Danmarks Naturfredningsforenings gods Skovsgaard har fået ny administrator, der vil have liv i staldene, gøre det økologiske landbrug til en endnu bedre forretning og skabe arbejdspladser

Bjarne Hansen er 59 år og har livslang erfaring indenfor landbrug. Han er opvokset i landbruget, har selv været landmand og de senere år har han arbejdet som landbrugskonsulent for Økologisk Landsforening og rejst landet rundt og rådgivet landmænd om, hvordan de bedst laver et økologisk landbrug.

- Nu skal jeg bevise, at det ikke er varm luft det hele, siger Bjarne Hansen, der tiltrådte stillingen som administrator i Danmarks Naturfond 1. marts.

Bjarne Hansen

59 år  Født og opvokset på en gård ved Dianalund på Sjælland.

Landmand, økolgisk konsulent i Økologisk Landsforening

Gift og far til fire voksne børn. Har været engangeret i kultur- og landsbyforening i og omkring Kgs. Tisted i Himmerland.

 

 

 

Danmarks Naturfond hører under Danmarks Naturfredningsforening og ejer Skovsgaard, men også en del andre områder i hele landet og Bjarne Hansen har ansvaret for det hele, såvel de 390 ha på Skovsgaard med tilhørende hovedbygning og udlejningsejendomme, som de 15 andre steder i landet.

Han bor på Skovsgaard og det er her, han håber at intensivere det økologiske landbrug, der hidtil har været drevet på godset.

Danmarks Naturfond

Fondens formål er at bevare landskabelige og kulturhistoriske værdier, at beskytte dyre- og planteliv og at sikre rekreative områder for befolkningen ved erhvervelse og drift af fast ejendom, samt at yde støtte til fredningsformål.Stiftet i 1967 med en startkapital på 60.000 kroner.

En stor arv i 1969 gav mulighed for at købe Døndalen på Bornholm.Samme år fik Fonden Gadevang Mose ved Hillerød i gave.

I 1972 køber foden Longelse Bondegårdsskov på Langeland og to år senere Helligdomsklipperne på Bornholm, og den nærliggende "Bornholmerpladsen" blev erhvervet i 1976.

1979 arvede fonden den knapt 400 ha store ejendom Skovsgaard Gods på Langeland.

 I 1984 fik fonden Pandrup Mose i Nordjylland og tre år senere Munks Banke ved Vordingborg i gave.Da Naturfredningsforeningen fyldte 75 år i 1986 blev alle DN-lokalkomiteer i landet opfordret til at komme med forslag til erhvervelser for de penge, der kom ind ved en jubilæumsindsamling.Randers lokalkomite bød ind med den enestående egeskov ved Langå og den blev i 1992 købt af Fonden.Fonden købte desuden Højris Mølle ved Års samt en del af Rubjerg Knude i Nordvestjylland. Det skete i henholdsvis 1993 og 1994.Endnu en arv skænket af en fynbo betød at Danmarks Naturfond i 1994 købte overdrevet Jordløse Bakker på Sydvestfyn og kort tid efter købte fondet et naboareal.Det var også en arv der i 2004 gjorde fonden til ejer af Maglebjerg nord for Stenlille - tæt på den mægtige sjællandske åmose.I 2006 erhvervede fonden en del af det fredede Vrøgum Kær, der ligger ved den inddæmmede Filsø i Sydvestjylland.Fonden erhvervede Elbæk-engen ved Vallø by i 2006, Jordløse Skov i 2007 og Gryet på Bornholm i 2008.Selve driften af områderne sker gennem et driftsudvalg. Her sidder repræsentanter for de lokale ildsjæle i Danmarks Naturfredningsforening, og Fonden er selvfølgelig også repræsenteret.For de større naturperlers vedkommende finder vi en tilsynsførende. Det betyder at lokale kræfter holder øje med og følger udviklingen i de områder, som Danmarks Naturfond er ejer af.Der er offentlig adgang til alle Fondens ejendomme.

 Kilde: DN

Mobile hønsehuse og grise i stalden

Skovsgaard har især dyrket brødkorn, særlige typer som spelt, ølandshvede og emmer, gamle kornsorter, som er blevet populære på grund af deres smag.

Men Bjarne Hansen vil have alle landbrugets elementer ind på Skovsgaard.

- Jeg forestiller mig mobile hønsehuse, grise i stalden og stude, der græsser på engene og selvfølgelig fortsat dyrkning af korn på markerne. Vi tager hensyn til vandløb og søer med bræmmer, vi har korridorer i markerne til glæde for dyr og insekter og tager i det hele taget hensyn til naturen, til ørnene, til orkideerne, siger han.

- Men landbruget skal også løbe rundt og give overskud. Det økologiske landbrug har haft en eksplosiv udvikling. Det handler om at få mere for sine varer. Vi kan og skal ikke producere enorme mængder, for det kan jorden ikke kapere, men vi skal producere kvalitet og tjene penge på den måde, siger han.

Desuden går han ind for, at Skovsgaard skal forarbejde varerne på stedet, så vidt muligt.

- Det giver arbejdspladser og der er ingen grund til at sende vores råvarer væk, hvis vi selv kan forarbejde dem og få en højere pris, siger Bjarne Hansen, der har de økologiske godser Gram Slot i Sønderjylland og Knuthenlund på Lolland som forbilleder.

Bjarne Hansen er godt klar over, at han ikke kan indføre alle visionerne på en gang.

- Den første tid går med at komme i jorden i foråret, men umiddelbart kan jeg se for mig, at vi kan starte mobile hønsehuse op uden problemer, siger han.

Mobile hønsehuse?

- Det er hønsehuse på hjul eller meder, der flyttes rundt på markerne, hvor der er frisk græs. Det giver færre sygdomme blandt hønsene og rigtigt gode æg. Såkaldte græs-æg, som er særligt attraktive blandt andet i gourmet-restauranter. Det kan være svært at undgå fiskemel som foder til høns og det er der nogen, der kan smage. Men ved at blive ved at flytte hønsene rundt, hvor der er græs, kan vi undgå fiskemelet. Jeg er sikker på, at de 30.000 gæster, der kommer her hvert år gerne vil købe æg eller en kylling med hjem, siger han.

Et andet nyt tiltag er plantning af langelandske æblesorter fra Pometet i et område bag Skovsgaards ladebygninger, et projekt der har været taget tilløb til over en årrække.

- Det vil da uden tvivl også interessere gæsterne, at de vil kunne komme og plukke æbler her på stedet. Og ja, måske skal vi også lave most i fremtiden, siger Bjarne Hansen.

Han har også planer om at invitere formanden for Økologisk Landsforening Per Kølster, der er en erfaren øl-brygger, til at komme på Skovgaard og skabe en Skovsgaard øl.

- Og hvorfor ikke starte en whiskyproduktion - det har man stor succes med andre steder, og vi har jo råvarerne, siger han.

I første omgang har han tænkt sig at plante områder til med ærter og kartofler, så det bliver muligt at komme og plukke ærter og grave kartofler op på Skovsgaard i denne sæson.

- Og er der nogen der vil dyrke økologiske grønsager på Skovsgaards jorde i større stil, er det også en mulighed, vi kan se på.

Han håber også, at få mulighed for at lave undervisning i økologi på Skovsgård.

- Jeg kan se at Andelstanken på Langeland er inde på noget at det samme. Det kunne være, vi kan samarbejde, siger han.

I det hele taget skal jeg se på hvem der er interesseret i samarbejde både her på øen og udenfor, siger han.

- Det økologiske landbrug er ikke nyt, sådan har vi faktisk drevet landbrug indtil 50'erne, hvor man begyndte det ekstremt intensive landbrug. Før i tiden var det almindeligt at dyrene græssede overdrevene, dem vi så gerne vil have, fordi det er på overdrevene den varierede natur findes. Men det kræver at man har dyr til at græsse af og det skal vi også have på Skovsgaard.

Der kommer 30.000 besøgende på Skovsgaard om året og de kommer af mange forskellige årsager, nogle besøger på de forskellige museumsafdelinger, der er i såvel sidebygninger som hovedbygningerne, andre kommer for at opleve naturen enten på egen hånd eller sammen med Skovsgaards naturvejleder Marianne Krag Petersen eller bare for at gå på cafe.

- Vi skal fortsat have museets afdelinger her på stedet, men Skovsgaard selv skal ikke være et museum, det skal være et levende landbrug, siger Bjarne Hansen.

  • MB -

    Af:

    55 år og journalist på Fyns Amts Avis på 25. år. Uddannet på Danmarks Journalisthøjskole i februar 1989. Har beskæftiget mig med lokaljournalistik, samfunds-journalistik, onlinejournalistik, kulturjournalistik og personalia. Mangeårig erfaring som redigerende, tidligere onlineredaktør, navne-redaktør og kulturredaktør. Er for tiden redaktør for Fyns Amts Avis' naturside og featureredaktion og afløser for navne-redaktør og debatredaktør. Bosiddende på Langeland og har talrige bløde punkter, men i særlig grad nogle for natur og miljø, for udkantens vilkår og ikke mindst de mennesker, der bor her.