Mens overtroen omkring ålens liv efterhånden har måttet vige for videnskaben, der er dog stadig mystik omkring ålens forplantning

Den ligner mere en slange end en fisk - det har muligvis været medvirkende til ganske fantasifulde forestillinger om ålens levevis. I oldtiden troede man, at ålene opstod fra dynd, og man har troet de opstod af slim eller hestehår.

I dag er meget omkring ålen levevis afdækket - faktisk var det danskeren Johannes Schmidt, der for godt 100 år siden fastslog, at ålen efter al sandsynlighed gyder i Sargassohavet for det var her, det under en ekspedition lykkes ham at finde de mindste ålelarver. Det er derimod ikke lykkedes, at fange en gydende ål, heller ikke på langt senere ekspeditioner.

Særligt om ål

En blankål kan leve seks år uden at tage føde til sig.Den længst levende ål i fangenskab blev 88 år.

Ålen ånder både gennem gæller, men også gennem huden, derfor ser man af og til ål bevæge sig udenfor vand.

Johannes Schmidts opdagelse startede, som den slags ofte gør, med en undren.

Hvorfor fangende man kun flere år gamle ål i Danmark? Hvor var de helt små ål?

Johannes Schmidt satte sig for at gennemføre en ekspedition i 1913, der fulgte ålelarverne bagfra til Sargassohavet, hvor han fandt de mindste ålelarver. Tidligere havde man troet, at ålen gydede i Middelhavet, det var her de små glasål i stort tal trak op i flodmundinger. Sargassohavet ligger 5000 km fra Danmark lidt syd for Bermuda ud for Floridas kyst.

Ålens livscyklus

Ålens gydeområder antages at ligge i Sargassohavet i det sydvestlige hjørne af Atlanterhavet. Her foregår gydningen fra det tidlige forår til ud på sommeren.Den spæde åleyngel ankommer til de danske kystområder i løbet af vinteren og det tidlige forår. I februar og marts findes den i Skagerrak og det nordlige Kattegat. Ynglen er bragt hertil af de fremherskende strømsystemer Golfstrømmen, og har tilbagelagt en afstand af cirka 5.000 kilometer.

Ved ankomsten er ynglen 1-2 år gammel og er helt gennemsigtig og kaldes derfor glasål. De små ål lever enten langs kysterne eller vandrer op i åer, bække og søer. Indvandringen til ferskvand foregår, når vandtemperaturen er over 10°C, sædvanligvis fra april til ud på sommeren. Ålene forvandles hen over foråret og sommeren fra pelagiske (frit svømmende) glasål til gule bundlevende ål. Kilde: DTU.

Heller ikke Galathea III ekspeditionen, der tog afsted knapt 100 år senere, kunne fastslå, hvordan ålene ynglede eller om de med sikkerhed gør det i Sargassohavet. Trods en ihærdig indsats lykkedes det ikke at fange en gydende ål.

Johannes Schmidts fund rejste dog også flere spørgsmål, blandt andet om hvordan ålen kom Sargassohavet. Hvilken rute ålene tager over Atlanten vides heller ikke med sikkerhed. Man ved, at de trækker forbi Azorerne, og at de ikke går den direkte vej fra Europas kyster til Sargasso. Der er eksperimenteret med at sætte satellitsporing på de største trækkende ål. Det er dog kun et fåtal af ålene der er store nok, men det har vist at ålene er længere tid om at nå Sargassohavet end først antaget.

Danske forskere er langt med at kunstigt at klække ål. Problemet er, at de små laver ikke tager føde til sig og hurtigt dør, fordi man ikke med sikkerhed ved, hvilken føde de små larver skal have, muligvis små gopler.

Der er altså til stadighed nye ting at opdage om ålen, der kan holde forskere beskæftiget mange år fremover.

  • MB -

    Af:

    55 år og journalist på Fyns Amts Avis på 25. år. Uddannet på Danmarks Journalisthøjskole i februar 1989. Har beskæftiget mig med lokaljournalistik, samfunds-journalistik, onlinejournalistik, kulturjournalistik og personalia. Mangeårig erfaring som redigerende, tidligere onlineredaktør, navne-redaktør og kulturredaktør. Er for tiden redaktør for Fyns Amts Avis' naturside og featureredaktion og afløser for navne-redaktør og debatredaktør. Bosiddende på Langeland og har talrige bløde punkter, men i særlig grad nogle for natur og miljø, for udkantens vilkår og ikke mindst de mennesker, der bor her.