Mistelten - kys-mig-straks planten

Tidligere mente man, at mistelten var virksom mod epilepsi for "når planten ikke faldt ned, ville patienten heller ikke falde?. Mistelten kan ses i medicinhaverne i Tranekær .Foto: Helle Ravn.

Mistelten - kys-mig-straks planten

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Mistelten -Viscum album

Hvem vil ikke gerne stå under en mistelten her juleaften - og for den sags skyld det meste af december? Måske opstår der ligefrem spændende og uanet romantik?

Mistelten er en ejendommelig plante, som siden oldtiden har været omgærdet med mystik og overtro. Den er kendt fra mange myter og sagn, men i vore dage er den mest kendt som en juleplante, hvor en gren er hængt op i røde bånd i en dørkarm.

Både Cæsar (100-44 f. Kr.) og Pilatus (23-79) har berettet om misteltenens betydning for folkeslagene i Gallien og England før romerne påtvang dem deres kultur. Gallernes præster, druiderne, fungerede også som læger, dommere, spåmænd og troldmænd, og de brugte mistelten som lægemiddel og til deres trylledrik. I den nordiske mytologi er misteltenen kendt fra sagnet om Balders død, idet sagn og myter ofte er gode historier, som giver enkle og let forståelige forklaringer på det overnaturlige og uforklarlige.

Mistelten indeholder glykoproteiner, koffeinsyrer, viscotoxiner, lignaner og acetylkolin, og bærrene indeholder polysakkarider. Tidligere mente man, at den var virksom mod epilepsi for "når planten ikke faldt ned, ville patienten heller ikke falde". I middelalderen og langt op i 1900-tallet er mistelten også brugt mod svimmelhed, vattersot, lungesot, astma og nervøse lidelser. Og i nogle lande bruges den stadig mod forhøjet blodtryk, åreforkalkning, klimakterieproblemer, nervesygdomme og ikke mindst kræft.

Mistelten er vildtvoksende i Danmark, hvor den vokser på forskellige vedplanter, og der skelnes mellem tre racer, hvoraf den mest almindelige er udbredt på løvtræer, især æble, prydæble (paradisæble), røn, tjørn, lind og poppel, mens den er sjældnere på fyr og ædelgran. Frøene er hvide og grønne, men det kan være lidt vanskeligt at få den til at vokse. Frø sås på vækstkraftige ikke for tykke grene ved at stryge frøene på barken eller placere frøene i grenvinkler, hvor de trykkes let ned.

Der vokser Mistelten i Medicinhaverne i Tranekær.

Mistelten - kys-mig-straks planten

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce