Naturen har forandret sig, efter heste har græsset på det 110 ha store areal på sydspidsen af Langeland i en årrække - sjældne arter vinder frem på tidligere landbrugsjord.

En trommen, måske snarere et tågehorn eller en kæmpe, der blæser i en meget stor flaske. Lyden er forbavsende høj og usædvanlig, det er rørdrummen, der giver lyd fra sig, ganske velvilligt.

Til gengæld er den ikke at se, og det er nok de færreste, der har set fuglen, der falder fuldstændig i med de rør den opholder sig i - så meget mere mystisk og eventyrlig er oplevelsen af dens trommen.

Rørdrummen er bare en af de store oplevelser, der overvælder en ved Gulstav på Sydlangeland. Lige nu er der en fest i naturen, for i mosen hvor rørdrummen putter sig i tagrørrene, kvækker frøerne lystigt, mens den stærkt lilla majgøgeurt, en af de fredede danske orkideer, breder sig i engen sammen med de lysende gule iris.

I mosen er der talrige vandfugle, i skovbrynet kvidrer sangfuglene, og lyden af svaners vingeslag ridser jævnligt luften. Det er ikke uden grund, at Fugleværnsfonden har et af sine reservater her, hvor Dovns Klint om efteråret er et fremragende udkigsted for trækkende fugle.

Lige bag mosen ligger et kuperet landskab, og på bakketoppen græsser førerhingsten med overblik over sin flok. Over bakken lukker landskabet sig op med brede enge, skovbryn, lunde og små vandhuller til frøer og vand til de halvtreds-tres heste, der går og ligger i området. Det er grupper af hopper med føl både fra i år og fra sidste år og der er enkelte kastrerede hingste.

Max Staal Dinesen har det daglige tilsyn med Sydlangelands vilde heste. Han er 27 år og uddannet skovløber med speciale i natur. Han blev for to år siden ansat af Naturstyrelsen og bor på Søgårdvej, hvor han har et fint overblik over hestene.

- Nogle gange kan jeg høre at de galopperer, det er ikke fordi det gungrer, men man kan bare høre en stor folk vilde heste i løb, fortæller han.

Han ser til hestene hver dag og hodler øje med, at alting er i orden omrking dyrerne. Han sikrer, at der er styr på skilte og foldere til de rigtigt mange publikummere, der hele tiden kommer for at se på hestene.

- Jeg har forsøgt at sætte et tælleapparat op, men det er desværre gået i stykker, så det er svært at sige præcist, hvor mange der kommer, men jeg sætter 17.000 foldere op i folderholderne hvert år, og de forsvinder, så 17.000 kommer her i hvert tilfælde, siger Max Staal Dinesen.

Og der kommer sandynligvis flere endnu, for selv en ganske almindelig hverdagsformidag er der en stadig strøm af biler på de smalle veje til sydspidsen af Langeland - hvoraf rigtigt mange kommer for at se hestene.

Det er muligt at komme forholdsvist tæt på hestene, der roligt vænner sig til at gæsterne går gennem området - man må ikke fodre dyrene og man skal holde på afstand.

Hist og her ligger en hest helt fladt på jorden, og flere føl ser ud som om de dårligt trækker vejret.

- Hestene kan ligge helt stille og man skal meget tæt på før man kan se, de trækker vejret, især følene ser ud som om de er døde, siger Max Staal Dinesen, som godt kan få flere henvendelser fra gæster, der er bekymret for hestene.

- Tidligere stod mit telefonnummer i folderen, og det gav rigtigt mange henvendelser, så det gør det ikke mere, siger han.

I øjeblikket er her omkring 55 heste.

- Vi får hele tiden nye føl. Sidste år fik vi atten føl, og det regner jeg også med i år. Området kan tage omkring 65 heste, og derudover er der græsende skotsk højlandskvæg. Heste og kvvæg græsser forskelligt. Hestene gnaver eksempelvis ikke sivene omkring vandhullerne, men det gør kvæget til gengæld, forklarer Max Staal Dineen, der endu ikke har nået at være vidne til en hestefoling, men har set helt nye føl som regel varskoet af flokke af krager, der kaster sig over efterbyrden.

En anden ivrig græsser, der er lidt mere uforudsigelig er bramgåsen, der efterhåden raster i meget store flokke sidst på vinteren og først på foråret og gnaver godt i græsset i området.

Landskabet på Sydlangeland stærkt præget af hestene som markdigerne, der er gennembrudte og der er stier gennem landskabet. Store del af jorden ved Gulstav er tidligere landbrugsjord, der har været dyrket, gødet og sprøjtet i årevis. Men efterhåden som dyrene græsser, ændrer naturen i området sig, den bliver mere varieret.

Biolog og naturvejleder Jesper Vagn Christensen,Miljøstyrelsen, har tidligere arbejdet for Naturstyrelsen Fyn og kender området på Sydlangeland særdeles godt.

- Vi kan se, at en plante som smalfliget bægerblad dukker op på de tørreste arealer, og det er resultat af, at naturen forandrer sig og bliver mere varietet i området. Jorden har været dyrket i mange år, så der er stadig megen næring i jorden og derfor kommer der ikke nøjsomhedsplanter ovveralt i de områder, siger han. - En detaljeret rapport over udviklingen i naturen i området er undervejs, den vil i detaljer kunne vise hvordan udvikelingen har været, når den er færdig.

- Det er overdrevene vi gerne vil fremme, fordi der ikke er ret meget af det i Danmark, hvor dyrket jord og byområder optager hovedparten af pladsen. Vi har i øvrigt også en aftale med de øvrige EU-lande om at vi skal fremme den naturtype for at sikre variationen, siger han.

- Det er ikke mange steder i Danmark, at dyr græsser ude hele året, det giver gode muligheder for organismer, biller og insekter, der lever af dyrenes gødning - de skal have gødning året rundt for at overleve og de fleste dyr i dag er på stald.

- Alle naturnørderne kender området og er her ofte. Men også for mennesker, der ikke lige interesserer sig i detaljer for fugle eller planter, er der store naturoplevelser i at være i det åbne landskab, der bliver skabt af hestene og af kvæget, siger han.

  • MB -

    Af:

    55 år og journalist på Fyns Amts Avis på 25. år. Uddannet på Danmarks Journalisthøjskole i februar 1989. Har beskæftiget mig med lokaljournalistik, samfunds-journalistik, onlinejournalistik, kulturjournalistik og personalia. Mangeårig erfaring som redigerende, tidligere onlineredaktør, navne-redaktør og kulturredaktør. Er for tiden redaktør for Fyns Amts Avis' naturside og featureredaktion og afløser for navne-redaktør og debatredaktør. Bosiddende på Langeland og har talrige bløde punkter, men i særlig grad nogle for natur og miljø, for udkantens vilkår og ikke mindst de mennesker, der bor her.