"Hvor hylden ej vil gro kan mennesket ikke bo".

Såvel blomster go bær fra hylden bruges medicinsk. Men også i almindelig husholdning i safter og suppe. Foto: Helle Ravn

"Hvor hylden ej vil gro kan mennesket ikke bo".

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Hyld -Sambuca niger "Hvor hylden ej vil gro kan mennesket ikke bo". Denne gamle talemåde fortæller noget om, at hyld langt tilbage i tid har været vigtig for mennesker og har været knyttet til boligerne. Derfor er der også gennem tiden opstået en masse myter og fortællinger om hyld, et ordsprog siger således: Hvor man har hyld, honning og kål, bli'r doktoren en fattig mand.Hyld er samtidig en af de medicinske planter, som er blevet brugt allermest gennem tiden i Danmark, og der er mange myter om hyldens lægende virkning. Allerede for 6 - 7000 år siden voksede der hyld i Danmark, men først i nutiden er der kommet rigtig mange hyldetræer på grund af nutidens højere indhold af kvælstof i luften. I 1300-tallet brugtes hyld medicinsk, blandt andet som sårrensende middel. Henrik Smid nævner i 1546 hyld som et sveddrivende middel, og fra 1772 til 1948 nævnes brugen af bark, knopper, blomster og bær i farmakopeen. Både blomster og bær bruges medicinsk. Bærrene har et højt indhold af vitamin A og C og anvendes i afkog, hvad enten det er som friske bær eller tørrede. Desværre er hyldens virkninger dårligt udforsket, men resultater peger på, at blomsterne reducerer betændelse, og derfor bruges den mod hoste og forkølelse. Det er også almindelig kendt, at hyld er sveddrivende, men man ved ikke hvorfor. Man mener dog, at ved at styrke sved- og urinudskillelse fremmer hyld fjernelse af affaldsstoffer fra kroppen, og derfor kan hyld også have værdi ved bekæmpelse af gigt. Under alle omstændigheder har hylden haft stor betydning som lægemiddel, og den dag i dag bruger rigtig mange mennesker hyldetoddy ved forkølelse - om ikke andet smager det godt tilsat lidt rom! Til slut skal det nævnes, at der på Nationalmuseet findes en optegnelse om, at de grønne hyldebær er blevet syltet eller tørret som kapers på Nordlangeland. Ligeledes er der en optegnelse om, at en person med koldfeber i Bøstrup skulle binde en klud om et hyldetræ, for så forsvandt koldfeberen.

"Hvor hylden ej vil gro kan mennesket ikke bo".

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce