, har Christopher Wells ansvaret for 2700 passagerer plus en besætning på omkring 1300. En sejlende by på størrelse med Rudkøbing.

Kahyttens info-skærm melder
Kahyttens info-skærm melder "rå sø" og en vindstyrke 8-9 på Beaufort-skalaen - dvs. hård-stormende kuling, 17,4-24,4 m/s. Foto: Søren Stidsholt Nielsen.

- Hele tiden i bevægelse

- Hvad er udfordringen ved at håndtere et så stort skib med så mange mennesker om bord?

- Der er flere. En af dem er havnene. Skibene er blevet større og større gennem årene. Det er havnene ikke. Marginerne på hver side er blevet reduceret. Det er noget vi kæmper imod, og det stiller store krav til os på broen, men også til den moderne teknologi, vi betjener os af. Angivelsen af vores position i havnen skal for eksempel være ekstrem præcis. Det er fx ikke muligt for os på kommandobroen at se skibets agterende, forklarer Christopher Wells:

- Når vi vender skibet må vi forlade os på afstandene ved at aflæse det elektroniske grej, vi har. Det er klart en stor udfordring at vende et skib af denne størrelse på så lidt plads, som vi kan komme ud for. Takket være elektronik kan vi gøre det sikkert.

- Nu lærer jeg fra mig

- Er du altid selv på broen ved havnemanøvrer?

- Ja, men jeg manøvrerer ikke nødvendigvis skibet. Efterhånden som jeg er blevet ældre, er min rolle mere at være opmærksomt til stede og lære fra mig til min stedfortræder og mine senior-officerer, som gør de praktiske manøvrer.

- Hvad er kaptajnens vigtigste opgave ved en transatlantisk sejlads?

- Det er der samme udfordringer, som har været herude i de 178 år, vi har sejlet over Atlanten: At have respekt for oceanet og for vejret. Altid at kikke fremad og se, hvad der er på vej. Er der andre skibe derude - og hvor er de? Det vigtigste er vinden, bølgerne, strømmen og hvordan det vil påvirke vores skib.

- Isbjerge ...?

- Ja, også isbjerge. Det handler alt i alt om at have respekt for oceanet og for, hvad der kan forekomme herude.

-Vi prøver at undgå orkan

- Har du og din stab gjort specielle planlægninger for lige netop denne tur?

- Vi har forberedt os gennem kort og prognoser, og bl. a. noteret os, at der i ugens løb er både stille dage, men også dage med vind af kuling-styrke, men ikke storm, siger Christopher Wells:

- Her på Nordatlanten oplever vi også perioder med meget høje vindstyrker, orkan. Når det forekommer i udsigterne, planlægger vi sejladsen, så vi så vidt muligt undgår at komme gennem eller for tæt på orkan-områderne. Det behøver vi ikke på denne sejlads. Vel er der kraftig vind, men jeg har valgt at sejle den korteste rute. Se bare ud nu i dag: Blåt hav og solskin - og vi er midt på Atlanten!

Passagerernes komfort

- Hvad er din funktion, når en orkan varsles?

- Først skal jeg opklare, hvilken rute vi skal vælge for nemmest og bedest muligt at undgå orkanen og dens virkninger. Er det ikke muligt, skal vi håndtere skibet, så det mindst muligt lader sig påvirke af vejret. Og det er fordi jeg har 2700 passagerer - gæster - her, som er om bord for at få en behagelig ferie. De ønsker ikke at blive vippet rundt. Derfor vil vi gøre alt for at manøvrere skibet, så vi minimerer orkanens virkning.

Plads nok til at vige

- Hvor langt kan du afvige fra den korteste, direkte rute, når du vil mininere virkninger af en orkan?

- 2000 sømil mod nord - og 6000 sømil mod syd! Jeg kan sejle derhen, hvor jeg ønsker.

- Men skibet skal vel være i New York til tiden?

- Ja. Jeg vælger at sige, at jeg vil sætte pris på at anløbe præcist i New York. Sådan er planen altid. I en situation md orkan er det også godt, at vi har turbinernes ekstra maskinkraft, så vi kan sætte farten op om nødvendigt.

- Hvis vi skal sejle gennem hårdt vejr, kan jeg nedsætte farten for at minimere virkningerne på de ombordværende og bruge de ekstra maskinkræfter, når vi kommer over på den anden side.

- Så det handler om respekt for oceanet, for vejret, for mine gæster - og om at passe på skibet.

Atlant-kaptajnen: Samme udfordring i 178 år

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce