En del af havnens identitet: Klagesag om Siloøens nedrivning trækker ud

De fleste bygninger på Siloøen har været efterladt i årevis, men den største silo, FAF-siloen, er indtaget af kunstnergruppen Kunsthal Ulys, indtil en nedrivning går i gang. Foreløbig er den skubbet til planmyndighedernes svar, og det tager op til seks måneder. Foto: Michael Bager

En del af havnens identitet: Klagesag om Siloøens nedrivning trækker ud

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Odense Kommune står fast på beslutning om at rive samtlige betonsiloer på Siloøen ned, som Byforeningen for Odense har klaget over. Nu venter månedlang sagsbehandling i Planklagenævnet.

Ikke alle har kunnet lade sagsbunkerne ligge og samle støv i løbet af sommerferien. Både i By- og Kulturforvaltningen og i den frivillige forening, Byforeningen for Odense, har der i løbet af juli været travlt med at forholde sig til den klage, som foreningen i juni sendte til Planklagenævnet over den politiske afgørelse om at rive betonsiloerne på Siloøen ned.

I forsommeren gav nedrivningstilladelsen betydelig debat i byen, og klagen blev skrevet, fordi byforeningen mener, at Odense Kommune er i gang med at rive et bestående kulturhistorisk miljø ned. Et synspunkt, foreningen fastholder i sin seneste skrivelse, der bliver sidste dokument i sagen, inden nævnet kaster sig over den.

"Odense er opstået som en aktiv handelsby, hvor havnen har og har haft stor betydning for byens udvikling. Hvis disse gamle bygninger forsvinder, forsvinder blandt andet havnens fortælling om købmand Muus' epoke i dansk handelshistorie. Fra Muus' murede første pakhus i 1885, der dannede skole for byggeriet af pakhuse i blandt andet Københavns havn, til Muus' sidste 55 meter høje silo fra 1965. Sidstnævnte kun muliggjort af jernbetonbyggeriets samtidige hastige udvikling. Forsvinder disse fyrtårne i havnens udviklingshistorie, forsvinder også havnens særlige identitet. Dermed kommer Odense Havnefront til at ligne Århus Havn, Tuborg Havn med flere som boligområder uden sammenhæng med de omgivelser, boligområdet er en del af", skriver foreningen blandt andet i sine afsluttende kommentarer.

Hvis Odense Kommune ikke tillægger sin egen save-registrering en juridisk værdi, hvad kan man så have tillid til af det, byrådet beslutter.
[i]Andreas Isager, medlem af bestyrelsen bag Byforeningen for Odense og arkitekt.[/i]
Sagen kort
11. juni 2018 sendte Byforeningen for Odense en klage til Planklagenævnet i Viborg med henblik på at få Odense Kommunes nedrivningstilladelse til bygningerne på Siloøen trukket tilbage. Samtidig klagede foreningen over, at Odense Kommune ikke har lavet en lokalplan for området. Det er den klage, Odense Kommune nu har svaret på - et svar som byforeningen kommer med en sidste kommentar til.

Det byggeri, Byforeningen vil have bevaret på Siloøen, består af: Et muret pakhus (Muus' Pakhus) samt fire jernbetonsiloer med tilknyttede øvrige bygningsanlæg.

Kommunen, der i første omgang tilbage i januar 2018 udstedte tilladelsen til nedrivning som en skrivebordssag, trak senere i forløbet tilladelsen af nedrivning af Muus' Pakhus tilbage.

Samlet set drejer byggerierne sig om godt 88.500 m³.

Bygningerne er opført i perioden 1885 til 1974 - med Muus' Pakhus som det ældste fra 1885, mens de op til 55 meter høje betonsiloer er opført i 1960'erne og 1970'erne.

Kilde: Odense Kommune, Nævnenes Hus og Byforeningen for Odense
De op til 55 meter høje betonsiloer er af Odense Kommunes folk vurderet til at være i for ringe stand til at blive genanvendt, men det sætter Byforeningen for Odense spørgsmålstegn ved. Foto: Nils Svalebøg
De op til 55 meter høje betonsiloer er af Odense Kommunes folk vurderet til at være i for ringe stand til at blive genanvendt, men det sætter Byforeningen for Odense spørgsmålstegn ved. Foto: Nils Svalebøg

Hvor er tilliden?

Siden byforeningens klage blev sendt for knap to måneder siden, har By- og Kulturforvaltningen skullet forholde sig til den. I første omgang blev fristen på tre uger overskredet, men siden har forvaltningen afsendt et svar, hvori den fastholder sin nedrivningstilladelse.

I svaret konstaterer den, at bygningsmassen på Siloøen er omfattet af omdannelsesplanen for Odense Havn, hvor den benævnes som bevaringsværdig, og at bygningerne også er kaldt bevaringsværdige i kommuneplanens rammedel i forhold til en save-værdi (den samlede værdi af fem forskellige vurderinger i forhold til det arkitektoniske, det kulturhistoriske, det miljømæssige, det originale og den faktiske tilstand, red.). Alligevel er konklusionen i svaret samtidig, at bygningerne ikke er bevaringsværdige i juridisk forstand, og den formulering undrer bestyrelsen for byforeningen sig over:

- Hvis Odense Kommune ikke tillægger sin egen save-registrering en juridisk værdi, hvad kan man så have tillid til af det, byrådet beslutter, spørger bestyrelsesmedlem Andreas Isager.

Han undrer sig også over, at embedsmændene forklarer nedrivningen med, at "bygningerne har stået tomme i en længere periode, og langt hovedparten af dem er at betegne som faldefærdige og har udtjent deres formål". I byforeningens afsluttende kommentarer til sagen, nævner den derfor flere navngivne eksperter, som hævder, at siloerne kan genanvendes.

- Hvis Odense Kommune ikke tillægger sin egen save-registrering en juridisk værdi, hvad kan man så have tillid til af det, byrådet beslutter, spørger byforeningens bestyrelsesmedlem Andreas Isager. Arkivfoto: Nils Svalebøg
- Hvis Odense Kommune ikke tillægger sin egen save-registrering en juridisk værdi, hvad kan man så have tillid til af det, byrådet beslutter, spørger byforeningens bestyrelsesmedlem Andreas Isager. Arkivfoto: Nils Svalebøg

Ingen lokalplan før til sidst

Embedsmændene mener ikke, at en nedrivning af siloerne medfører væsentlige ændringer i det bestående miljø, og derfor kræver beslutningen ingen lokalplan. Det kræves der derimod for et kommende byggeri, skriver embedsmændene, der slutter argumentationen for nedrivningstilladelsen sådan: "Således vurderes den kulturhistoriske interesse at være af mindre betydning i forhold til inddragelse af offentligheden".

Men heller ikke denne argumentation kan Andreas Isager følge logikken i. Han undrer sig sammen med den øvrige bestyrelse i byforeningen over, at kommunen vurderer, at det først er vigtigt at inddrage offentligheden, efter at siloerne er revet ned.

- Det giver ingen mening først at debattere de kulturhistoriske minder offentligt, når de er gået tabt, siger han.

Afgørelsen i Planklagenævnet forventes at falde om godt seks måneder.

Beslutningen om at rive siloerne på Siloøen ned gav stor debat i forsommeren. Arkivfoto: Aktionsgruppen Bevar Siloøen
Beslutningen om at rive siloerne på Siloøen ned gav stor debat i forsommeren. Arkivfoto: Aktionsgruppen Bevar Siloøen

En del af havnens identitet: Klagesag om Siloøens nedrivning trækker ud

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce