EU har netop indført tre månederes fiskestop for ålefangst. En beslutning der rammer sydfynske fiskere hårdt. -Fiskeriet er det mindste onde, der truer ålen, mener forsker

Sådan en glinsende, fed røget ål på et stykke groft rugbrød til julefrokosten er ikke at kimse ad. Men man burde lade være - for ålens skyld.

I årtusinder har fiskere omkring Det Sydfynske Øhav fanget ål - det har været skånsomt fiskeri i forhold til mange andre former for fiskeri, men ålen er alvorligt truet i hele Europa og bestanden ligger på mellem 1 og 9 procent af antallet i i 50erne.

Hvor man i 60'erne fangede 4000 tons ål på årsbasis, fanger man i dag 400 tons ved såvel kommercielt som rekreativt fiskeri. De ål der i dag fanges og lander på julefrokostbordet kommer ikke til Sargassohavet for at gyde og lægge grunden til flere ål.

Der er de senere år udarbejdet forvaltningsplaner for at beskytte ålen, og EU har netop indført tre måneders stop i 2018 for ålefiskeriet for at skåne den truede ål. De tre måneders stop skal ligge indenfor månederne september til januar, netop de måneder hvor fiskeriet er bedst, fordi det er her ålene trækker ud i havet og videre over Atlanten til gydepladserne.

I DTU Aqua siger specialkonsulent Michael Ingemann Pedersen, at fiskeriet er den mindste trussel mod ålen.

- Årsagerne til at ålen er gået tilbage og er decideret truet, er flere. Det skyldes blandt andet vandmiljøet, altså forurening. Det skyldes, at mange af ålens levesteder bliver ødelagt. Siden 50erne har man drænet vådområder og lavet spærringer i vandløb eller udrettet vandløb og åer. I dag er der langt færre vådområder i Danmark, end der var for 100 år siden. Det betyder, at der er færre levesteder for ålen. Det gælder hele Europa, bare tænk på Holland, halvdelen af landet er forsynet med pumper, fordi det ligger flere meter under havoverfladen, siger Michael Ingemann Petersen.

- Der er aftalt et fiskestop, men fiskeriet er ikke den største trussel mod ålen. Men det er vanskeligere at gøre noget ved de andre problemer. Der er en berøringsangst for eksempelvis at blande sig i private kraftværker, siger han.

- Desuden er nogle ål inficeret af en parasit, der har angrebet svømmeblæren hos ål, siger han.

Parasitten er kommet til Europa, herunder Danmark, med japanske ål, der i en periode i 80erne blev importeret til Danmark - men ålen er også gået tilbage før 80 'erne så parasitten bærer ikke skylden alene.

Parasitten angriber svømmeblæren og forhindrer måske ålen i at klare den meget lange tur over Atlanten til gydepladsen i Sargassohavet.

- Vi har desuden mistanke om at klimaproblemer kan ændre ålelarvernes levevilkår i havet. Der kan være ændringer i havstrømme, der betyder, at der ikke kommer så mange ålelarver til vore kyster, siger han.

DTU Aqua har blandt andet sammen lokale fritidsfiskere sat små sætteål (2-5 g) ud i danske farvande.

- Ideen har været at flytte de små ål fra Sydeuropa til vore farvande, hvor der er bedre plads for at sikre at flere ål overlever og bliver gamle nok til, at de kan trække til Sargassohavet og gyde.

- Ålene er meget længe om at bliver gydemodne - 15 år tager det for en hun at blive stor til gydning nok , siger Michael Ingemann Pedersen.

- Det betyder, at det har meget lange udsigter at skabe en bæredygtig bestand.

Undersøgelser viser at der generelt kommer færre ål til de danske kyster, og de ål, der fanges i dag, er ti-tyve år gamle.

  • MB -

    Af:

    55 år og journalist på Fyns Amts Avis på 25. år. Uddannet på Danmarks Journalisthøjskole i februar 1989. Har beskæftiget mig med lokaljournalistik, samfunds-journalistik, onlinejournalistik, kulturjournalistik og personalia. Mangeårig erfaring som redigerende, tidligere onlineredaktør, navne-redaktør og kulturredaktør. Er for tiden redaktør for Fyns Amts Avis' naturside og featureredaktion og afløser for navne-redaktør og debatredaktør. Bosiddende på Langeland og har talrige bløde punkter, men i særlig grad nogle for natur og miljø, for udkantens vilkår og ikke mindst de mennesker, der bor her.