Mediemuseets frivillige: - En flytning af museet er det samme som en lukning

Forhenværende avistrykker Dennis Regelsen Andersen kan fortsat vise, hvordan man trykker med bly, mend er slut, når Mediemuseets maskinpark fra nytår ikke længere kan være på Brandts. De er for tunge til at rykke ind på Møntergården. Foto: Michael Bager

Mediemuseets frivillige: - En flytning af museet er det samme som en lukning

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Danmarks Mediemuseum skal rykke ud af Brandts til nytår, men de pensionerede fagfolk, som dagligt fylder liv i museets maskiner, kan ikke få svar på, hvor trykkemaskinerne til den tid skal flyttes hen. - Politikerne har taget en beslutning uden først at have været og se, hvad vi laver, siger de.

Da det for et år siden stod i Fyens Stiftstidende, at Danmarks Mediemuseum skal flyttes ud af Brandts, så lokalerne på linje med Det Fynske Kunstakademis lokaler kan overgå til det store kunstmuseum, var det første gang, de frivillige og ansatte hørte om beslutningen.

- Det var meget chokerende at skulle læse i avisen, at vi ikke skulle være her mere. Vi er så kede af, at vi ikke frem over kan videreformidle vores viden om vores fag, som vi kan mærke, der er så mange, som gerne vil høre - både skoleelever og pensionister. Politikerne har taget beslutningen uden først at havde været og se, hvad vi laver, siger Flemming Dupont Andersen.

Ligesom de i alt 20 frivillige har han lagt mange timers faglig stolthed i de højloftede lokaler på 3. sal i Brandts-komplekset, hvor museet siden begyndelsen i 1984 har bredt sig ud over flere hundrede kvadratmeter.

Men sådan bliver det ikke ved med at være. Den 31. december låses dørene ind til den mere end 100-årige trykpresse fra Flensborg Avis, papirværkstedet og alle de mindre trykmaskiner for sidste gang. I stedet får de frivillige sammen med museets folk et halvt år til at pakke sættekasser, bly og tryksværte, papirruller og udstillede svendestykker ned. En beslutning, de frivillige lettere kunne acceptere, hvis de også havde fået at vide, hvor de skal pakke det op igen.

Men indtil videre er der ikke fundet en løsning på den udfordring.

Vi kan noget unikt, for den første bog, der blev trykt i Danmark, blev jo trykt her i Odense i 1482, så byen har en stolt trykkerhistorie. Desuden er vi jo et statsanerkendt museum, så jeg forstår ikke, at man bare kan pakke os væk og lukke os.
[i]Flemming Andersen, forhenværende trykker og frivillig på Danmarks Mediemuseum[/i]
Fakta Mediemuseets historie
1924 formanden for Odense Amts Bogtrykkerforening anbefalede i Bogtrykkerbladet, "at de mange grafiske Antikviteter i Danmark, og da i Særdeleshed i og ved Odense, samledes i et grafisk Museum, som burde ligge i Fyns Hovedstad, da denne havde været det paaviselige Arnested for det første Bogtryk i Danmark".1974 udtalte Odense Bogtrykkerforenings formand Hans Otto Poulsen ved jubilæet i foreningen på linje med foreningens formand 50 år tidligere. Siden blev han museets første formand fra dets start i 1981 til 2003.

1979 stiftedes Komiteen til oprettelse af et Dansk Bogtrykmuseum i Odense med opbakning fra den lokale afdeling for Forening for Boghaandværk, Dansk Typograf-Forbunds Odense afdeling og Odense Bys Museer. Kort tid senere udvidedes kredsen med repræsentanter for Nationalmuseet, Det kongelige Bibliotek, Dansk Litografisk Forbund, Dansk Bogbinder- og Kartonnage-arbejderforbund, Bogbinderlauget i Danmark, Reprolauget i Danmark, Københavns Bogtrykkerforening, Mediehøjskolen (tidligere Den grafiske Højskole) og Odense Kommune.

1981 gik det op for deltagerne, at museet var for snævert, og man inviterede hele det litografiske og bogbinderi-området med. Samtidig blev cand. mag Ervin Nielsen ansat som inspektør.

1984 flyttede museet ind i Brandts Klædefabrik som den første institution.

1989 modtog museet 15 ton materiale fra Dansk Pressemuseum, der ellers holdt til på Danmarks Journalisthøjskole i Aarhus.

1990 blev museet statsanerkendt og omfattet afd. museumsloven.

2003 blev museet udvidet med 600 kvadratmeter og fik ved samme lejlighed nye vedtægter og nyt navn: "Danmarks Mediemuseum".

2012 blev Mediemuseet fusioneret med Odense Bys Museer, som i stedet overlod sin kunstsamling og resten af Fyens Kunstmuseum til Brandts.

2017 besluttede byrådet, at Danmarks Mediemuseum efter 34 år i Brandts skulle flyttes til Møntergården.

2018 står det klart, at der ikke er plads til trykmaskiner og frivillige på Brandts, hvorfor By- og Kulturforvaltningen leder efter nye lokaler til det.

I dag er der 120.000 genstande på museet fordelt på udstillinger og magasiner.

Kilde: Odense Bys Museers hjemmeside

27.000 besøgende om året

Igennem flere måneder har museets frivillige ellers forsøgt at få svar på, hvor museet frem over skal være, når det skal samles med Odense Bys Museers øvrige aktiviteter på Møntergården. De har også selv forsøgt at finde løsninger, men enten har det været for dyrt eller forkert.

- En ting er, at vi skal flytte, men hvorfor vil de ikke bruge os og vores viden mere? Skal det bare køres i depot, spørger Klaus Madsen, mens Erling Struve tilføjer, at hvis det sker for maskinparken med flere former for gamle trykteknikker, kan den lige så godt blive kørt til skrot.

- Sættes maskinerne først væk, tror jeg ikke, at de kommer i gang igen, siger han.

Flere af de frivillige undrer sig over, at Odense Bys Museer vil bruge så mange penge på at flytte de tonstunge trykmaskiner ud på et magasin vel vidende, at der ikke er udsigt til at få dem stillet op igen. Og alene af den grund nærer de intet håb om, at mediemuseet vil genopstå et andet sted, så de fortsat kan betjene de 27.000 gæster, der de senere år har løst billet til museet. Til sammenligning har Møntergården haft 67.000 besøgende og Trige Kraftcentral 300.

- I stedet for en lukning burde vi have bevilget et sprogkursus, for der kommer mange turister her og bliver overraskede over, at vi står og arbejder. Og de er meget interesserede i, hvad vi laver, siger Knud Erik Winther-Jensen.

Danmarks første bog

De frivillige ved, at flytningen skyldes et ønske hos samboen Brandts om selv at kunne disponere over alle etager i bygningen, men da en ombygning og modernisering af de mange kvadratmeter vil koste op mod 200 millioner kroner, kunne de frivillige tænke sig at høre, om pengene er fundet gennem diverse fonde, før de lukker deres eget museum.

- Der er jo ingen grund til at vi skal ud, hvis Brandts alligevel ikke har nogle penge til at bygge om for, siger Dennis Andersen.

Han undrer sig sammen med Flemming Dupont Andersen over Odense Bys Museers tilgang til det samarbejde, der opstod i forbindelses med fusionen mellem byens museer for fem år siden. Og de undrer sig også over, at Brandts tilsyneladende vil være et mini-Aros frem for den unikke museum, fremsynede folk skaffede til Odense for mere end 30 år siden. Ingen andre byer har et hus som Brandts, der samler flere institutioner, mens mange andre forsøger at efterligne nogle af landets store museer.

- Vi kan noget unikt, for den første bog, der blev trykt i Danmark, blev jo trykt her i Odense i 1482, så byen har en stolt trykkerhistorie. Desuden er vi jo et statsanerkendt museum, så jeg forstår ikke, at man bare kan pakke os væk og lukke os, siger Flemming Andersen.

De sidste med forstand

Mediemuseet er ikke det eneste af sin art i Danmark, og flere af dem er steder, som de frivillige fra Odense gennem tiden har besøgt og samarbejdet med.

Selv om en del af de 20 tilknyttede pensionister har arbejdet som bladtrykkere på blandt andre Fyens Stiftstidende, repræsenterer de mange lokale virksomheder. Fagligheden er en ting, fællesskabet noget andet, og ingen af de frivillige lægger skjul på, at det sociale liv på museet betyder meget for dem. I gennemsnit er de aldersmæssigt sidst i 70'erne og er kommet på stedet i mere end 10 år.

- Det er klart, at vi hygger os med det, vi laver, og det er fantastisk at have dette sted, når man kommer op i alderen. Vi er frivillige, men vi er også de sidste, der har forstand på de trykmaskinerne, og så lægger mange gratis timer her - ja, faktisk betaler vi for at komme her, i og med at vi lægger lidt til en fælles kasse hvert kvartal, siger 88-årige Bent Stentoft, der er den ældste tilstedeværende.

Irene Strand er til gengæld den eneste kvinde. Hun har været med fra museets begyndelse på Brandts i 1984.

- Det er er fagligt fællesskab, jeg ikke finder andre steder, og jeg har forlængst vænnet mig til tonen mellem mændene, siger hun, der tidligere drev trykkeri i Odense med sin mand.

- Opgaven er at integrere mediehistorien

Ifølge chef for Odense Bys Museer, Torben Grøngaard Jeppesen, var integreringen af Danmarks Mediemuseum på Møntergården en opgave, der gled over til Odense Bys Museer, da Odense Byråd i 2017 besluttede at tømme Brandts Klædefabrik for andre institutioner end Brandts selv. Men også en opgave, som institutionen fik uden at der fulgte flere økonomiske midler med.

- Trykmaskinerne kræver megen plads og lokaleforhold, der kan bære de tunge maskiner. Sådanne har vi ikke ved Odense Bys Museer, siger han og tilføjer:

- Vores del er alene at realisere byrådets beslutning om, at formidlingen af mediehistorien integreres med den historiske formidling på Møntergården. Derfor har vi også kun deltaget på sidelinjen i forhold til By- og Kulturforvaltningens undersøgelser af alternativ lokalisering, siger han.

Selv om den nuværende medieudstilling på Brandts pilles ned ved årets udgang, kan man ikke med det samme gå i Møntergården og se den sat op igen, bekræfter Torben Grøngaard Jeppesen:

- På Møntergården opbygges en mediehistorisk udstilling i 2019.

Handler det om frivillige, har Odense Bys Museer masser af erfaring - for eksempel i Den Fynske Landsby.

Mediemuseets frivillige: - En flytning af museet er det samme som en lukning

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce