Arkitekt advarer: - Pas på med at bygge havnen til på én gang

Som praktikant i Odense Kommune lavede arkitekt Signe Hommelhoff for 12 år siden en registrant af samtlige bygninger på Odense Havn og vurderede blandt andet bygningerne på Siloøen som et absolut vigtigt landmark for havnens identitet. Et synspunkt, hun holder fast i efter at have været tilbage og gense den udviklede havn. I dag arbejder hun med fredning som specialkonsulent i Slots- og Kulturstyrelsen. Foto: Agnete Schlichtkrull

Arkitekt advarer: - Pas på med at bygge havnen til på én gang

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Som nyuddannet satte arkitekt Signe Hommelhoff for 12 år siden værdi på samtlige huse på Odense Havn og advarede politikerne om at gøre området for pænt. Avisen har bedt hende vende tilbage for at se, om politikerne lyttede til opsangen.

Gensynet med Odense Havn er rart for arkitekt Signe Hommelhoff, der for 12 år siden var med til at lave en komplet registrering af bygningerne langs kajerne.

I dag er hun ansat som specialkonsulent i Slots- og Kulturstyrelsen med fokus på fredede bygninger, men hun husker, hvordan hun som nyuddannet bad Odenses politikere passe på med at gøre havnen for pæn og ensrettet, før de for alvor begyndte at udstikke byggetilladelser.

- Hold havnen rå, sagde hun til avisen i 2007, og derfor glæder hun sig nu over, at det ind til videre ser ud til at være lykkes at sikre havnen mod for meget af den slags byggeri, som efter hendes mening lige så godt kunne ligge andre steder.

- Attraktionen er havnens miljø, industrikulturen og vandet, og det skal bygningerne tilpasse sig. Når man udvikler et område, handler det om at huske på, hvad man godt kunne lide ved det og passe på med at lave ændringer i det, man holder af. Derfor er det ærgerligt, hvis alle de originale siloer bliver revet ned, fordi de er så utroligt karakteristiske for oplevelsen af Odense Havn, siger hun.

Der er grænser for hvor mange nye bygninger, et område som havnen kan bære, hvis historien og oplevelsen af havnen fortsat skal bestå.
Signe Hommelhoff, arkitekt.
Genbesøg på Odense Havn
Arkitekt Signe Hommelhoff var i 2005 ansat i Odense Kommune i forbindelse med sin uddannelse, og i 2007 registrerede hun i den forbindelse sammen med Jens Toftgaard, den nuværende kulturarvschef fra Odense Bys Museer, samtlige ejendomme på Odense Havn. Registranten kan læses her.Vi talte dengang med hende om havnens kvaliteter.

Samme år brugte hun FAF-siloen på hjørnet af Havnegade og Malmøgade til sin hovedopgave. Hun tegnede et forslag, hvor siloen blev omdannet til et hotelkompleks.

I dag bor Signe Hommelhoff i København og er på 10. år ansat i Slots- og Kulturstyrelsen med speciale inden for fredede bygninger og vedligehold af statens historiske bygninger. Desuden driver hun selvstændig virksomhed, Tegnestuen Hommelhoff, og har blandt andet i den forbindelse i 2017 været med til at restaurere Langø pumpemølle ved Bogense, der har fået nyt liv som fugleudsigtstårn. Hun har indvilget i at kaste et nyt blik på Odense Havn for at se, hvordan den har udviklet sig i løbet af de 12 år.

Senere på måneden forventes Planklagenævnet at tage stilling til, om det er gået rigtig for sig i Odense Kommunes By- og Kulturforvaltning, da der her fra i foråret 2018 blev givet nedrivningstilladelse til størstedelen af bygningsmassen på Siloøen uden forudgående høring.
Som hovedopgave på arkitektskolen tegnede Signe Hommelhoff FAF-siloen på hjørnet af Havnegade og Mlamøgade om til hotel - og fik i øvrigt ros af ejeren, Olav de Linde, for sine idéer. 12 år efter står siloen imidlertid stadig tom. Arkivfoto: John Fredy
Som hovedopgave på arkitektskolen tegnede Signe Hommelhoff FAF-siloen på hjørnet af Havnegade og Mlamøgade om til hotel - og fik i øvrigt ros af ejeren, Olav de Linde, for sine idéer. 12 år efter står siloen imidlertid stadig tom. Arkivfoto: John Fredy

Tomlen op til Storms

Når man som arkitekt tager stilling til byggeri, er der flere vinkler at tage hensyn til. Byggeriets kvalitet og fremtidige anvendelse er to ting, mens den kulturhistoriske, miljømæssige og arkitekturhistoriske værdi er tre andre parametre, som man normalt bruger i planlægningen. Og på alle parametre mener Signe Hommelhoff, at de fleste ældre bygninger på Siloøen boner ud:

- Det er almindelig udbud og efterspørgsel, og ældre bygninger er en ressource alene af den grund, at der eksisterer færre af dem, og de smitter af på et helt område. I fortællingen om Odense Havn er Siloøen vigtig, siger hun og fortsætter i samme ligning:

- Dermed også sagt, at der er grænser for, hvor mange nye bygninger et område som havnen kan bære, hvis historien og oplevelsen af havnen fortsat skal bestå. En fare for Odense Havn kan være, at alt det nye bliver bygget på én gang, for de forskellige miljøer og knopskydninger er det, der i første omgang gjorde området interessant. Det er tankevækkende, at det er de gamle bygninger, folk er interesserede i at rykke ind i. Sådan er det med de bygninger, Olav de Linde ejer, men også med Storms Pakhus, som jeg ikke før har set, men som jeg synes er et fantastisk sted, der bruges på en fin måde, siger Signe Hommelhoff.

- Den største fare for Odense Havn er, at den bliver for velfriseret og organiseret, så det rå forsvinder, sagde Signe Hommelhoff under sin tur rundt langs kajen i 2007 - hvor hun så få spor af pænhed, blandt andet ved boligerne ved Englandsgade og det store glashus, der blandt andet huser Focus Advokater. Arkivfoto: John Fredy
- Den største fare for Odense Havn er, at den bliver for velfriseret og organiseret, så det rå forsvinder, sagde Signe Hommelhoff under sin tur rundt langs kajen i 2007 - hvor hun så få spor af pænhed, blandt andet ved boligerne ved Englandsgade og det store glashus, der blandt andet huser Focus Advokater. Arkivfoto: John Fredy

Originalen bør bevares

Under Signe Hommelhoffs genbesøg i Odense Havn lå et stort russisk skib ved Englandskajen, og det, syntes hun, pyntede på den rå havnestemning.

- Det gav mig tydeligt fornemmelsen af det skalaspring, der ses på havne, og som bare fascinerer os som mennesker. Akkurat som når vi i en lufthavn skal gå ud til flyet og træder på betonfliser, der er bygget til store maskiner og ikke til os. Man oplever en kontrast som en speciel sansning, siger hun:

- Odense Havn er tæt og kompakt, og at se det her store skib få meter foran de nye altaner er noget ret unikt.

Af samme grund er arkitekten ikke stor tilhænger af at etablere grønne områder ved havnen, for den slags, mener hun, hører andre dele i byen til. Til gengæld er Sejlklubben Frem og andre både i havnen vigtig for at minde fremtidens beboere om fortidens leben. Derfor er Signe Hommelhoff heller ikke fan af idéen om, at siloerne ikke skal genanvendes, men til gengæld skal opføres i samme volumen for fortsat at rage op i luften. I hendes optik er det et spørgsmål om, hvor stor værdi man tillægger originalsubstansen:

- For mig svarer det til at udstille en kopi af Mona Lisa, og det kan man jo godt, men det er jo en kopi - ikke originalen, siger hun og uddyber:

- Bygningerne afspejler i deres detaljer den byggeteknik og den håndværksmæssige metode, de er opført i, og også deres alder. De færreste vil nok være i tvivl om, at Muus' Pakhus med røde teglsten er ældre end den store betonsilo, hvor støbeskellene i betonen kan ses. Det er noget, der er ægte, og ikke kan kopieres.

Som hovedopgave på arkitektskolen tegnede Signe Hommelhoff FAF-siloen på hjørnet af Havnegade og Mlamøgade om til hotel - og fik i øvrigt ros af ejeren, Olav de Linde, for sine idéer. 12 år efter står siloen imidlertid stadig tom. Arkivfoto: John Fredy
Som hovedopgave på arkitektskolen tegnede Signe Hommelhoff FAF-siloen på hjørnet af Havnegade og Mlamøgade om til hotel - og fik i øvrigt ros af ejeren, Olav de Linde, for sine idéer. 12 år efter står siloen imidlertid stadig tom. Arkivfoto: John Fredy
- Den ældste del af Muus' Pakhus bygget af røde sten er let at holde af, mens de nyere silobygninger ligger længere væk fra det, man betegner som æstetisk smukt. Alligevel har det hele både miljø- og kulturmæssig værdi, og historisk hænger det sammen, for Muus' har ejet det hele, siger Signe Hommelhoff. Billedet er fra 2007, dengang hun registrerede samtlige af Odenses havnebygninger. Arkivfoto: John Fredy
- Den ældste del af Muus' Pakhus bygget af røde sten er let at holde af, mens de nyere silobygninger ligger længere væk fra det, man betegner som æstetisk smukt. Alligevel har det hele både miljø- og kulturmæssig værdi, og historisk hænger det sammen, for Muus' har ejet det hele, siger Signe Hommelhoff. Billedet er fra 2007, dengang hun registrerede samtlige af Odenses havnebygninger. Arkivfoto: John Fredy

Arkitekt advarer: - Pas på med at bygge havnen til på én gang

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce