Svendborgsundbroen er for mig én af Danmarks bedste broer: Den er smuk, den er tilgængelig, og der er fin udsigt fra den. Èn af broens kvaliteter er, at den giver mulighed for nogle anderledes naturoplevelser. 

 Dette er en naturklumme, men jeg håber at læseren bærer over med min begejstring over broer i almindelighed og Svendborgsundbroen i særdeleshed.

 Første gang jeg oplevede Svendborgsundbroen var i 1978. Jeg var gymnasieelev og brugte sommerferien på at cykle Danmark rundt på min røde SCO-cykel. Jeg havde besøgt min herlige faster og onkel i Svendborg, og fortsatte en solskinsmorgen mod Spodsbjerg på vej til Lolland. Det kom til at tage mig over en time at krydse den 1.215 m lange Svendborgsundbro, for jeg blev forelsket: Udsigten til byens tage, det glitrende vand, de grønne skove og de fjerne marker. Flere gange måtte jeg af cyklen, krydse vejen, og få endnu et kig fra den anden side af broen. 

 Svendborgsundbroen blev indviet i november 1966 af tronfølger kronprinsesse Margrethe, så broen havde 50 års jubilæum sidste år. Broen var det sidste led i kæden af broer mellem Fyn, Tåsinge, Siø og Langeland. Arkitekten var Anker Engelund - som også var arkitekten bag den gamle Lillebæltsbro.

 I 1990 fik jeg arbejde på Fyn, og siden har jeg mange gange passeret over broen på vej til og fra opgaver. Engang, hvor jeg var på vej til Langeland, kom jeg til at køre ved siden af en havørn, som fløj i samme retning, og med samme hastighed vest for broen - få meter fra ydersiden af hegnet. En voksen fugl med gult næb og hvid hale. De få sekunders nærkontakt var en stor oplevelse.

 Det smerter mig altid lidt, at jeg kun kan nå et flygtigt blik ud af bilruderne, når jeg kører på Svendborgsundbroen. 

 Derfor opsøgte min yndlingskæreste og jeg Svendborgsundbroen en dag, hvor vi havde god tid. Vi så på broen fra Sankt Jørgens Kirke. Vi gik ind under broen, og nød det lange kig fra Fyn til Tåsinge mellem de 25 par bropiller. Vi gik op på broen og nød udsigten - både til fjerne lokaliteter, og til de forladte rågereder i de høje bøge- og asketræer ved brofæstet på Tåsinge. Jeg forsøgte forgæves at spotte en havørred ved et af de nye "stenrev", der beskytter bropillerne mod påsejling. Vi var i land på Tåsinge for at se broen herfra - blandt andet fra havnen i Vindeby. Før broens tid måtte man krydse Svendborgsund med færge mellem Svendborg og Vindeby. Vi nød synet af en af Ærøfærgerne, mens den passerede under Svendborgsundbroen.

 Alt i alt havde vi en herlig tur med gode oplevelser. Tag selv ud og kig!

  • fyens.dk