Ny formand: - Brandts skal ikke være en minikopi af Aros

Hun har en bred kunstsmag, samler på Tintin-figurer og bliver let betaget af nogle, der nørder med noget. Hun er selv blevet slæbt af sted til mange andre museer end kunstmuseer som barn og opsøger altid kultur, når hun kommer til en ny by. Og så er hun ny formand for Brandts' bestyrelse. Bolette Christensen har overtaget formandsstolen efter Palle Skov Jensen. Foto: Vibeke Volder

Ny formand: - Brandts skal ikke være en minikopi af Aros

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Erhvervskvinden Bolette Christensen, der har afløst Palle Skov Jensen i formandsstolen på Brandts, ser mange muligheder for at udvikle museet. Huset skal bevare sin profil og skaffe flere turister til Fyn.

Det er næppe gået nogens næse forbi, at Brandts har vokseværk og inden længe fylder samtlige etager i den gamle klædefabrik. At det er sket med en kvinde i formandsstolen, er der måske færre, der ved.

Da Palle Skov Jensen i efteråret 2017 trak sig fra bestyrelsen på Brandts, overtog erhvervskvinden Bolette Christensen formandsposten og blev første ikke-fynbo på den plads. Det første har hun ifølge sit cv stor erfaring med, det andet bekymrer hende ikke:

- Jeg havde længe inden en god fornemmelse for Brandts Klædefabriks betydning i Odense, for jeg er kommet en del på SDU og kender mange fynske virksomheder, siger hun.

Det overordnede mål for Bolette Christensen er at være med til at sikre, at Fyn ikke er et sted, man bare kører over. Brandts skal være med til at få turister til at gøre holdt. Men også lokalt mener hun, at der er flere besøgende at hente.

- Jeg kender SDU godt, og jeg ved, der er en masse udenlandske studerende. Jeg tænker på Odense og Brandts på samme måde, som når man er i New York og ved, at man skal nå at komme på for eksempel Moma (Museum of Modern Art, red.). Sådan skal det også være med Brandts, når man kommer til Odense, siger hun:

- Og snart får Odense også et nyt H.C. Andersens Hus, men det er jo bare dejligt, at der er flere ting, man må se, når man er i byen.

Bolettes bedste udenlandske udstilling: Picasso-udstillingen "Guernica" på Musée Picassoi Paris, som blev vist denne sommer: En smuk udstilling, der overraskede ved, at når man ser på et værk, er der spørgsmål på siden af det, som sætter gang i en helt anden samtale, end man ellers ville have fået.
Bolettes bedste danske udstilling: Udstillingen "Kvinder i impressionismen" (Glyptoteket, 2006): Man så kvinder fremstillet på en helt anden og afseksualiseret måde, end man plejer: for eksempel kvinder der ammede. Den udstilling gjorde dybt indtryk på mi
Bolette Christensen
Hun er 55 år, født i København, uddannet cand.psych. fra Københavns Universitet i 1991. Har desuden en E-MBA

Tidligere direktør for Børnefonden og DI med fokus på kvinder i ledelse.

Er medforfatter til bøger om ledelse, "Harlekinledelse".

Udnævnt som regeringens Ghettorepræsentant og formand for Oplysningspuljen, der årligt uddeler 17 millioner kroner til kommunikation og oplysning om globale forhold og Danmarks udviklingssamarbejde.

Blev af Odense Kommune tilbudt plads i Brandts bestyrelse i 2015 og sagde ja, da hun betragter det som en form for borgerligt ombud. Første udenøs formand i bestyrelsen siden museumsfusionen i 2013

Ud over at være formand for bestyrelsen på Brandts, sidder Bolette Christensen blandt andet i bestyrelsen hos Voluntas Gruppen, HF & VUC Nordsjælland og Danish-Ghanaian Heart Hospital.
- Vi er jo blevet en nation af kaffedrikkere, så det er naturligt, at Brandts også gerne vil have sin egen café. Men inden vi beslutter os for, om den bliver til noget, og hvor den skal være, vil vi være sikre på, at det økonomisk hænger sammen, siger Bolette Christensen. Foto: Vibeke Volder
- Vi er jo blevet en nation af kaffedrikkere, så det er naturligt, at Brandts også gerne vil have sin egen café. Men inden vi beslutter os for, om den bliver til noget, og hvor den skal være, vil vi være sikre på, at det økonomisk hænger sammen, siger Bolette Christensen. Foto: Vibeke Volder

Engagement gør indtryk

De mange ekstra kvadratmeter, som Brandts får fra udflytningen af Det Fynske Kunstakademi og Mediemuseet, har for længst fået ledelsen til at drømme om at redesigne museet. Men selv om ingen fonde ifølge Bolette Christensen endnu er ansøgt om nogle af de omkring 175 millioner kroner, en ombygning vil koste, garanterer hun én ting: Brandts bliver ikke en minikopi af Aros.

- Der er da helt sikkert noget, vi kan lære af Aros, men der er også noget, vi kan lære af andre museer - også museer, der ligger ude i verden. Brandts har sat Odense på landkortet, og sådan skal det blive ved at være. Museet skal blive ved med at udvikle sin profil og ikke være en efterligning, siger hun.

De seneste ugers debat i blandt andet denne avis om, hvorvidt Amfipladsen foran museet skal renoveres med eller uden amfiscene, er heller ikke gået bestyrelsesformandens næse forbi.

- Det vil være forkert at sige, at det ikke gør indtryk på mig, når folk engagerer sig, som de har gjort, og min erfaring er, at man skal være opmærksom og lytte til ens nærmiljø. Derfor ved jeg, at vi også har gang i dialogen med de lokale interessenter, siger Bolette Christensen.

I sine første 30 år er Brandts drevet uden at kunne byde sine besøgende på vådt eller tørt, men med den ekstra plads skal det være slut. I dag forventer museumsgæster simpelthen at kunne sætte sig og købe et eller andet, mener Bolette Christensen. Foto: Vibeke Volder
I sine første 30 år er Brandts drevet uden at kunne byde sine besøgende på vådt eller tørt, men med den ekstra plads skal det være slut. I dag forventer museumsgæster simpelthen at kunne sætte sig og købe et eller andet, mener Bolette Christensen. Foto: Vibeke Volder

Kunsten er et åndehul

Det ville være nærliggende at tro, at Bolette Christensen med sin erfaring fra erhvervslivet opfatter sit vigtigste job på Brandts som at skulle binde kunsten og pengemennesker sammen, men sådan ser hun det ikke. Og hun tager heller ikke æren for, at museets erhvervsklub har fået et boost i netop de år, hun har siddet i bestyrelsen.

- Bestyrelsesarbejde handler om at tilse forretningen og dens habitus og at sørge for, at institutionen udvikler sig, men der er forskel på at sidde i en museumsbestyrelse og i spidsen for en virksomhed, siger Bolette Christensen.

- Deg skønne ved at være i denne bestyrelse er at se, at både gæster og ansatte har lyst til at komme her. Det er en berigelse - også når vi har udstillingsåbninger som forleden med "Into the unknown". Her møder man mange mennesker med en særlig nørdet viden, og det er fascinerende, siger hun.

- Kunst og kultur er smag og behag og ikke en eksakt videnskab, og det kan jeg godt lide. Sådan er det også inden for psykologien, hvor mennesket er i fokus. I en privat virksomhed er det bundlinjen, det handler om, men den slags kan være sværere at måle her. Har udstillingen være en publikumsucces? Er salget i butikken gået over al forventning. Men vi har selvfølgelig nøgletal vi følger.

Bolette Christensen understreger, at det passer hendes personlighed godt at kunne opleve begge bestyrelseskulturer.

- Jeg ser mange muligheder for at knytte både borgere og erhvervsliv tættere til museet, fordi alle har behov for det, som kunsten kan - nemlig at være et åndehul. Måske skal vi opfinde nye former for partnerskaber, vi tilbyder allerede nu virksomheder muligheder for at flytte deres møder op på Brandts, når der skal tænkes nye tanker og hentes inspiration, for begge dele kan de finde her. Men hvad der konkret skal ske yderligere, vil de kommende måneders strategiarbejde på Brandts vise, siger hun.

Almen dannelse

På få år er det lykkedes Brandts at øge publikumstilslutningen med 30 procent flere gæster, så tallet nu nærmer sig 100.000 besøgende om året. Det bringer ikke museet i nærheden af Danmarks største kunstmuseer som Aros og Louisiana, der sidste år kunne notere sig henholdsvis 980.000 og knap 660.000 besøgende, men ifølge Bolette Christensen placerer det Brandts i top ti af danske kunstmuseer, og det er hun tilfreds med.

- Hvornår er man god nok? Kan man se det alene ved at studere besøgstallene? Der er også en masse bløde værdier til stede, når man taler om museumsdrift. Ting som almen dannelse og tradition. Øjebliksbilleder af tiden. Det er også vigtigt, at vi sørger for, at der er mange skolebørn på museet - børn, der er interesserede i de tekniske udstillinger, vi viser, men som også bliver fremtidens brugere, siger hun:

- Når det er sagt, er det klart, at det er vores pligt som bestyrelse at sikre, at man gør nok for at tiltrække folk, og vi ved, at i dag foregår det først og fremmest på de sociale medier. Men vi skal også tiltrække dem, der kan være med til at videreudvikle os. Det vil for eksempel undre mig, hvis man inden for få år ikke formidler på en helt anden måde, end man gør i dag. Med virtual reality for eksempel.

Bolette Christensen er blevet mere opmærksom på museumsudstillinger, siden hun trådte ind i Brandts bestyrelse.

- Det er klart, at ens nysgerrighed bliver meget større. Jeg føler mig nærmest forpligtet til at undersøge det, når jeg rejer rundt i verden - for eksempel har jeg lige været til møder i FN i New York, hvor jeg også fik tid til at se kunst, Men det er nu ingen ny opgave for mig - det har jeg altid gjort, siger hun.

Ny formand: - Brandts skal ikke være en minikopi af Aros

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce